Espressokander

Italienernes foretrukne bryggemetode er via en espressokande. Rigtig Kaffe har et stort udvalg af espressokander. Vi har også espressokander til induktion m.m. Du finder her på siden et stort udvalg af espressokander fra kendte mærker som Alessi, Bialetti, G.A.T og Bredemeijer. 

Produkter
There are 111 products.

111 produkter i alt

Espressokander

Den italienske klassiker er stadig en populær måde at brygge kaffe på

Espressokanden blev opfundet og patenteret i 1933 i Italien af Alfonso Bialetti, og selvsamme kande produceres stadig i dag af italienske Bialetti under navnet Moka Express. Designet på den traditionelle kande er ikonisk og udstilles på bl.a. Museum of Modern Art. Espressokanden er espressobrygningens moder og bruges stadig i især Europa og Latin America.

Hvordan brygger man på en espressokande?

Brygningen foregår ved, at kogekammeret i bunden fyldes med vand, filteret sættes på og den malede kaffe tilføjes. Kandens top skrues nu på basen, hvorefter kanden sættes på varmekilden. Vandet opvarmes til kogepunktet, så der opstår damp i kogekammeret. Dampen når til sidst et højt nok tryk, så det kogende vand tvinges op i det øverste kammer, hvor kaffen opsamles.

Kaffen fra espressokanden varierer afhængigt af bønnetype, ristning, malingsgrad osv, men du får en utrolig autentisk kaffeoplevelse med denne type brygning.

Sådan gør du - trin for trin:
  1. Fyld nederste kammer med vand til lige under sikkerhedsventilen
  2. Indsæt filterkurven og fyld op med friskmalet kaffe, ca 15-20g (skal ikke tampes). Fjern kaffe fra kanten af tragten, hvis der sidder noget
  3. Sæt toppen af espressokanden på og skru den fast. Undgå at bruge håndtaget, når du skruer
  4. Placer kanden på en passende størrelser kogeplade
  5. Lad kanden stå indtil vandet begynder at koge og kaffen begynder at trænge op i det øverste kammer
  6. Når det øverste kammer er fyldt med kaffe, fjernes kanden fra kogepladen. Nøddebrunt skum vil komme ud, når kaffen er færdig
  7. Rør rundt i kaffen med en ske før servering
Tips:
  • Brug filtreret vand for den bedste smag
  • Kaffen må ikke være for fint malet (skal have samme konsistens som groft sand)
  • Prøv dig frem med temperaturindstillingen på komfuret - brygger du ved for høj varme, kan kaffen brænde på
  • Tilføj mælkeskum for en lækker cappuccino

Vi har desuden lavet et blogindlæg, hvor du får den fulde guide i, hvordan man brygger kaffe på en espressokande.

Brygning.jpg

Hvilken størrelse espressokande, skal jeg vælge?

Espressokanden fås i mange forskellige størrelser ofte angivet i antal kopper - her er det vigtigt at vide, at en kop moka er meget mindre, end de kopper og krus, vi traditionelt anvender i Danmark, så hav dette i tankerne, når du vælger størrelse. De gængse størrelser er 3 og 6 kopper, men visse modeller fås også i størrelser som eksempelvis 1, 2, 4, 9, 10 og 12 kopper.

Nedenstående tabel er Bialettis vejledende størrelser for Moka Express. Efter brygning vil der ligge en smule vand tilbage i det nederste kammer, så mængden af den færdige kaffe vil være en smule mindre end angivet.

Antal kopper Kapacitet
1 kop. 60 ml
3 kop. 200 ml
6 kop. 300 ml
9 kop. 550 ml
12 kop. 775 ml

Bialetti fremstiller fantastiske ikoniske espressokander

Helt tilbage i år 1919 åbnede Alfonso Bialetti et værksted i Crusinallo i Italien, hvor han lavede aluminiumsprodukter. Med tiden udviklede værkstedet sig fra at lave halvfabrikata til at designe og udvikle færdige produkter. I 1933 så espressokanden ved navn Bialetti Moka Express lyset for første gang og med dets unikke design ændrede det måden hvorpå italienerne lavede kaffe i hjemmet. Firmaet blev hurtigt et af de ledende italienske fabrikanter af espressokander også kaldet mokkakander.

I dag er det italienske firma en dominerende faktor på verdensplan, når du skal have en espressokande. Sortimentet er gennem tiden blevet udvidet til andre områder indenfor køkkenudstyr, kaffebrygning og tilbehør, men Bialetti er den dag i dag stadig synonym for den karakteristiske mand med overskæg på den klassiske mokkakande.

Af andre populære Bialetti produkter findes bl.a. den unikke Bialetti Tuttocrema mælkeskummer til komfur, som af flere er betegnet som verdens bedste mælkeskummer. Ligeledes vil du kunne finde Bialetti espresso/mokkakopper, termoflasker, mælkekander og meget mere.