• Levering fra dag til dag- afsendes fra eget lager
  • Danmarks største udvalg- i espressomaskiner og tilbehør
  • Vi giver gratis fragt- på alle ordrer over 699,-
  • Egen butik og lager- besøg os i Skanderborg

Siemens TI903209RW EQ9

Siemens TI903209RW EQ9 Vis stort billede

Denne vare kan ses i vores butikker i Skanderborg og Århus

Siemens TI903209RW EQ9 er en helt ny fuldautomatisk espressomaskine fra Siemens - nyhed efteråret 2015! En elegant model i et nyt lækkert look med pianosort front og rustfri stål sider - en maskine, der vil passe ind i ethvert køkken.

 

Siemens har givet EQ9-serien et helt nyt, lækkert look og en lang række fede egenskaber. TI903209RW EQ9 har fået et flot TFT farvedisplay, hvor alle kaffedrikkene kan vælges - du drejer blot med det store drejehjul under maskinens display.

 

Siemens TI903209RW EQ9 er udstyret med den innovative superSilent kværn, som vi kender fra EQ8-serien - dette er den mest lydsvage kværntype på markedet, takket være den indbyggede lyddæmpning.

 

Kaffe- og mælkeudløbet er samlet et sted, hvilket giver dig OneTouch DoubleCup - dette betyder, at maskinen kan lave to kopper kaffe og to mælkedrikke på en gang! 

 

Du har 8 kaffedrikke du kan vælge i mellem og derudover kan maskinen også lave varmt mælk, varm mælkeskum og varmt vand. Takket være det flotte display har du mange muligheder for at tilpasse din kop inden brygningen - du kan vælge kaffestyrke, forholdet mellem mælk og kaffe og mængde. Du kan naturligvis lave din personlige drik - her kan du gemme op til 6 individuelle profiler.

One-toch kaffedrikke

Ristretto
Espresso
Doppio
Espresso Macchiato
Cafe Creme
Cappuccino
Cafe au lait
Latte Macchiato

Andre funktioner

Mælk
Mælkeskum
Vand
    Leveringstid: 1-2 hverdage

    Gratis levering på dette produkt


    Skriv på ønskelisten

    Ref: 35-TI903209RW
    EAN: 4242003685570

    Drikke

    • Ristretto
    • Espresso
    • Espresso Doppio (Dobbelt espresso)
    • Espresso Macchiato
    • Cafe Creme (alm. kaffe)
    • Cappuccino
    • Latte Macchiato
    • Cafe au Lait (kaffe m. mælk)
    • Mælk
    • Mælkeskum
    • Varmt vand

     

    Skjult vandtank

    Vandtanken er blevet en integreret del af maskinen i EQ9-serien. Den har fået et rustfrit stål ydre og vippes let af på højre side af maskinen. Vandtanken har en kapacitet på 2,3 liter - maskinen fortæller dig, når det er tid til at fylde vandtanken, så der altid er nok vand til din foretrukne kaffe!

     

    Integreret mælkebeholder

    På maskinens venstre side sidder en integreret mælkebeholder, som let kan tages ud og fyldes med mælk. Beholderen passer i køleskabsdøren og tåler desuden vask i opvaskemaskinen.

     

    Mælk- og kafferækkefølge

    Som noget helt unikt ved EQ9-serien kan du indstille om du ønsker kaffen eller mælken først.

     

    SensoFlow System

    SensoFlow systemet sikrer en konstant bryggetemperatur og dermed garanterer dig maksimal espresso nydelse hver gang.

     

    CeramDrive - keramisk kaffekværn    

    Siemens EQ9 har indbygget superSilent keramisk kværn, med et utroligt lavt lydniveau. Sensor systemet i kværnen, gør at kværnen automatisk tilpasser kværningstiden efter den kaffeblanding der er i. 

     

    Dobbeltbrygning

    De innovative maskiner fra EQ9-serien er udstyret med OneTouch DoubleCup, som giver dig mulighed for at tilberede to kopper på samme tid - med eller uden mælk.

     

    Stor bønnebeholder

    Over kværnen sidder en stor bønnebeholder til hele bønner, og espressomaskinen kværner kun den mængde der skal bruges til hver enkel kop. Bønnebeholderen kan rumme 250g hele bønner, som er beskyttet af et aromabevarende låg. Maskinen fortæller dig, når der ikke er nok bønner i beholderen.

     

    Taler dansk

    Siemens EQ9 espressomaskinen har stort grafisk display, med interaktiv menu. Espressomaskinen kan skrive mange sprog, blandt andet dansk.

     

    Automatisk rengøring

    Siemens EQ9 espressomaskinen har automatisk rengøring, hvor maskinen gennemskyller når du tænder og slukker maskinen.

     

    Pas godt på din EQ9

    Hos Rigtig Kaffe er vi autoriseret Siemens forhandler, hvilket betyder at espressomaskinen bliver hentet hos dig, hvis der opstår problemer.

     

    Husk altid at passe godt på din espressomaskine, brug kalkfilter, rengørinspiller og så skal du afkalke din espressomaskine når den beder om det.

     

    Siemens EQ9 espressomaskinen er nem at vedligeholde, og den giver selv besked når den skal renses, afkalkes eller have skiftet filter.

    MaskinkategoriFuldautomatisk
    oneTouch funktion CappuccinoJa
    oneTouch funktion Latte MachiattoJa
    oneTouch funktion Caffe LatteJa
    oneTouch funktion Espresso MacchiatoJa
    Mulighed for aromadoubleshotJa
    Separat mælk/ mælkeskum funktionJa
    Varm vand funktionJa
    Antal kopper pr. bryg (Kaffe)1 - 2
    Antal kopper pr. bryg (Mælk & Kaffe)1 - 2
    Programmerbare kaffestyrker7
    Programmerbare kaffemængderJa (25 - 290 ml)
    Maks. Glas- & Kophøjde14 cm
    Kopbelysning ved brygningJa
    DisplayTFT Farve
    Kværn/ indstillingersuperSilent ceramDrive / 6
    Bønnebeholder / sensor (tom bønnebeholder)250g / Ja
    Hele bønner / Formalet bønnerJa / Ja
    KopvarmerOverskudsvarme
    Vandtank / sensor (tom vandtank)2,3 L / Ja
    Mulighed for kalkfilter i vandtankJa - Købes som tilbehør
    Grumsbeholder kapacitetca. 12 kopper
    Pumpetryk19
    Automatisk mælkesystemJa
    Justerbar mælk/ mælkeskumJa
    MælkebeholderJa
    Automatisk rense programJa
    Automatisk afkalkningsprogramJa
    Automatisk tænd/ sluk funktionJa
    Farve front/ kabinetSort / Rustfrit stål
    Dimensioner (B x H x D)38,2 x 31,6 x 47 cm
    Strømforbrug (Effekt)1500 W
    Strømforbrug i standby0 watt
    Vægt11 kg
    Kan ses i SkanderborgJa
    Kan ses i ÅrhusJa

    Om Siemens

    Siemens blev grundlagt for mere end 150 år siden og er i dag repræsenteret i mere end 190 lande.

    Lige siden begyndelsen i Tyskland har virksomhedens produkter været kendetegnet af en høj teknisk standard og med hensyn på miljøet.

    De stilrene kaffe- og espressomaskiner fra Siemens passer ind i de fleste køkkener.

    Plej din maskine med Siemens plejeprodukter


    Siemens
    Vis alle produkter fra Siemens

    Filer

    Her kan du downloade alle relevante og tilgængelige filer for dette produkt.

    1 anmeldelse af Siemens TI903209RW EQ9

    Samlet bedømmelse: 3,0 ud af 5 stjener baseret på 1 anmeldelser
    16/11 2016

    Jeg købte denne fuldautomatiske espressomaskine i februar måned 2016, hvor den erstattede en Lelit semi automatiske espressomaskine samt en Mahlkönig Vario espressokværn. Årsagen til skiftet skyldes ren og skær dovenskab gående på mindre rengøring/vedligehold. Det skal også nævnes, at jeg tidligere benyttede en selvstændig mælkeskummer.

    Kan denne Siemens fuldautomatiske espressomaskine erstatte den ”gamle metode”, hvis man ser bort fra rengøringen? Svaret er nej! Omtalte espressomaskine udnytter ikke kaffebønderne godt nok, hvilket betyder, at du får en ”fladere smag”. NB! Jeg har forsøgt med forskellige kaffetyper og andre indstillinger på den indbyggede kværn og resultatet bliver aldrig den samme sammenlignet med Lelit’en. Det er et faktum!

    Hvad med kvaliteten er denne fuldautomatiske espressomaskine?

    Denne maskine består praktisk talt af plastik fra inderst til yderst. Få dele er af stål eller tilsvarende materiale. Nuvel, det giver en lidt lettere rengøring, men at betale kr. 16.000 for så meget plastik er lidt ude af proportioner. Den vejl. udsalgspris på Siemens website var kr. 18.000! Jeg vil tillade mig at udtrykke i dette forum, at man kan få mange andre mindst lige så gode … eller bedre … maskiner for den halve pris.

    I oktober måned fik jeg i en uge mulighed for at afprøve en indbygget Siemens espressomaskine TK76K573, - dem som har samme størrelse som deres mikroovne. Jeg brugte samme kaffebønne, formalingsgrad, vandkvalitet mv. og forskellen var slående til TK76K573 fordel.

    Et andet problem med den aktuelle fuldautomatiske espressomaskine er, at den lever sit eget liv. Det betyder bl.a., at forhold som afkalkning, rensning – ja, sågar tømning af beholder for kaffegrums samt drypskålen sker efter et forudindstillet interval. Der er ingen ”følere” etc. forbundet med bakken for kaffegrums og drypskål. Den anden omtalte indbyggede Siemens espressomaskine (den jeg afprøvede i 1 uge), havde ”kontakter” i bakken der gør, at denne ikke skal tømmes før tid eller bakken flyder over.
    Siemens EQ9 maskine derimod kan godt finde på at bede om at få tømt bakken … når man allerede har tømt bakken eller blot efter en enkelt espresso. Drypskålen kan også være halvt fyldt, og den beder om at blive tømt.
    Det kan også ske, at maskinen starter af sig selv, når man tømmer drypbakken i slukket tilstand. Jeg har også oplevet, at maskine brygger en ny kop kaffe … selvom jeg trykker på on/off knappen for at slukke den.

    Maskinens rensesystemer giver heller ikke mening. Efter en totalrensning (afkalkning mv.), som tager 21 min., anfører maskinen 400 ”shots” inden næste rensning. Efter 6 – 8 shots anfører maskine 144 ”shots”. I lyset af at rense- og afkalkningstabletter er ret så dyre, og at man ynder at holde sit dyrt indkøbte køkkenudstyr i orden, så kan købet af en Siemens fuldautomatiske espressomaskine vedligeholdelsesmæssigt godt blive en dyr ”investering” som tiden den går.

    Skal jeg sige noget positivt om Siemens EQ9 maskinen er det følgende:
    * forholdsvis let at rengøre
    * flot display (hvis man er til sådan noget)
    * fylder ikke ret meget på køkkenbordet.

      Skriv en anmeldelse

      Anbefalet tilbehør

      Andre produkter i samme kategori: