Izzo Alex PID PLUS er 2020 modellen, hvor du får en ekstravagant, gennemført og kvalitetsfyldt semiautomatisk espressomaskine, som er kendt for sin simplicitet, rene linjer samt skinnende ydre.
Maskinens kabinet og ramme er udført i dobbeltbeklædt rustfrit stål, så maskinen ikke bliver varm udvendigt ved brug - med undtagelse af bryghovedet.
Izzo Alex PID PLUS er udstyret med en varmeveksler (HX kedel), så du både kan brygge espresso og steame mælk på samme tid, så du undgår ventetid under brygningen. Du kan derfor nemt steame lækker mælkeskum, mens din kaffebrygning er igang. Kedlen er derudover isoleret for hurtigere opvarmning og mindre varmetab.
Med PID-funktionen får du mulighed for at styre temperaturen, hvilket giver dig mulighed for at styre, hvor kraftig damp, du ønsker - temperaturen indstilles let via det digitale display og de to knapper. Bryggehovedet bliver ved hjælp af Termo-Syphon systemet holdt konstant varmt under brug, således du får en præcis varmestabilitet, når du brygger din espresso.
Maskinen er ligeledes udstyret med en rotationspumpe, som kan bruges både professionelt og til privat brug. Når du skal starte brygningen på din Alex PID PLUS, kan du vælge at lave preinfusion. For at opnå dette skal du blot vippe håndtaget halvt op i et par sekunder, før du løfter den helt op og sætter den professionelle rotationspumpe igang. Preinfusion bruges til at fugte kaffen inden den bliver sat under tryk fra pumpen. Det resulterer i en bedre smag og udnyttelse af kafebønnerne.
Maskinen er udstyret med det 4kg tunge E61 bryghoved og samlet i hånden af Izzos egne teknikere- Her får du en semiautomatisk espressomaskine til den seriøse kaffeentusiast - privat såvel som erhverv.
Alex PID PLUS kan både tilsluttes fast vand og afløb eller trække vand fra den 2 liter store vandtank. Hvis du tilslutter den til vand, får du en helt anden oplevelse af maskinen, idet du ikke skal bekymre dig om at fylde den op med vand, samtidig med at preinfusion-funktionen vil fungere bedre.
Hvis du vælger at bruge vandtanken på maskinen, så er den udstyret med en vandstandssensor, som sørger for, at vandstanden altid er i orden. Dette betyder, at når sensoren i kedlen registrerer, at vandstanden er lav, fyldes der automatisk mere vand på - på den måde undgår du at beskadige maskinens varmelegeme. Sensoren i vandtanken registrerer om der er for lidt vand til, at kedlen kan fyldes.
Drypbakken kan indeholder 1 liter - men kan ligeledes tilsluttes fast afløb. Risten på drypbakken er designet med en praktisk funktion, således spildevandet kan løbe af og ikke bliver liggende på risten.
Izzo Alex PID PLUS er slutteligt en eksklusiv maskine i et utroligt smukt design. Maskinen er udført i blankpoleret rustfrit stål med afrundede kanter og store, klassiske drejehåndtag til at åbne for damp og varmt vand.