Nyhed
ECM Mechanika VI Slim Espressomaskine Billigst på PriceRunner

Fra

ECM Mechanika VI Slim Espressomaskine

Leveringstid 6-10 dage

17.495,00 DKK

Finansier med ViaBill eller Anyday (læs mere)

  • Legendarisk E61 gruppehoved
  • Heat exchanger (varmeveksler) - steam og bryg på samme tid
  • Støjsvag "Low-Noise" vibrationspumpe
  • To trykmålere - en til kedel og en til pumpe
  • Preinfusion ON/OFF
  • PID kontrol for kedeltemperatur under steam og espressobrygning
  • ECO mode - Automatisk sluk, hvis vandstanden er for lav
  • Espresso-ekstraktions-varighed (shottæller) 
  • Farvede ventilplader i rød

Produktbeskrivelse

ECM Mechanika VI Slim er en kompakt espressomaskine til dig, der vil kombinere klassisk baristafornemmelse med høj kapacitet og god kontrol over brygningen. Maskinen er sammensat af dele af absolut topkvalitet. Med varmevekslersystem, temperaturstyring og kraftig damp er den velegnet til både ren espresso, americano og mælkebaserede favoritter som cappuccino og flat white.

Mechanika VI Slim viser, at en seriøs espressomaskine ikke behøver optage hele køkkenbordet. Med en bredde på blot 25 cm er modellen udviklet til at levere en professionel kaffeoplevelse i et forholdsvis kompakt format. Kabinettet har ECM's karakteristiske, blankpolerede udtryk, mens de klassiske drejeventiler understreger maskinens traditionelle espressomaskine-look.

Den har ligeledes en nyttig vippekontakt under maskinen, som gør det nemt at vælge imellem tre forudindstillede temperaturer (120, 124 og 128 grader) og aktivere eller deaktivere preinfusion og ECO-tilstanden. Den stilfulde dobbelte manometer gør det muligt at holde øje med kedel- og pumpetrykket hele tiden, så bryggetrykket nemt kan bestemmes og ændres, når det er nødvendigt.

Indvendigt finder du et varmevekslersystem med en 1,9 liters kedel i rustfrit stål. Systemet har separate vandkredsløb og gør det muligt at brygge espresso og steame mælk samtidig. Det er især en fordel, hvis du ofte laver cappuccino, cortado eller flat white og gerne vil have et effektivt workflow ved espressomaskinen.

Vandet til kaffen kommer fra den integrerede vandtank på ca. 2,8 liter, og maskinen er udstyret med ECM-bryggruppe samt en støjsvag vibrationspumpe.

Mechanika VI Slim giver også mulighed for at slå preinfusion til eller fra. Ved preinfusion fugtes den formalede kaffe inden selve brygningen, så kaffepucken får mulighed for at mættes mere ensartet. Det kan bidrage til en mere jævn ekstraktion.

Derudover har maskinen ECO-funktion, som kan aktiveres eller deaktiveres. Fra fabrikken er ECO-funktionen aktiveret og indstillet til at slukke opvarmningen af kedlen efter 90 minutters inaktivitet.

ECM Mechanika VI Slim er et oplagt valg til kaffeentusiasten, som ønsker en manuel espressomaskine og gerne selv vil være en aktiv del af brygningen. Her får du ikke automatiske kaffeprogrammer med ét tryk på en knap. Til gengæld får du mulighed for selv at arbejde med kværningsgrad, dosering, tampning, ekstraktion og mælkeskum.

Kombinationen af det kompakte kabinet, varmevekslersystemet og de forskellige indstillingsmuligheder gør Mechanika VI Slim særligt interessant, hvis du både drikker espresso og mælkedrikke – og samtidig gerne vil have den klassiske oplevelse af at arbejde ved en traditionel espressomaskine.

ECM Mechanika VI Slim er en utroligt solid maskine, som er udført i blanktpoleret rustfrit stål. De mange detaljer giver en flot finish - tysk kvalitet og design, når det er bedst! De store drejehåndtag til at åbne for damp og varmt vand giver maskinen et meget klassisk look.

Medfølgende tilbehør

  • Single spout portafilter
  • Double spout portafilter
  • Filterkurv single shot
  • Filterkurv dobbelt shot
  • Blindfilter
  • Tamper
  • Rensebørste

Heat Exchanger espressomaskine

En espressomaskine med heat exchanger (også kaldet varmeveksler) er udstyret med en kedel med to vandcirkulationssystemer til hhv. brygning og steam.

Inde i kedlen ligger varmt vand og damp, hvorigennem varmeveksleren transporterer frisk vand fra vandtanken via et kobberrør. Vandet i kobberrøret opvarmes ved hjælp af vandet i kedlen, og føres herefter ud igennem gruppehovedet til brygning af espresso. Vandet i kobberrøret bruges altså til brygning, mens vandet inde i kedlen bruges dels til opvarmning og til steameren.

Espressomaskiner med varmevekslere kan brygge espresso og steame mælk på samme tid, så du undgår ventetid i mellem de to.

Vibrationspumpe

I starten af 70’erne blev vibrationspumpe introduceret af Ulka Co - en langt billigere pumpe end fx en rotationspumpe, hvilket gør maskinens pris lavere.

Vibrationspumpe har et tryk på 15 bar, som ved hjælp af en ventil reduceres til de anbefalede 9-10 bar. For at undgå for meget støj fra pumpen, er maskinernes kabinet typisk isoleret.

E61 gruppehoved

E61 er designet og udviklet af det italienske firma Faema tilbage i 1961. Dette er et legendarisk gruppehoved, der er lavet af messing og vejer mellem 4 og 5kg - et solidt gruppehoved, hvor der konstant cirkulerer varmt vand igennem fra kedlen, hvilket sikrer en konstant varme.

E61 gruppehovedet gør det ligeledes muligt at preinfuse den malede kaffe i portafilteret. Dette sker ved at vand langsomt og ved lavt tryk føres ned i portafilteret ved hjælp af et cylinder i gruppehovedet, som får trykket til at stige langsomt. Når bønnerne fugtes inden brygningen, begynder smag og aroma at udvikle sig, så du får en endnu mere intens og lækker kaffeoplevelse.

No-burn steamer

Steameren er isoleret, for at undgå at den bliver for varm for hurtigt, og så du undgår at brænde fingerene.

Udtag til varmt vand

ECM Mechanika VI Slim er udstyret med en hane til varmt vand, så du kan lave en ægte americano eller tappe vand til tebrygning.

2 trykmålere

De to integrerede trykmålere viser trykket for hhv. den interne pumpe og for kedlen.

2,8 liter vandtank

ECM Mechanika VI Slim har en 2,8 liter stor vandtank, som er udstyret med en sensor, der automatisk slukker kedlen, hvis vandstanden er for lav. Dette er en sikkerhedsforanstaltning for at undgå, at kedlen løber tør for vand. Den orange lampe vil ligeledes begynde at lyse, hvis vandstanden er ved at være for lav.

Pas godt på din maskine

Det er vigtigt at passe godt på din maskine - sørg for at anvende rent, kalkfrit vand. Vi anbefaler, at man anvender en vandfilterkande eller et AquaGusto kalkfilter til filtrering af vandet. Maskinen skal ligeledes backflushes - dette bør gøres ca. hver 14. dag.

Maskinkategori Semiautomatisk
Serie ECM Mechanika
Diameter filterkurv 58 mm
Kedeltype HX kedel
Pumpetype Vibrationspumpe
PID-funktion Ja
3-vejs ventil Ja
OPV ventil Ja
E.S.E Pods Nej
Vandtank 2,8 L
Formalede bønner Ja
Tamper medfølger Ja
Single filterkurv Ja
Dobbelt filterkurv Ja
Blindfilter Ja
Mælkesystem Ja - steamer
Varm vand funktion Ja
Antal kopper pr. bryg (Kaffe) 1 - 2
Kopvarmer Overskudsvarme
Pumpetryk Op til 15
Farve front / kabinet Stål / Stål
Materiale Rustfrit stål
Strømforbrug (Effekt) 1500 W
Bredde 25 cm
Højde 39,5 cm
Dybde 44,5 cm
Vægt 20,2 kg
ECM

0 Anmeldelse

0.0 stjerner
(0 Anmeldelse)
5 ★★★★★ (0)
4 ★★★★☆ (0)
3 ★★★☆☆ (0)
2 ★★☆☆☆ (0)
1 ★☆☆☆☆ (0)
Du kan ikke skrive en anmeldelse, fordi du ikke er logget som kunde