• Levering fra dag til dag- afsendes fra eget lager
  • Danmarks største udvalg- i espressomaskiner og tilbehør
  • Vi giver gratis fragt- på alle ordrer over 699,-
  • Egen butik og lager- besøg os i Skanderborg

Fortrydelsesformular

Har du fortrudt dit køb?

Du har som forbruger altid 14 dages fortrydelsesret når du handler online på www.rigtigkaffe.dk. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via formularen på denne side eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen

Ved køb af et pakketilbud kan du kun vælge at fortryde hele ordren og ikke blot en del af en pakke. En pakke kan eksempelvis bestå af en stempelkande og en kaffekværn til en samlet pris - dvs du kan ikke fortryde en sampak halvt. Sendes kun en del af pakken retur, vil de øvrige varer blive faktureret til fuld pris.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig skriftlig meddelelse om dette.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage - herunder espressomaskiner, kaffekværne, kaffemaskiner, elkedler, ismaskiner, tilbehør og lignende produkter, der leveres i en tilhørende emballage. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. 

Ved returnering er det vigtigt, at du sender produktet som pakke med Track and Trace nummer, så pakkens rejse kan spores.

Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  1. Levering af alle former for fødevarer og drikkevarer
  2. Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
  3. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen, dvs har et produkt været taget i brug, tages det ikke retur.
  4. Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos forbrugeren, som denne på forhånd udtrykkeligt har anmodet om

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalingen til det betalingsmiddel, der er anvendt ved bestilling (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form som vi tilbyder, samt gebyromkostninger til Mastercard, Diners, Visa, Dankort mv.), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Ved refundering til en anden konto fratrækkes et gebyr på 250kr.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur og besigtiget den.

Uåbnede og ubrugte varer refunderes 100%. Er varen taget i brug eller behandlet således, at der forekommer en værdiforringelse vil denne ikke blive refunderet. Værdiforringelsen vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. I værdiforringelsen vil der også blive indregnet omkostninger til professionel rengøring af produktet. Værdiforringelsen vil altid udgøre mindst 30% af købsprisen og mindst 1500kr.

Erhvervskunder
For erhvervskunder er der ingen fortrydelsesret, medmindre andet skriftligt er aftalt mellem kunden og Rigtig Kaffe. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger, fonde og selvejende institutioner.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: (Kun efter forudgående aftale)
Rigtig Kaffe
Godthåbsvej 73
8660 Skanderborg

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Der debiteres 99kr i returfragt ved ikke afhentede varer i pakkeshoppen. Dette er prisen på fragten tilbage til os. 

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Personlig infomation

Infomation om køb

Betingelser

Denne formular sendes til dig pr. mail - print og vedlæg denne i kassen, når varerne sendes retur. Returneringen sker for egen regning.
Jeg har læst og accepteret ovenstående betingelser.