Rigtig Kaffe

Her finder du Rigtig Kaffes egne kaffeblends! Kaffebønnerne kommer fra hele verden og er nøje udvalgte for at skabe den helt rette smag og sikre kvaliteten er i top, så du altid kan nyde en god kop kaffe. Gå på opdagelse i vores kaffeunivers her og find din yndlingskaffe.

Produkter
There are 168 products.

168 produkter i alt

Rigtig Kaffes egne kaffeblends

Hos Rigtig Kaffe finder du et stort udvalg af kaffeserier, som er skabt i tæt samarbejde med Arcaffe samt et dansk risteri. Serierne er skabt ud fra hver sit tema, men fælles for alle er, at bønnerne er nøje udvalgte og der er brugt lang tid på at smagsteste og finpudse inden lancering. Kaffebønnerne kommer fra hele verden og der er kaffebønner til enhver smag. Sortimentet byder bl.a. både på kaffeblends, som er økologiske, fairtrade, 100% arabica, lys-, mellem- eller mørkristet og i et væld af smagsnoter. Rigtig Kaffes egne kaffeblends fås kun i hele kaffebønner, da du får den absolut bedste smagsoplevelse ved at anvende friskkværnede bønner.

rod-serie.jpg rod-serie.jpg

orange-serie.jpg gul

Den Brune Kaffeserie | Økologisk Kaffeserie

Med denne økologiske kaffeserie ønsker vi at tage et ansvar. For dig, for hinanden og for vores fælles jord. Vi har samlet alt kærlighed til kaffe i disse skønne kaffeblends.

Kaffen er dyrket på kaffeplantager rundt om i verden, der ikke bruger kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, men derimod naturgødning. Du tager altså et aktivt valg, når du køber økologiske kaffer og er med til at passe på dig selv og vores fælles jord.

Vi garanterer dig for, at kvaliteten af kaffebønnerne er den samme, som konventionelt dyrket kaffe. Oplev det selv! Alle kafferne er fremstillet af 100% arabica bønner.  

Den økologiske serie består af 8 kaffer: Organic Antigua, Organic Chiapas, Organic Mount H, Organic Chanchamayo, Organic El Chebe, Organic Peru, Organic Papua New Guinea og Organic Java.

Den Røde Kaffeserie | Italiensk kaffeserie

Vores røde italienske serie blev lanceret i 2016 og er en utroligt populær serie, der er skabt som en hyldest til Italien og den italienske kaffehistorie. Hver kaffeblend symboliserer et område i Italien og dets tradition for kaffesmag og -ristning. Du vil opleve alt fra den kraftfulde smag af det sydligste Italien, til den let syrlige og raffinerede smag fra de nordlige regioner.

Bønnerne i de fem forskellige kaffeblends er nøje udvalgte og består af både arabica og robusta fra Columbia, Brasilien, Kenya, Guatemala og Sumatra.

Hver kaffeblend har fået sin egen "Belladonna" med et italiensk pigenavn, som symboliserer hver kaffeblends smag og karakteristika. Denne serie fås i 500g og 1000g poser (hele bønner) - vælger du mixpakken, får du mulighed for at smage alle varianter.

Serien består af Adrianna, Teodora, Fabiola, Fiorenza og Dianora.

Den Blå Kaffeserie | Luksus Kaffeserie

Vores blå serie er lanceret i 2017 og består af fire forskellige kaffeblends, der er skabt udfra en forståelse for, hvordan kaffe skal ristes og håndteres, for at få den absolut bedste oplevelse - uanset om man er til en dampende espresso eller en cremet latte.

En ægte espresso skal være intens, tyk og blød, mens den vækker alle dine sanser. En cremet latte skal være sødmefuld med en intens og fyldig espresso, som skaber den perfekte harmoni i din mund.

Bønnerne i de fire blends stammer fra Brasilien, Sumatra, Guatemala, Peru, Brasilien, Vietnam, Indien, Columbia og Indonesien - Espresso-varianten er den eneste, der indeholder robusta.

Serien består af Super Crema, Super Crema Økologisk, Espresso og Espresso Latte.

Den Orange Kaffeserie | Verdenskaffeserie

Vores orange serie er lanceret i 2018 og kaldes Rigtig Kaffe Verdens Kaffe. Serien består af ni forskellige kaffeblends, der er skabt af nøje udvalgte bønner fra ni forskellige kaffedyrkende lande.

Med Rigtig Kaffes Verdens Kaffe-serien får du kaffe i verdensklasse! Serien har taget et år at udvikle fra første cupping til lanceringen. Vi har lagt stor vægt på, at seriens kaffeblends er noget helt særligt, hvor der er lagt særligt vægt på, hvilke karakteristika bønner fra de forskellige lande har, og hvordan de ristes for at opnå den bedste smag.

Rigtig Kaffes verdenskaffe er nøje udvalgt, eksklusiv kaffe fra en lang række lande i det kaffedyrkende bælte, som strækker sig langs med ækvator over Central- og Sydamerika, Afrika, Indien og Asien.

Serien består af Honduras, Tanzania, Peru, Colombia, Kenya, Papua New Guinea, Guatemala, Brasilien og Indonesien.

Den Grønne Kaffeserie | Økologiske Kaffeserie

Vores økologiske serie er den første serie i eget navn, som vi lancerede tilbage i efteråret 2015. Serien består af fem forskellige økologiske kaffeblends bestående af 100% arabica fra Papua Ny Guinea, Sumatra, Den Dominikanske Republik, Mexico, Honduras, Peru og Guatemala.

Hver kaffe er opkaldt efter steder, byer og bjerge der har en form for forbindelse til et af landene, som kaffebønnerne stammer fra. Serien fås i 500g poser (hele bønner) - vælger du mixpakken, får du mulighed for at smage alle varianter.

Serien består af Antigua, Chanchamayo, Chiapas, Guanaja og Mount H.

Den Gule Kaffeserie | Arcaffe Kaffeserie

Vores Arcaffe-serie består af forskellige kaffeblends, som er udviklet i tæt samarbejde med vores italienske samarbejdspartner, Arcaffe. Vores første kaffeblend hedder Gold Crema, og er udviklet og lanceret i sommeren 2015 og dette er en af vores bedst sælgende varianter. De øvrige varianter er lanceret i slutningen af 2017 og er Single Estate kaffeblends.

Fælles for alle Arcaffe Rigtig Kaffe varianter er, at de består af 100% arabica. Arcaffe samarbejder med kaffefarme fra hele det kaffedyrkende bælte, hvoraf de fleste er CSC-certificerede. Bønnerne i vores blends stammer fra Brasilien, Indien, Guatemala og Peru.

Serien består af Gold Crema og Vellakadai.