Semiautomatiske espressomaskiner
Med en semiautomatisk espressomaskine kan du være din helt egen barista! Med en semiautomatisk espressomaskine eller en manuel espressomaskine investerer du i et håndværk og hele oplevelsen i arbejdet med at brygge kaffe. Du kan fordybe dig i processen helt fra kværning af kaffebønner til steaming af mælkeskum.
Semiautomatiske espressomaskiner er en traditionel og populær maskine, som takket være italienske Gaggia, har eksisteret siden 1938, hvor den elektriske pumpe blev introduceret i deres maskiner.
En manuel epressomaskine giver dig kontrol over, hvordan din espresso laves, da du har muligheden for at gøre hele arbejdet selv.
Kaffebrygningen på en semiautomatisk espressomaskine sker ved, at du hælder fintmalet kaffe i dit portafilter, hvorefter du stamper kaffen med en tamper. Her sikrer du, at vandet får den rette gennemløbstid (ca. 25 sekunder) gennem kaffen. Herefter kan du selv skabe cremet mælkeskum ved hjælp af steameren på maskinen.
For at få en god espresso er det vigtigt, at forarbejdet gøres ordentligt - her er det vigtigt, at du har en god kværn, så du kan male kaffen fint nok til espresso. Duften og smagen af friskkværnede bønner er i en klasse for sig, så vi anbefaler altid at du maler kaffen umiddelbart inden brygningen for at bevare aromaen.
Ved manuelle espressomaskiner er vandtemperatur og trykket automatiseret, hvilket sikrer dig den perfekte kop espresso - hver gang. Du kan selv bestemme, hvornår pumpen skal slås fra, hvilket giver dig mulighed for at styre udvindingen af din espresso.
Med den manuelle steamarm kan du lave perfekt, cremet og lækkert mælkeskum, så du kan nyde en lækker cappuccino, latte osv.
Tilbehør til en semiautomatisk espressomaskine er en espressokværn, tamper, mælkekande og evt. et termometer, tamperstation og måtte.