Bodum & Polycarbonat

Bodum har de seneste 75 år forsynet hjem over hele verden med praktiske, funktionelle og smukke produkter
En familievirksomhed, der i dag ejes af Jørgen Bodum, hvis forældre grundlagde firmaet i sin tid. Herunder kan du læse omkring Bodums arbejde med polycarbonat - en del af Bodums fremtid.
Bodum investerer i udvikling og fremtiden er bæredygtighed. Med sit motto “Make taste - not waste”, har Bodum i mange år været fortaler for at undgå spild - eksempelvis i forbindelse med kaffebrygning, hvor Bodums produkter bl.a. har stålfiltre, så brugen af papirfiltre kan undgåes - og nu er tiden kommet til at bl.a. engangsservicen skal erstattes af brudsikre, genanvendelige og pænere alternativer.
Som et skridt imod bæredygtigheden samt fornyelse og udvidelse af Bodums produktsortiment, har Jørgen Bodum for nyligt købt en fabrik i Aveiro i Portugal, der skal supplere den eksisterende fabrik ved at fremstille brudsikre produkter udført i polycarbonat. Produkterne af polycarbonat fremstilles ved hjælp af de nyeste fuldautomatiske maskiner og moderne værktøjsteknologi, der kan producere alt fra drikkeglas og -flasker til stempelkande-indsatser i ét enkelt stykke - helt uden svejsninger.
Hvorfor polycarbonat - og hvad er det?
Polycarbonat er et syntetisk fremstillet og meget hårdt plastikmateriale, der har en glasklar overflade og en stor slagfasthed, hvilket betyder, at det stort set er umuligt at slå i stykker, knuse eller ridse.
Materialet er lettere end glas, optager ikke smag eller farve fra mad- og drikkevarer og tåler vask i opvaskemaskine, samt mikroovn og fryser - egenskaber, der gør polycarbonat særdeles velegnet til bl.a. opbevaring af madvarer, tørvarer, en rest fra aftensmaden eller lignende. Dette er nogle af årsagerne til, at Bodum i oktober 2018 lancerede 2. generation af de klassiske Presso opbevaringskrukker - samme smukke design, men denne gang udført i polycarbonat.
Udover de praktiske fordele ved polycarbonat, så har materialet ligeledes den miljømæssige fordel, at det kan indgå i retursystemet og kan genbruges 100%. Faktisk er polycarbonat mere miljøvenligt end fx glas.
Slidstyrken er enormt høj, hvilket gør produkter af polycarbonat utroligt alsidige og brugbare, uanset om de anvendes hjemme i privaten eller i restaurationsbranchen, på hospitaler, skoler, institutioner og lignende, hvor glas og service ofte har en hård medfart. Af samme grund fås den klassiske Chambord stempelkande nu også med polycarbonat-indsats og i løbet af foråret 2019 lancerer Bodum sin nye Oktett-serie, der består af drinks- og vinglas, der uden problemer klarer enhver festlig lejlighed.
De populære, dobbeltvæggede Pavina-glas er også lanceret i en polycarbonat-udgave og kaldes nu Pavina Outdoor - denne udgave har præcis samme gode termoeffekt, som vi kender fra udgaven i glas, men takket være polycarbonaten, er de nu brudsikre og, som navnet antyder, velegnet til udelivet, fx på picnicturen, i skoven, på stranden og lignende.
Fordelene ved polycarbonat er til at forstå - foruden det miljømæssige aspekt, så er det svært at se forskellen på det glasklare, lette materiale og "den ægte vare". Polycarbonat øger produktsikkerheden og trygheden hos forbrugeren, da man med sikkerhed vil undgå knuste glas og genstridige glasskår.
Bodums beslutning omkring brugen af polycarbonat er kommet, fordi de ser en ændring i vores forbrugsmønster i dag, hvor behovet for slidstærke, brudsikre produkter er stigende. Det kan være i forbindelse med frilufts- og campinglivet, havefester, picnics, strandture og lignende, men også i forbindelse med bl.a. restaurationsbranchen, hvor især Chambord stempelkanden er populær, men hvor glasindsatsen ofte får en hård medfart.
Den miljømæssige faktor spiller ligeledes ind, da man eksempelvis ikke kan genanvende det holdbare borosilikatglas, som anvendes til en stor del af Bodums produkter. Det kan polycarbonat, der ligeledes mindsker risikoen for forbrugerulykker, da det ikke kan slås i stykker på samme måde som glas.
Se hele Bodums polycarbonat-serie her.
Fordele ved polycarbonat: | Velegnet til: |
|
|