Dualit

Dualit er en britisk producent af køkkenudstyr i allerhøjeste kvalitet og et lækkert retro-look, og hos Rigtig Kaffe finder du et stort udvalg - herunder deres ikoniske, patenterede brødristere.

8 produkter i alt

Køkkenudstyr i topkvalitet - se udvalget af Dualit

Dualit er grundlagt tilbage i 1945 af Max Gort-Barten, en tyskfødt iværksætter, der befandt sig i England da 2. verdenskrig brød ud. Efter fem år som soldat købte Max en lille fabrik i Camberwell med en drøm om at producere nogle af hans egne opfindelser - den første var en cocktailshaker. Efterfølgende kastede han sig over Dual-Light electric fire, hvorfra Dualit tog sit navn, men først i 1946 slog han for alvor igennem da han fik patent på sin helt særlige brødrister.

I 1952 og årene frem designede Max kommercielle brødristere og i løbet af 1970’erne blev de første brødristere til privatbrug lanceret - designet specielt til John Lewis.

Op gennem 80’erne eksploderede eksportefterspørgslen og behovet blev firdoblet, hvilket førte til en udvidelse af fabrikken, for at kunne forøge kapaciteten. Nye produkter blev desuden udviklet, bl.a. Dualits første filterkaffemaskine og en Combi Toaster. 

I 1989 fik Max tildelt CBE ordenen for sin tjeneste indenfor britisk industri, og i 90’erne blev de første elkedler lanceret - en produkttype, der senere skulle vise sig, at blive en af Dualits mest succesfulde nogensinde.

I 2003 døde Max Gort-Barten, og virksomheden voksede ud af sit oprindelige hjem. Igennem 00’erne blev den første foodprocessor lanceret, nye brødristere, samt deres semiautomatiske espressomaskiner.

Dualit er en af kun en håndfuld, succesfulde, selvstændigt ejede britiske producenter. Det er de pålidelige og velkonstruerede produkter som forbliver hjertet i virksomheden. 

Dualit har en genkendelig retro æstetik, som kan spores tilbage til Max' første brødrister designs i 1950'erne. Et konstant evne til forandring har fået virksomheden til, at revolutionere sin produktionskapacitet uden at gå på kompromis med kvalitet og pålidelighed.

I dag har Dualit en bred vifte af smukke, funktionelle køkkenartikler, bl.a. de klassiske brødristere og elkedler samt håndmixere, blendere og lignende.