Vandfilterkander

Produkter
There are 34 products.

34 produkter i alt

Vandfilterkander - filtrering af drikkevand

Med en vandfilterkande, der filtrerer vandet fra vandhanen for kalk og bistoffer, forbedrer du din kaffeoplevelse og forlænger du espressomaskinens levetid, da du minimerer chancen for at tilføre kalk til maskinen. Det er vigtigt, at maskinerne får så lidt muligt kalk ind i systemet, da kalkaflejringer er en af de støreste trusler mod din espresso- eller kaffemaskine.

Vandfilterkander fås i mange forskellige varianter, designs og størrelser, hvoraf BRITA kanderne er de mest populære og anerkendte. BRITA producerer kalkfiltre til privat og professionel brug, og er nogle af de førende på markedet. Læs mere om BRITA's produkter her.

Hvad er en vandfilterkande?

En vandfilterkande er typisk udført i plastik, og består af en kande og en inderskål med plads til et kalkfilter. Kalkfilteret monteres i bunden af inderskålen, og herefter fyldes inderskålen med vand, som lige så stille løber igennem kalkfilteret og ud i selve kanden.

Vandet, der er i den ydre kande, er nu filtreret og kalkfrit, og du kan nu skænke dig et glas forfriskende vand eller hælde det på din espressomaskine.

Sådan anvendes en vandfilterkande:

  1. Nedsænk kalkfilteret i vand og ryst let for at fjerne luftbobler
  2. Placer kalkfilteret i kandens inderskål - du skal høre et klik
  3. Filtrer 1-2 kander og kasser vandet
  4. Din vandfilterkande er nu klar til brug

Hvad indeholder kalkfilteret?

BRITA’s kalkfiltre er baseret på ion-bindere og aktivt kul, som er et organisk materiale lavet af kokosnød. Aktivt kul har været anvendt til filtrering af vand i årevis, for at forbedre smag og fjerne bistoffer.

Aktivt kul laves i BRITA’s tilfælde af kokosnød, som gennemgår to processer: forkulning og aktivering. Ved forkulningen opvarmes skallen fra kokosnød til ca. 200-300C, så fugt mm. fjernes fuldstændigt.

Under aktiveringen af kullet, tilsættes der damp under kontrollerede betingelser - dette foregår i aktiveringsovne ved temperaturer på op til 900-1000C. Det færdige resultat er aktivt kul med utallige porer med et enormt overfladeareal. En teskefuld aktivt kul (ca 1g) har et indvendigt overfladeareal, som svarer til størrelsen af en fodboldbane! Takket være den enorme overflade, har kullet en høj absorberingsevne til optagelse af bl.a. kalk.

Da aktivt kul er et organisk materiale, vil det virkningen og effekten af dette også ophøre på sigt. Det anbefales derfor, at man skifter filteret ca. 1 gang om måneden. Et filter kan filtrere ca. 100 liter vand afhængigt af, hvor hårdt vandet er i området.

Fjerner effektivt:

  • Kalk
  • Metaller fx kobber og zink
  • Klor og andet der påvirker vandets smag

Hvorfor er der små sorte partikler i mit vand?

I sjældne tilfælde, kan man observere små sorte partikler i det filtrerede vand - dette er aktivt kul, som er løbet igennem filteret, fx i tilfælde af, at filterets net er beskadiget. Disse partikler er fuldstændigt harmløse og er ikke farlige at indtage.