Hjemmelavet Kahlúa opskrift fra Mr. Barista: 2 hjemmelavet kaffelikør opskrifter

Det er faktisk overraskende nemt at lave sin egen kaffelikør, og den hjemmelavet kaffelikør opskrift kræver ikke ret mange ingredienser; kaffe, vanilje, sukker, vand og alkohol (vi anbefaler lys rom eller vodka). Ved at lave hjemmelavet Kahlúa har du selv indflydelse på, hvordan din kaffelikør skal smage. Du bestemmer selv, hvilken kaffe der skal bruges, hvilken alkohol du foretrækker, hvor sød den skal være osv.
Når kaffelikøren er færdig, skal den hældes på rene, skoldede flasker, og så kan den faktisk holde sig længe i køleskabet. Du kan blandt andet bruge kaffelikøren til en lækker Espresso Martini eller klassikeren White Russian, hvor du (ud over Kahlúa) kun skal bruge fløde eller sødmælk og vodka samt isterninger til servering. Brug eventuelt en mælkeskummer til at blande ingredienserne og få en ekstra cremet drink.
Vi har valgt at inkludere to forskellige Kahlúa opskrifter til hjemmelavet kaffelikør; den ene tager lidt tid, men passer sig selv - den anden skal overvåges mere, men til gengæld går det hurtigere.
Opskrift 1: Hjemmelavet kaffelikør på 4 timer: Den hurtige hjemmelavet kaffelikør opskrift
Du behøver ikke engang en masse fancy udstyr for at komme i gang med hjemmelavet Kahlua; sukker, kaffe, vand, vanilje, alkohol, en gryde og flasker at hælde din hjemmelavede kaffelikør på, når den er færdig.
Dette er ikke en svær opskrift, men du skal helst kunne være ved gryden i de ca. 4 timer, den skal stå på blusset. Til gengæld er der rig mulighed for at smage den til, når du alligevel står og rører i gryden. Når opskriften er færdig kommer der ca. 1 liter hjemmelavet kaffelikør ud af det. Det kan holde sig i lang tid, på grund af det består af sukker og alkohol, du kan snildt regne med 2-3 måneder i køleskabet.
Ingredienser:
-
4 dl sukker
-
1 l vand
-
1 l stærk kaffe (gerne stempelkaffe)
-
1 tsk flydende sødemiddel (kan erstattes)
-
1 tsk instant kaffepulver
-
1,5 spsk vaniljesukker
-
½ flaske vodka eller lys rom (omtrent)
Fremgangsmåde:
-
Hæld vand og sukker i en stor gryde og sæt komfuret på lav varme. Rør ikke i gryden, før sukker-laget i bunden og vandet næsten har blandet sig selv (det tager en lille times tid)
-
Mens du venter på, at sukkeret opløses: Bryg 1 liter stærk kaffe på stempelkande (hvis du har en) med 8 store spiseskeer friskmalede kaffebønner, og lad den trække i 8 minutter
-
Når sukkeret er opløst i vandet, tilsætter du kaffen - undgå at få kaffegrums med
-
Tilsæt vaniljesukker, flydende sødemiddel (eller ekstra sukker) samt instant kaffe (hvis du ønsker lidt ekstra kaffesmag) og rør det hele rundt
-
Lad blandingen simre uden låg ved laveste varme i cirka 3 timer for at reducere den til en tykkere kaffesirup
-
Tag gryden af blusset, og lad kaffesiruppen køle af til 78 grader eller derunder, før du tilsætter vodkaen (ellers fordamper alkoholen)
-
Bland vodka/rom og kaffesirup i forholdet ⅓ sprut til ⅔ kaffesirup og hæld hjemmelavet kaffelikør på flasker
Opskrift 2: Hjemmelavet Kahlúa på en uge: Kaffelikør i køleskab
Dette er en meget simpel hjemmelavet Kahlúa opskrift, og der er ikke ret meget arbejde forbundet med processen - men det kræver lidt tålmodighed (og måske også lidt planlægning) da likøren skal stå en uges tid i køleskabet og trække, inden du kan nyde det endelige resultat.
I denne Kahlua opskrift skal kaffen ikke koges, men stå og trække med din valgte alkohol, hvorefter der tilsættes en sukkersirup for at få den rigtige likør-sødme.
Ingredienser:
-
150 g friskmalet kaffe
-
1 flaske lys rom eller vodka
-
2 vaniljestænger
-
1 tsk. vaniljepulver
-
250 g sukker
-
3 dl vand
Fremgangsmåde:
-
Mal bønnerne i en kaffekværn, og put kaffen i en stempelkande
-
Flæk vaniljestængerne, og kom vaniljekorn, -stænger og vaniljepulver ned til kaffen
-
Hæld hele flasken med rom eller vodka over kaffen og rør det godt rundt
-
Sæt film over kanden, og stil den på køl, hvor blandingen skal stå og hygge sig en uges tid.
… Efter det har hygget en uges tid:
-
Filtrér blandingen, så du kun har den rene væske tilbage
-
Kog en sukkersirup af sukker og vand, og lad den køle af
-
Bland din kaffe-rom (eller kaffe-vodka) med sukkersiruppen, og fyld hjemmelavet Kahlúa på rene flasker
Nyd din hjemmelavet Kahlúa (Kaffelikør)!