Kaffeproducerende lande: Brasilien

Brasilien er verdens absolut største kaffeproducent, og har været det i mere end 150 år
Landet leverer ca 35% af verdens produktionen, hvoraf 80% består af arabicasorter. Kaffe fra Brasilien er kendt for sin lave syrlighed og sødmefulde smag med noter af bl.a. chokolade, nødder og karamel.
En stor del af den konventionelle brasilianske kaffe anvendes til formalet kaffe, instant og billige blends, men der findes også brasiliansk kaffe af høj kvalitet. Brasiliens kvalitetstest er en detaljeret proces, som baseres på sortering, farve og cupping og bedømmes på en skala fra 2 til 8. Dette gør det lettere for risterier at udvælge den kaffe, de ønsker udfra profil og kvalitet.
I 1991 blev Brazil Speciality Coffee Association (BSCA) grundlagt af 12 producenter med en klar målsætning om at skabe en kvalitetskontrol, som fremmer og højner standarden indenfor brasiliansk kaffe. Her er tale om Single Estate kaffer af høj kvalitet og med sporbarhed ned til den enkelte farm og håndplukkede medlemmer.
Brasiliens kaffehistorie dateres helt tilbage til 1727, hvor Francisco de Melo Palheta plantede den første kaffeplante i Para regionen i det nordlige Brasilien. Igennem tiden blev stiklinger fra planten formidlet videre fra have til have mod den sydlige del af landet. Den kommercielle produktion begyndte omkring Rio de Janeiro og mellem år 1820 og 1830 boomede kaffeproduktionen, hvilket betød, at eksporten kunne begynde.
Brasiliansk kaffe - profil og karakteristika
Fælles for brasiliansk arabica kaffe er den milde og utroligt bløde smag med smagsnoter af chokolade, nødder, kakao og krydderier, som harmonerer utroligt fint med mælk, men som også er velegnet til en klassisk espresso. Ved en mørkere ristning vil du opleve noter af cedertræ og sprød, tør valnød.
Hos Rigtig Kaffe finder du naturligvis et spændende udvalg af brasiliansk kaffe bestående af nøje udvalgte bønner. Prøv bl.a. vores egen Rigtig Kaffe Gold Crema.
Højde: | 400-1600 meter |
---|---|
Høst: | maj - september |
Behandling: | naturlig, pulpet, semi vasket, vasket |
Fordeling: | 80% arabica / 20% robusta |
Arabica sorter: | Typica, Bourbon, Caturra, Catuai, Acaia, Mundo Novo, Icatu m.fl. |
Syre: | lav til medium |
Smagsprofil: | blød, mild med noter af chokolade, nødder, krydderier og kakao |
Produktion: | 40-60 millioner sække |
Andel af verdensmarkedet: | 35% |
Kaffeproducerende områder i Brasilien
I dag er Brasilien det land i verden med den mest avancerede og industrialiserede kaffeproduktion. Der findes omkring 300.000 kaffeplantager i landet, fordelt på mere end 27.000 km2 og syv forskellige stater.
Minas Gerais:
Beliggende i det sydøstlige Brasilien, hvor der findes nogle af de højeste bjerge i landet. Her produceres ca. 50% af Brasiliens totale kaffeproduktion, og en stor del af landets speciality kaffe.
- Kaffedyrkende regioner: Sul de Minas, Cerrado Mineiro, Chapada de Minas og Matas de Minas
São Paulo:
En af Brasiliens historiske stater, som også er hjemsted for et af landets mest kendte kaffeproducerende områder, Mogiana. Havnen Santos, som er Brasiliens primære eksport havn findes også i staten.
- Kaffedyrkende regioner: Mogiana og Centro-Oeste
Espírito Santo:
Dette er Brasiliens 2. største kaffeproducerende stat, og den største producent af Robusta. Hovedstaden er en havneby, som spiller en stor rolle indenfor eksporten.
- Kaffedyrkende regioner: Montanhas do Espírito Santo og Conilon Capixaba
Bahia:
Den nordligste kaffeproducerende stat i landet, hvor kaffeproduktionen begyndte omkring 1970’erne. Her produceres ca 75% arabica.
- Kaffedyrkende regioner: Planalto da Bahia, Cerrado da Bahia og Atlantico Baiano
Paraná:
Her dyrkes udelukkende arabica sorter på mindre farme. Dette er en af verdens mest sydlige kaffeproducerende områder, som giver en karakteristisk og velbalanceret kaffe.
- Kaffedyrkende regioner: Norte Pionerio do Paraná
Rondonia:
Her dyrkes udelukkende robusta i det tropiske klima. Dette er landets 2. største robusta producent.
- Kaffedyrkende regioner: Rondonia
Rio de Janeiro:
Her dyrkes primært arabica. Produktionen dateres tilbage til 1770, hvor kaffen nåede til efter den første gang blev plantet i Para staten.
- Kaffedyrkende regioner: Rio de Janeiro
Relaterede produkter
Rigtig Kaffe Brasilien No. 8 - 15x400g Hele kaffebønner

Rigtig Kaffe Brasilien No. 8 - 400g Hele kaffebønner

Rigtig Kaffe Brasilien No. 8 - 7x400g Hele kaffebønner

Arcaffé Rigtig Kaffe Gold Crema 3kg Hele kaffebønner

Arcaffé Rigtig Kaffe Gold Crema 6kg Hele kaffebønner

Arcaffé Rigtig Kaffe Gold Crema v/24kg Hele kaffebønner
