Velkommen

Serviceskema

Service på produkter købt hos Rigtig Kaffe

Hos Rigtig Kaffe vil vi gøre alt for at hjælpe dig. Hvis du har tekniske problemer med et produkt, som er købt ved os, bedes du udfylde serviceskemaet herunder.

Når serviceskemaet er udfyldt modtager vi en email med dine informationer, og du vil blive kontaktet af os angående det videre forløb.

Du får en kopi af formularen på din email og du bedes udskrive formularen, som vedlægges kassen ved afsendelse.

Personlig infomation

Infomation om produkt og køb


Betingelser

NB. Ved returnering af defekte varer som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er en reparation ikke dækket af garanti/reklamationsretten.

Hvis fejl ikke kan konstateres eller ikke er dækket under garanti (f.eks ved kalkskader eller fejlbrug), og kunden ikke ønsker, at gøre brug af tilbud på reparation, vil der blive opkrævet et undersøgelsesgebyr på 499,- samt returfragt på 99,- inden varen tilbagesendes til kunden.

Hvis et produkt indsendes til service, og det viser sig, at der ikke er nogen fejl på produktet, men at det derimod drejer sig om manglende rengøring, koster det 299,- for den udførte rengøring samt returfragt på 99,- inden varen kan returneres.
Jeg har læst og accepteret ovenstående betingelser.

Serviceprocedure for de enkelte brands

Ascaso, Bosch, Delonghi, Dualit, Gaggia, Izzo, Jura, KitchenAidMacapMazzer, Nivona, Nuova Simonelli, Rancilio, Siemens, Service efter 6 måneder

Siemens/Bosch produkter

For service på Siemens/Bosch produkter kontakt venligst Siemens kundeservice via dette link: Siemens Kundeservice

Bestil servicebesøg: 
Hele døgnet - alle ugens dage Telefon 44 89 89 85

Åbningstider Siemens kundeservice telefon: 
Mandag-torsdag: kl. 8.00 - 16.30 
Fredag: kl. 9.00 - 15.00

Siemens Pick Up service

Siemens' service indbefatter "Pick up service", hvilket betyder, at din maskine bliver afhentet på din adresse, pakket forsvarligt ned og transporteret sikkert til service.

Siemens Service Siemens Service

Gaggia, Nivona, Rancilio, Dualit, Ascaso, Nuova Simonelli, Izzo, Mazzer & Macap

Indenfor de første 6 måneder sender vi en fragtlabel til dig, som du printer og sætter på din emballerede vare, og afleverer på posthuset. Vi servicerer den på eget autoriseret serviceværksted i Skanderborg og sender den retur til dig efter endt service. Efter 6 måneder skal du selv indsende til service og vi sender den retur efter endt service.

Er din maskine for tung for dig, så du ikke har mulighed for selv at aflevere den på posthuset, sender vi gerne en fragtmand efter den. Du skal blot kunne være hjemme mellem kl 8-17 den pågældende dag.

* Maskinen pakkes forsvarligt, og helst i den originale emballage, så den ikke kommer til skade under transport.

Delonghi

Når vi har modtaget din serviceformular kontakter vi Centralservice i Osby og anmelder din service sag.

Vi har 2 års serviceaftale i samarbejde med DeLonghi, hvor de sender dig en pakkelabel de 2 første år efter købet, hvorefter du kan sende pakken til service via posthuset til et autoriseret serviceværksted i Sverige. DeLonghi sender pakken retur til dig efter endt service.
Efter 2 år skal du selv indsende din maskine til service.

* Maskinen pakkes forsvarligt, og helst i den originale emballage, så den ikke kommer til skade under transport.

Jura

Vi har 2 års serviceaftale i samarbejde med Jura Danmark, hvor de sender en pakkelabel til dig de 2 første år efter købet, hvorefter du kan sende pakken til service på autoriseret serviceværksted hos Jura. Jura sender pakken retur til dig efter endt service.
Efter 2 år skal du selv indsende maskinen til service.

NB. For erhverv gælder aftalen 1 år.

* Maskinen pakkes forsvarligt, og helst i den originale emballage, så den ikke kommer til skade under transport.

KitchenAid

KitchenAid har forskellige garantiperioder på deres produkter, og indenfor garantiperioden sender vi en fragtlabel, hvorefter du kan sende pakken til service hos CJ Hvidevareservice. Værkstedet sender pakken retur til dig efter endt service.
Efter garantiperioden skal du selv indsende maskinen til service.

* Maskinen pakkes forsvarligt, og helst i den originale emballage, så den ikke kommer til skade under transport.

Service efter 6 måneder

Skulle det være mere bekvemt for dig, så henter vi gerne din vare og bringer den til service efter 6 måneder. Forudsætningen for, at vi kan dette er, at du har den originale emballage til indpakning af maskinen.

Vi afhenter hos dig for kr. 199,00 kr. Du kan bestille en afhentning her: Bestil serviceafhentning.

Når produktet kommer på serviceværksted udarbejder vi tilbud på reparationen og sender det til dig til godkendelse inden vi påbegynder reparationen.

Er der tale om en garanti reparation bliver den ordnet og maskinen sendes retur til dig på vores regning.

Vi står altid til rådighed enten pr. mail eller pr. telefon til at hjælpe dig med spørgsmål til din maskine og ofte kan en telefonsamtale løse et simpelt problem med en maskine således du undgår at undvære din maskine til service.

Rigtig Kaffe Youtube kanal
Kaffeskolen