Caffe latte
Hvad er en caffe latte?
En caffe latte laves med ⅓ espresso og ⅔ dampet mælk med ca. 5 mm mælkeskum på toppen. Den er en af de mest populære drikke på menukortet. En caffe latte er mildere i smagen end de andre espressobaserede opskrifter, og den serveres ofte i et højt glas med en lang ske.
Hvorfor skal jeg vælge en caffe latte?
Du skal vælge en caffe latte, hvis du ikke er så glad for alt for meget mælkeskum som i en cappuccino eller synes, at den smager lidt for meget af espresso. Hvis du gerne vil have lidt mere espresso smag, men samtidig gerne vil beholde mængden af varm mælk, så kan du lave en caffe latte med double espressoshot.