Fordele ved en kaffekværn

Det er afgørende for en god kop kaffe, at bønnerne males sådan, at du får mest ud af kaffen, hvad enten du brygger den i en espressomaskine, hvor vandet kun er i kontakt med kaffen i kort tid, fordi det bliver presset gennem kaffen, eller i en stempelkande, hvor smagen har mere tid til at trække ud. Derfor er det vigtigt, at du køber den rigtige kaffekværn, som dækker dine behov. 

Der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge en ny kaffekværn. Du skal blandt andet overveje hvor ofte du skal bruge kværnen, hvilken type kværn det skal være, hvilke kværnblade den skal have og hvor stor kapaciteten skal være.

Vi har her samlet fordelene ved henholdsvis en espressokværn, elektrisk og manuel kaffekværn, som kan guide dig på vej.

Fordele

kaffekvarn

Manuel

Fordele ved en espressokværn

  • Mal direkte ned i portafilter

  • Indstil formalingen til dit behov
  • Bevare kaffens aromaer
  • Kan kværne kaffe til forskellige bryggemetoder

En espressokværn er næsten uundværlig, når du skal brygge kaffe på din semiautomatiske espressomaskine. Den maler din kaffe til perfektion direkte ned i din portafilter. Med en espressokværn kan du nemt indstille malingsgraden, den kværner bønnerne hurtigt og kaffebønnerne kan nemt holde sig i den lufttætte bønnebeholder. En espressokværn kan være lidt af en investering, men nyder du at lege barista og holder af lækker kaffe, så vil en espressokværn være alle pengene værd. 

Du finder kraftige motorer i alle espressokværnene - mange af dem lydsvage, så du ikke forstyrrer dine omgivelser, når du skal brygge kaffe om morgenen. Espressokværnen vil typisk have en “gaffel” til espressomaskinens portafilter, så filterholderen kan sidde selv, mens kaffen males. Disse kaffekværne har ikke en opsamlingsbeholder til den færdigmalede kaffe, men du kan stadig male kaffebønnerne til andre typer bryggemetoder som eksempelvis filterbryg og stempelkaffe.

Fordele ved en elektrisk kaffekværn

  • Kværner bønnerne for dig
  • Nem og hurtig maling af bønnerne
  • Indstil formalingen til din brygningsmetode

Du opnår den absolut bedste kaffeoplevelse med friskkværnede kaffebønner, og det kan du få med en elektrisk kaffekværn. En elektrisk kaffekværn kværner bønnerne for dig ofte ned i en lille beholder, som du nemt kan tage ud og hælde det malede kaffe direkte ned i dit kaffefilter eller stempelkande. På nogle kværne kan du indstille formalingen til netop den type kaffe, som du skal brygge. På andre modeller skal du selv vurdere, hvornår du rammer den korrekte formaling - her vil der ofte være vedlagt en lille vejledning om, hvor mange sekunder, du skal kværne for at opnå det ønskede resultat.  

Den elektriske kaffekværn er et populært valg blandt kaffedrikkere, da du hurtig og nemt kan kværne bønnerne ved blot et enkelt tryk. Elektriske kværne findes i mange forskellige størrelser, så har du et lille køkken og gerne vil kunne gemme den væk i et skab, kan du med fordel finde en mindre kværn. 
Hvis der ikke må være nogen slinger i valsen, når du skal brygge din kaffe, kan du investere i en kaffevægt. Så har du helt styr på doseringen hver gang. Alternativt kan du tælle cirka 50 hele kaffebønner (7 gram) pr. kop.

Fordele ved en manuel kaffekværn

  • Ofte lidt billigere end elektriske kværne
  • Nem at have med på farten
  • Ingen maskinel larm
  • God til 1-2 kopper kaffe

Den manuelle kaffekværn, kaldes ofte også kaffemølle, er for dig, som gerne vil fordybe dig i hele kaffebrygningsprocessen og nyder lyden af kværnbladene, der stille og rolig kværner bønnerne. Ved hjælp af håndkraft drejer du håndtaget, som får kværnbladene til at kværne bønnerne ned i en lille beholder. De fleste manuelle kværne kan indstilles til den formaling, som du har behov for alt efter hvilken kaffe, du skal brygge. Du kan nemt tage denne type kværn med dig på telttur, på båden eller i bilen, da du ikke er afhængig af strøm. 

Den manuelle kaffekværn er et oplagt valg, hvis du kun har brug for at brygge 1-2 kopper ad gangen og du nyder at bruge tid på kaffebrygningen. Den er også det oplagte valg, hvis du gerne vil kunne kværne kaffe, når du er på telttur, vandretur eller biltur, hvor du ikke kan komme til strøm.