Få mest mulig ud af din kaffemaskine
1. Brug altid frisk kaffe
Først og fremmest skal du sørge for at bruge kaffe som er frisk, og vi anbefaler selvfølgelig, at du bruger hele kaffebønner og først kværner dem umiddelbart før brug. Ved at bruge friskmalene kaffebønner får du det absolut bedste kafferesultet. Du kan anskaffe dig en kaffekværn ved siden af din kaffemaskine eller købe en kaffemaskine med indbygget kværn.Du kan læse vores blodindlæg om Kaffemaskiner med kværn og blive klogere for fordelene ved sådan en maskine.
2. Brug altid frisk vand
Brug altid koldt og frisk vand, og lad aldrig vand stå i tanken. Det kan være en god ide at bruge filtreret vand, fra f.eks. en vandfilterkande, da det kan give en bedre smag og samtidig være med til at beskytte mod kalk.
3. Pas på din kaffemaskine
Kaffen får den bedste smag, hvis du bruger rent udstyr. Vi har i Danmark utrolig meget kalk i vores vand, sørg derfor for at afkalke din kaffemaskine løbende. Det er ikke nok at afkalke når kaffemaskinen er begyndt at sprutte. Vil du være rigtig god mod din kaffemaskine, så brug et kvalitets afkalkningsprodukt, som har en beskyttende virkning for slanger og rør. Og så afkalk din kaffemaskine hver 6. uge. En vandfilterkande beskytter også kaffemaskinen mod kalk.
4. Drik kaffen med det samme
I modsætning til rødvin, så bliver kaffe ikke bedre af at stå og “ilte”. Kaffe skal drikkes umiddelbart efter den er brygget. Kaffen skal selvfølgelig have mulighed for at falde til en drikkelig temperatur, men sørg for at drikke den inden for 20-30 minutter efter den er brygget. Skal kaffen stå i længere tid, så sørg for at opbevare kaffen i en termokande.
5. Den rigtige temperatur
Når du brygger kaffen er det utrolig vigtig, at temperaturen er den rigtige. Hvis din kaffemaskine brygger for koldt, vil du opleve af kaffen bliver mere bitter, og du får slet ikke nuancerne frem i kaffen. Når vandet rammer kaffen, skal det have en temperatur på mellem 92 og 96 grader. Når kaffen er brygget og står i kolben, skal den gerne holdes på cirka 85 grader. Vi anbefaler altid at hælde kaffen over i en termokande efter endt brygning, så vandet ikke står og fordamper.
6. Prøv dig frem med forskellige bønner
Der findes utroligt mange forskellige slags kaffe og kaffebønner. Hvis man har sørget for at have udstyret i orden, er der ingen grund til at ødelægge oplevelsen ved at bare tage det første og billigste kaffe i supermarkedet. Vær ikke bange for at gå på opdagelse og prøv nogle forskellige bønner - det kan give dig et helt nyt syn på hvordan kaffe også kan smage, og pludselig har du fundet din personlige favorit. Du kan her læse vores store kaffebønne købsguide, som forhåbentlig vil gøre dig klogere på, hvilken kaffebønner, der vil falde i din smag.