Jura købsguide til erhvervsmaskiner

Vi har udarbejdet en købsguide til dig og din virksomhed, så du nemmere kan beslutte dig for hvilken Jura espressomaskine, der passer til netop jeres behov. Som du nok har opdaget er der nemlig flere forhold, som du skal tage stilling, før du beslutter dig.

Med en Jura espressomaskine er du sikret den bedste schweiziske kvalitet og et bredt udvalg af både kaffe- og mælkedrikke, som kan tilpasses præcist som man ønsker det ved hjælp af den brugervenlige og intuitive menu.

En Jura espressomaskine er utroligt nem at betjene og guider dig igennem alle forløb - fra kaffebrygning til rengøring. Takket være de indbyggede rengøringsprogrammer, skal du blot sætte maskinen i gang, hvorefter den klarer resten - både når det gælder afkalkning og rengøring samt det hygiejniske mælkerengøringsprogram.

Overvejelser i forbindelse med valg af erhvervsmaskine

Når du skal beslutte dig for hvilken fuldautomatisk espressomaskine, der passer bedst til din virksomhed, kan det godt være en kompleks sag. Der er ofte mange forskellige indgangsvinkler, som definerer rammerne for købsprocessen. Her er en liste på nogle af de faktorer, som du bør have med i overvejelserne:

Vi har lavet en guide til dig, som enten overvejer køb af ny espressomaskine, eller som allerede har taget beslutningen om, at virksomheden skal have ny espressomaskine og nu, helt konkret, skal i gang med at finde den maskine, der bedst dækker virksomhedens behov.

Kaffeoplevelsen

Det er helt afgørende for en god kop kaffe og dermed en kaffeoplevelse ud over det sædvanlige, at kaffen bliver brygget på en kvalitetsmaskine og at kaffebønnerne er af høj kvalitet.

Mange ansatte sætter pris på god kaffe på arbejdspladsen. De skal i hvert fald nok give udtryk for det, hvis der serveres dårlig kaffe. En god kop kaffe kan være med til at skabe god stemning og en tilfredsstillende følelse blandt de ansatte. 

Der vil naturligvis være forskel på smagsoplevelsen alt afhængig af, om kaffen brygges på en traditionel filterkaffemaskine, kapselmaskine, brug af instant kaffe eller på en espressomaskine. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvor god en kaffeoplevelse du vil give de ansatte og gæster, som besøger din virksomhed. 

Vi vil altid anbefale at brygge kaffe ved hjælp af friskkværnede hele kaffebønner. Dette kan du gøre ved hjælp af en erhvervsmaskine fra Jura. Hvis du er i tvivl om, hvilken kaffe der passer bedst til virksomheden, så kan du læse meget mere om kaffe i vores kaffe købsguide her.

I guiden kan du nemmere finde frem til den kaffe, der falder bedst i din smag. Der er nemlig stor forskel på kaffebønner i forhold til hvilket land de kommer fra, hvordan de er behandlet, hvordan de er ristet, og til hvilken bryggemetode, du skal anvende dem til.

Er du meget i tvivl, har du altid mulighed for at afprøve forskellige kaffebønner ved at købe en kaffe mixpakke, hvor forskellige varianter er repræsenteret.

image11.jpg

Behov, antal og typen af brugere

Før du investerer i en espressomaskine til virksomheden, er det vigtigt at afklare hvor stort behovet er, antallet af brugere og ikke mindst typen af brugere.

Hvor mange kopper kaffe skal kaffemaskinen brygge om dagen? Antallet af kopper kaffe om dagen kan variere meget fra virksomhed til virksomhed. Vores erfaring siger os, at hver person drikker 2-3 kopper om dagen. Dette tal skal du have med i dine overvejelser, når du skal finde den espressomaskine, der passer bedst til virksomhedens daglige kaffekop-behov. Inde på hvert enkelt erhvervsmaskine kan du læse om kapaciteten for de forskellige typer af espressomaskiner. 

Derudover kan der være forskellige ønsker til, hvilken salgs kaffe som espressomaskinen skal kunne brygge. Nogle holder meget af en sort kop kaffe, mens andre foretrækker mælkeholdige drikke såsom cappuccino, caffe latte og cortado.

Det er også helt afgørende at købe en erhvervsmaskine, som passer til lige nøjagtig de antal ansatte, som vil bruge maskinen. Hvis du køber en erhvervsmaskine, der anbefales til ca. 10 personer, og I er 20 personer i virksomheden, som bruger maskinen dagligt, risikerer I at ødelægge espressomaskinen.

Typen af brugere er også noget af det, som bør overvejes i forbindelse med køb af en espressomaskine. Skal de ansætte selv betjene maskinen? Eller er det nogle faste ansatte, fx kantinepersonale som skal brygge kaffe til de øvrige kollegaer? Dette kan være afgørende for, hvor mange indstillinger og funktioner, erhvervsmaskinen skal have. Dette har også betydning for selve driften af erhvervsmaskinen. Hvor nemt skal det være at få kaffemaskinen til at fungere optimalt hver dag? Her tænkes på påfyldning af bønner, vand, mælk m.v. samt selvfølgelig også den daglige rengøring.   

Jura-miljøbillede-espresso.jpg

Søg nemt under filtering under erhvervsmaskiner

I vores filtrering i højre side under erhvervsmaskiner kan du nemt udvælge de faktorer, som er vigtige for dig. Eksempelvis antal personer, daglig bryggekapacitet, display type og mulighed for fast vandtilslutning.

Vælg antal personer, der skal bruge maskinen

Vælg det samlede antal kopper om dagen

Vælg om du ønsker touch-skærm eller knapper

Vælg hvorvidt du ønsker vandtilslutning

Design, plads og fleksibilitet

Designet på en espressomaskine har selvfølgelig også betydning. Det skal gerne være en kaffemaskine, som du kan holde ud at kigge på hver dag og nyde at brygge kaffe på. Det kan også være, at du med en fed espressomaskine, gerne vil signalere et bestemt budskab eller en bestemt type profil udadtil. 
Farven på erhvervsmaskinen skal også passe ind i virksomheden, og det kan være du allerede har en klar holdning til, om espressomaskinen skal have knapper eller touch-display.

Hvor skal erhvervsmaskinen stå? Du har måske forelsket dig i en espressomaskine, men der er ikke plads til den der, hvor du gerne vil placere den i virksomheden. Du bør derfor overveje størrelsen på erhvervsmaskinen eller gøre dig tanker i forhold til, om den skal placeres et andet sted i virksomheden. Måske skal der placeres flere espressomaskiner rundt på flere etager. 

Du kan få espressomaskiner til erhverv som har vandtank eller som har fast vandtilslutning. Med en erhvervsmaskine med vandtank opnår du fleksibilitet i forhold til at kunne flytte på den, men du skal stadig fylde vandtanken manuelt. Køber du en espressomaskine med fast vandtilslutning, skal du placere den et strategisk godt sted, hvor du kan koble vand til maskinen. Det er dermed ikke nemt at flytte på maskinen, men du skal nu heller ikke manuelt fylde vandtanken op.

Erhvervsmaskiner-setup.jpg

Økonomi og drift

Du har højst sandsynlig et budget, som du skal holde dig indenfor, og derfor er det også afgørende at tale lidt om økonomi, når du skal investere i en ny erhvervsmaskine. 

Erhvervsmaskiner findes i mange forskellige prisklasser. Vi forhandler fuldautomatiske espressomaskiner til erhverv fra ca. 14.000 kr. der passer til 5-10 personer, og til ca. 56.000 kr. som passer til 40-65 personer. Der ligger naturligvis også en hel masse maskiner herimellem, fx en maskine til ca. 25.000 kr. der passer til 10-25 personer.

Køber du en af de helt store erhvervsmaskiner, der dagligt kan brygge op til 200 kopper om dagen, får du også to bønnebeholdere, direkte vandtilslutning og touch-display.

Energibesparende kaffemaskiner

Som virksomhed er det også værd at tænke på, hvad det koster at drive en Jura erhvervsmaskine. Jura kaffemaskiner er nogle af de mest energivenlige løsninger, som findes på markedet indenfor erhvervsmaskiner. Jura anvender energibesparende termoblokke i alle deres maskiner. Med denne teknologi opnås den nødvendige vand- og damptemperatur effektivt på kort tid og samtidigt minimeres energitabet, når maskinen ikke er i brug.

Samspillet mellem hovedenergikilderne styres effektivt af den intelligente elektronik, og der forbruges kun strøm, når der virkelig er behov for det. Som eksempel vil Jura X6´s energiforbrug pr. dag ved brygning af 80 kopper om dagen, svarer til ca. en vask med en vaskemaskine (Test af Scandinavian CoffeeSystem - importører af Jura i Danmark). 

Når espressomaskinen står tændt i standbyfunktion, forbruges der mindre end 0,5 KWh. Alle Jura erhvervsmaskiner er udstyret med slukkeautomatik og opfylder således EU-forskrifter vedrørende energiforbrug i standby.

10 grunde til at vælge en Jura espressomaskine til din virksomhed

Her får du 10 knivskarpe grunde til, hvorfor vi anbefaler dig at vælge en Jura erhvervsmaskine til din virksomhed.

    Energibesparende termoblokke

De energibesparende termoblokke har den fordel, at maskinen er hurtigt klar til brygning (ca. 45 sek. alt efter model).

2.png    Bruger kun ca. 30-40W i timen

På grund af termoblokke opnås den nødvendige vand- og damptemperatur effektivt på kort tid og samtidigt minimeres energitabet, når maskinen ikke er i brug.

3.png    Nemme at installere og sætte op

Jura har brugervenlighed i højsæde.

4.png    Yderst nemme at betjene og rengøre

Displayet på maskinen fortæller dig, hvad du skal gøre og hvornår du skal gøre det. Ydermere kan du indstille de pre-programmerede kaffevalg, f.eks mængden af mælk, skum, styrke.

5.png    Bryg en hel kande kaffe ad gangen

Udvalgte modeller kan brygge en hel kande kaffe ad gangen, hvilket er perfekt til store møder, hvor tiden ikke er der til at lave én kop af gangen.

6.png    Brygger kaffen hurtigere end sine konkurrenter

Juras espressomaskiner brygger lynhurtigt 1-2 kopper sort kaffe ad gangen - eksempelvis tager det blot 53 sekunder for en Jura Giga X8 at brygge 2 kopper espresso.

7.png    Billigste modeller på markedet, ud fra kapacitet

Hvor man vel og mærke kan bruge hele kaffebønner og frisk mælk, så man altid er sikker på at få en friskkværnet og friskbrygget kop kaffe i hele virksomheden.

    Brygger med høj smagsoplevelse og crema

JURA GIGA X8c har 2 varmelegemer og pumper, så du kan lave ”bypass”. Maskinen kan køre vand udenom bryggeenheden =opnår højere hastighed og giver en bedre smag.

9.png    Maskiner til erhverv findes i mange forskellige prisklasser

Dette hænger også sammen med det antal kopper, som maskinen kan producere om dagen. Dette kan du se under tekniske specifikationer ved den enkelte maskine. Husk - én medarbejder drikker i gennemsnit 2-3 kopper kaffe om dagen. Hvis du har et kontor med 30 medarbejder, skal maskinen have en daglig bryggekapacitet på min. 90 kopper om dagen.

    Et billigere valg i længden end f.eks. kapselmaskiner

En kapsel, og derved en kop kaffe, koster typisk 2-4 kr. Hvis din virksomhed består af 30 mand, så bliver kapseludgiften alene over 7.000 kr om måneden. Jura espressomaskiner kan anvende malet kaffe og hele bønner (7g kaffe til én kop). Vi anbefaler altid hele bønner, da det typisk giver en bedre smagsoplevelse.

Slip for manuelle bestillinger og bøvl

Hvad er det allerværste, der kan ske på kontoret? At løbe tør for kaffe eller pleje! Vi ved alle, at kaffen er fuldstændig uundværlig i løbet af en arbejdsdag, og plejen skal til for at passe på maskinen. Men hvis ansvar er det at få det bestilt? For kaffe og pleje dukker ikke bare op på jeres dørtrin af sig selv - eller gør det?

Som kontokunde hos Rigtig Kaffe kan I (når I er logget ind) få adgang til en fantastisk abonnementsløsning på kaffe- og plejelevering! Med et kaffe & pleje abonnement kan I automatisk få tilsendt kaffe eller pleje hver måned, hver 3. eller hver 6. måned. Med henblik på kaffe kan i vælge mellem kaffepakker på 6-7 kgkaffepakker på 8-12 kg samt kaffepakker på 24 kg, og der kan udvælges kaffer mellem alle Rigtig Kaffes egne blends samt andre lækre mærker såsom Lavazza, Kimbo, Le Piantagioni m.m. I plejeprodukter har i mulighed for at vælge frit mellem plejeprodukter til erhverv.

Hos Rigtig Kaffe har vi erfaring med erhvervsløsninger. Vi kan blandt andet tilbyde erhvervsabonnementer til kontorer, industri, restauration, liberale erhverv, offentlige institutioner og mange andre.

Læs meget mere om Kaffe- & plejeabonnement til erhverv her.

Udvalg af Jura erhvervsmaskiner

Juras sortiment breder sig over tre forskellige serier: GIGA X-serien, X-serien og WE-serien.
Hver serie er designet med hver sit formål og bryggekapacitet. Herunder ser du alle de aktuelle modeller af Juras erhvervskaffemaskiner - til alt fra små til store virksomheder.

Jura Giga X-serien

Når kun det bedste er godt nok

Giga X-serien er kraftfulde maskiner med op til to indbyggede kværne og bønnebeholdere samt to pumper og vandsystemer. Maskinerne i denne serie kan brygge op til 200 kopper kaffe om dagen. Perfekt til virksomheder med mange ansatte. Både Giga X8 og Giga X3 fåes med eller uden direkte vandtilslutning.

Jura X-serien

Robuste maskiner, perfekte til kontorer

X-serien er en stilfuld, praktisk og pålidelig serie, der henvender sig til kontorer, kantiner og “self-service”-områder. Maskinerne i denne serie kan brygge op til 100 kopper kaffe om dagen. Både Jura X10 og X6 fås med vandtank, hvor du har mulighed for at tilkøbe direkte vandtilslutning.

Jura WE-serien

Workplace Environment - til kaffeelskere i mindre virksomheder

WE-serien er en “plug & enjoy”-maskine, der gør det let at brygge en dejlig kop kaffe - med og uden mælk. Maskinerne i denne serie kan brygge op til 30 kopper kaffe om dagen og henvender sig fx til kontorer, saloner og lignende. Jura WE6 og Jura WE8 er leveret med vandtank, og der er ikke mulighed for direkte vandtilslutning.

Få professionel rådgivning

Vi håber, at denne Jura erhvervsmaskine købsguide har hjulpet dig et stykke videre i beslutningsprocessen.

Hvis du stadig er i tvivl eller har spørgsmål til espressomaskinerne, så ring til os på tlf. 70 777 303 alle hverdage kl. 10-16 eller send os en mail på: info@rigtigkaffe.dk

icon-chat.png