Mælkekander & Pitchers
Produkter
There are 45 products.
45 produkter i alt
Pitchers og mælkekander til opskumning af mælk
Når du skal udfolde dig som barista og lave f.eks. cappuccino eller en latte, så er det vigtigt at have en ordentlig mælkekande/pitcher, så du kan lave den helt fine og tætte mælkeskum, samt et termometer, så du kan ramme den helt rigtige temperatur. Hos Rigtig Kaffe har vi udstyret du skal bruge.
Sådan vælger du den rigtige pitcher
Det kan være svært at vælge mellem de mange forskellige typer pitchers, der findes på markedet, for ofte ligner de hinanden. Der er dog utroligt stor forskel på resultatet af mælkeskummet og din latte art, afhængigt af, hvilken type pitcher man vælger.
Form og materiale
Den idelle pitcher er udført i rustfrit stål og bør have en let kegleform. Kanden skal være bred nok til at kunne skabe en hvirvlende effekt i mælken, når den steames, så store luftbobler slås ned til mindre for at lave den perfekte og tætte micro-skum.
Den rustfri stål gør det muligt at opretholde en konstant temperatur, mens du steamer mælken, og kanden varmes langsomt op sammen med mælken.
Hældetud
Pitcheren skal være udstyret med en let spidset hældetud, for at gøre det lettere at styre mælken, når der laves latte art. Formen og dybden på pitcheren afhænger meget af, hvordan der skal hældes, ligesåvel som nogle hældetude også er bedre til nogle mønstre end andre. Her er man nødt til at prøve sig lidt frem, for at finde den type hældetud, man arbejder bedst med.
Størrelse
Pitchers og mælkekande fås i mange forskellige størrelser, hvoraf modellerne med en kapacitet på ca 0,35 liter og 0,6 liter er de mest almindelige.
- 0,35 liter: er en lille, fin størrelse, som er velegnet til en lille cappuccino eller latte. Her vil man kunne steame ca 180-230ml mælk
- 0,6 liter: denne størrelse giver dig mere plads at arbejde med, når du steamer mælken. Denne størrelse er velegnet til en stor cappuccino eller latte alternativt to små
- 1 liter: velegnet til fx cafeer og lignende, hvor man vil kunne steame mælk nok til 3-4 små/medium cappuccino/latte
Hos Rigtig Kaffe finder du et stort udvalg af lækre mælkekander og pitchers fra mærker som Motta, Concept-Art/Joe Frex, Bialetti m.fl. Vælg mellem flere former, størrelser, designs og farver.