Rigtig Kaffes egne kaffeblends

13/07 2022 : Kaffeviden
Rigtig Kaffes egne kaffeblends

Hos Rigtig Kaffe finder du et stort udvalg af kaffebønner, som er skabt i tæt samarbejde med Arcaffe samt et dansk risteri.

Serierne er skabt ud fra hver sit tema, men fælles for alle er, at bønnerne er nøje udvalgte og der er brugt lang tid på at smagsteste og finpudse inden lancering.

Derfor skal du vælge Rigtig Kaffe

Rigtig Kaffes egne kaffeserier er blevet solgt siden 2015, hvor den første kaffeblend blev lanceret. Siden er sortimentet udvidet markant med forskellige eksklusive kaffeserier. Hver kaffeserie har sin egen historie og karakter. Kaffer fra Rigtig Kaffes serier fås kun i hele kaffebønner, da vi altid anbefaler at anvende friskmalede kaffebønner, da det giver den absolut bedste smagsoplevelse. Det nyeste skud på kaffetræet er Den Brune Kaffeserie, hvor vi har udvalgt 8 smagfulde økologiske kaffer - alle bestående af 100% arabica bønner.

Kærligheden til kaffe ligger i vores DNA, og vi vil skabe fremragende og mindeværdige kaffeoplevelser og sætter en ære i at servicere og rådgive vores kunder i valg af kaffebønner. Vi mener nemlig, at alle fortjener Rigtig Kaffe. 


Fordele ved vores kaffeserier: 

  • Smagfulde kaffeblends skabt af nøje udvalgte kaffebønner i topkvalitet.

  • Flotte genanvendelige emballager med udluftningsventil, der bevarer kaffens smag og aroma.

  • 24 måneders holdbarhed pga. den beskyttende atmosfære, som kaffen er pakket i.

  • Vælg mellem mange varianter: 100% arabica bønner, økologiske samt Fairtrade mærkede kaffer og Single Origins kaffer.

  • Sælges enkeltvis og i sampakker af 3kg6kg12kg og 24kg til en god pris.

  • Sammensæt i skønne mixpakker, hvor du har mulighed for at smage forskellige varianter.


Rigtig Kaffes økologiske serieRigtig Kaffes økologiske serie

Med denne økologiske kaffeserie ønsker vi at tage et ansvar. For dig, for hinanden og for vores fælles jord. Vi har samlet alt kærlighed til kaffe i disse skønne kaffeblends.

Kaffen er dyrket på kaffeplantager rundt om i verden, der ikke bruger kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, men derimod naturgødning. Du tager altså et aktivt valg, når du køber økologiske kaffer og er med til at passe på dig selv og vores fælles jord.

Vi garanterer dig for, at kvaliteten af kaffebønnerne er den samme, som konventionelt dyrket kaffe. Oplev det selv! Alle kafferne er fremstillet af 100% arabica bønner.  

Den økologiske serie består af 8 kaffer: Organic Antigua, Organic Chiapas, Organic Mount H, Organic Chanchamayo, Organic El Chebe, Organic Peru, Organic Papua New Guinea og Organic Java.


Rigtig Kaffes italienske serie
Rigtig Kaffes italienske serie

Denne italienske kaffeserie blev lanceret i 2016 og er en utroligt populær serie, der er skabt som en hyldest til Italien og den italienske kaffehistorie.

Vi tager dig med på en rejse gennem Italiens historie, som går helt tilbage til 1615, hvor kaffebønnerne blev solgt til den velhavende del af Venedigs befolkning.

Hvert område i Italien har hver deres karakteristika. Det nordlige Italien er kendt for sine fine, delikate lys- og mellemristede kaffeblends. Det sydlige Italien er kendt for sine mørkristede kaffer, hvor du vil opleve en intens og aromatisk smag med noter af tørret frugt og en vedvarende intens eftersmag.

De 5 kaffer i denne serie repræsenterer et område i Italien, og er blevet tildelt sin egen unikke ”Belladonna” i retrolook samt et italiensk pigenavn: Adrianna, Teodora, Dianora, Fabiola og Fiorenza. Kvinderne er tegnet med en humoristisk streg og skal ses som en hyldest til den selvstændige, italienske kvinde.

Bønnerne i de fem forskellige kaffeblends er nøje udvalgte og består af både arabica og robusta fra Columbia, Brasilien, Kenya, Guatemala og Sumatra. Denne serie fås i 500g og 1000g poser (hele bønner) - vælger du mixpakken, får du mulighed for at smage alle varianter.

Serien består af AdriannaTeodoraFabiolaFiorenza og Dianora.


Rigtig Kaffes blå serie
Rigtig Kaffes Blå serie

Hos Rigtig Kaffe betyder kaffebønnerne alt for en god kop kaffe. Med denne blå kaffeserie hylder vi både den intense espresso med lækker crema, og det silkebløde mælkeskum på toppen af en skøn cappuccino eller latte.

Vores blå serie er lanceret i 2017 og består af fire forskellige kaffeblends. Denne serie er skabt af kvalitets bønner og med en forståelse for, hvordan kaffen dyrkes, håndteres og ristes for at få den absolut bedste smagsoplevelse. 

En ægte espresso skal være intens, tyk og blød, mens den vækker alle dine sanser. En cremet latte skal være sødmefuld med en intens og fyldig espresso, som skaber den perfekte harmoni i din mund.

I denne serie har vi lanceret vores helt egen Super Crema - både en konventionel og en økologisk udgave. Bønnerne i de fire blends stammer fra Brasilien, Sumatra, Guatemala, Peru, Brasilien, Vietnam, Indien, Columbia og Indonesien - Espresso-varianten er den eneste, der indeholder robusta.

Serien består af Super CremaSuper Crema ØkologiskEspresso og Espresso Latte.


Rigtig Kaffes orange serie
Rigtig Kaffes orange serie

Vores orange serie er lanceret i maj 2018 og kaldes Rigtig Kaffe Verdens Kaffe. Serien består af ni forskellige kaffeblends, der er skabt af nøje udvalgte bønner fra ni forskellige kaffedyrkende lande. Med Rigtig Kaffes Verdens Kaffe-serien får du kaffe i verdensklasse! 

Rigtig Kaffes Verdenskaffer er nøje udvalgte og eksklusive arabica bønner fra en lang række lande i det kaffedyrkende bælte, som strækker sig over Central- og Sydamerika, Afrika, Indien og Asien.

Denne kaffeserie har taget os mere end et år at udvikle fra første cupping til lancering. Vi ønskede, at denne serie skulle være noget helt særligt. Alle kafferne er nummereret, så du nemt kan finde din favorit og huske den.

Hver enkelt kaffe i denne serie er skabt ud fra en forståelse for og med respekt for de karakteristika, som kaffebønnerne fra de enkelte lande har, og hvordan de ristes for at opnå den bedste smag. Vi har lagt stor vægt på, at seriens kaffeblends er noget helt særligt, hvor der er lagt særligt vægt på, hvilke karakteristika bønner fra de forskellige lande har, og hvordan de ristes for at opnå den bedste smag.

Verdenskaffeserien består af 9 forskellige kaffeblends: No. 1 Honduras, No. 2 Tanzania, No. 3 Peru, No. 4 Colombia, No. 5 Kenya, No. 6 Papua New Guinea, No. 7 Guatemala, No. 8 Brasilien og No. 9 Indonesien.

Serien består af HondurasTanzaniaPeruColombiaKenyaPapua New GuineaGuatemalaBrasilien og Indonesien.


Arcaffe Rigtig Kaffe
Arcaffe Rigtig Kaffe

Hos Rigtig Kaffe har vi fået udviklet vores helt egen, unikke kaffeblend, som ristes på Arcaffe risteriet i Livorno, som ligger i den fantastiske Toscana region i Italien. Arcaffe er det risteri, vi samarbejder med angående ristning af speciality coffee.

Arcaffe har lange stolte traditioner for at riste kaffe af højeste kvalitet, og siden 1945 er ristningen foretaget med nøje udvalgte kaffebønner, fra udelukkende CSC certificerede farme. Langt de fleste kaffebønner fra Arcaffe er CSC certificere som et bevis på den utrolig høje kvalitet der arbejdes med. CSC godkendelsen er kun opnået af 11 kaffemærker på verdensplan.

Vores Arcaffe kaffeblend hedder Gold Crema, og er udviklet og lanceret i sommeren 2015 og dette er en af vores bedst sælgende varianter. Gold Crema er en 100% arabica blend, som er bestående af tre bønner fra tre af Brasiliens bedste Speciality kaffeplantager. 


Kaffeposerne fra Rigtig Kaffe er genanvendelige!

Vi vil også være en del af den bæredygtige måde at gøre tingene på. Derfor fremstilles vores kaffeposer i plast uden metal, hvilket gør dem genanvendelige til nye plastprodukter. Der anvendes nu mindre materiale pr. kaffepose i forhold til de tidligere poser, og de kan sorteres som blød plast. Til glæde og gavn for dig, mig og miljøet.

Hvorfor har vi så ikke gjort det noget før?

Det spørgsmål vil mange nok stille. Grunden til at vi først nu kommer vores lækre kaffebønner i genanvendelige poser er fordi, at kaffebønner stiller store krav til emballagen, der skal være lufttæt og robust for at bevare smag og kvalitet mest optimalt. Vi har længe ønsket en mere bæredygtig kaffepose til vores kaffebønner, men det absolut vigtigste for os er stadig, at kaffebønnerne smager fantastisk og er fulde af duft- og smagsaromaer. Selvom det har taget tid at finde en holdbar løsning, så findes kaffeposerne nu i genanvendeligt materiale, og det er vi meget begejstrede for.

Er holdbarheden stadig den samme?

Selvom kaffebønner er kommet i nye poser, så garanterer vi stadig en god og lang holdbarhed på kaffebønner fra Rigtig Kaffe. Alt vores kaffe er pakket i en beskyttet atmosfære, som er en blanding af nitrogen og kulsyre. Denne beskyttende atmosfære har til formål at fortrænge ilten, så kaffens gode smag ikke udsættes for iltning. Fra ristning og 24 måneder frem kan du altid regne med, at smagen fortsat er god. Kaffen fordærves ikke, men mister aroma over tid.

Hvad består den genanvendelige emballage så af?

Folien til kaffeposerne er en nyudviklet højbarriere-folie, der har samme eller bedre barriereegenskaber end en aluminiumsfolie eller en metalliseret aluminiumsfilm. Derved forveksles folien ikke med alu-folie under affaldssortering.

Folien indeholder kun polyolefin-plast – nærmere bestemt polyethylen (PE) og polypropylen (PP). Derfor kan folien genanvendes som en blandet polyolefin, som kan anvendes til nye plastmaterialer.


Læs mere hvert enkelte variant fra vores Rigtig Kaffe serier her

Relaterede indlæg

Del dette indlæg