Skanderborg
Godthåbsvej 73
8660 Skanderborg
Mandag - fredag: | 09.00-17.00 |
Lørdag: | 10.00-14.00 |
Udgivet:
12/02 2015
Kategorier:
Kaffebønner
, Kaffeviden
Når først kaffebønner er ristede, ligner de hinanden - dette er dog langt fra tilfældet, da der findes ca. 60 forskellige kaffesorter i verden. I kaffeindustrien skelner man mellem to hovedsorter: Arabica og Robusta.
Arabica og Robusta ser måske meget ens ud, men der er en lang række forskelle, som adskiller de to populære sorter betydeligt.
I dette blogindlæg vil vi fortælle lidt om forskellen på de to kaffesorter, og hvad der kendetegner dem hver især.
Arabica bønnerne stammer oprindeligt fra Etiopien, som anses for værende kaffens oprindelsessted.
Smagen på Arabica bønnerne er typisk mild og sød med noter af frugt, sukker og bær. Arabica bønner er ikke bitre og har en høj og fremragende syrlighed, som gør kaffen særdeles eftertragtet.
Arabica kaffeplanterne gror bedst i bjergrige klimaer i en højde på mellem 600-2.200m. Planterne kræver en temperatur på 15-24C og bliver mellem 2,5-4,5 meter høje.
Denne sort er mere sårbar end Robusta og kræver jord med en lav pH-værdi og let skygge.
På grund af Arabica plantens sårbarhed er denne sort dyrere at producere, da den giver mindre kaffe pr. hektar sammenlignet med Robusta.
Arabica bønnerne dyrkes bl.a. på plantager i Etiopien, Latinamerika, Brasilien, Indonesien og Columbia, og udgør ca. 75-80% af verdensproduktionen.
Robusta stammer fra Central- og Vestfrika og anvendes ofte til instant kaffe og espresso. De finere Robusta sorter anvendes ofte i kaffeblends kombineret med Arabica - her er Robustaen med til at give en dybere smag og en god crema.
Smagen på Robusta er stærkere og skarpere med noter af gran og en peanut-lignende eftersmag. Bønnerne indeholder dobbelt så meget koffein som Arabica og har et lavt syreindhold - dette gør, at Robusta generelt anses som værende af dårligere kvalitet end Arabica.
Robusta kaffeplanterne dyrkes i et lavere niveau på mellem 0-800m. Planterne bliver 4,5-6,5 meter høje og kræver en temperatur på 18-36C og en del mere regn end Arabica planterne.
Robusta er langt mere modstandsdygtig overfor skadedyr og vejrforholdene, hvilket betyder, at der kan dyrkes langt mere kaffe pr. hektar end ved Arabica - dette nedsætter derfor produktionsprisen væsentligt.
Robusta bønnerne dyrkes kun på den østlige halvkugle og primært i Afrika og Indonesien.
Arabica | Robusta | |
Højde | 600-2.200 meter | 0-800 meter |
Temperatur | 15-24C | 18-36C |
Regn | 1.200-2.200 mm | 2.200-3.000 mm |