Concept-Art Joe Frex
34 produkter i alt
Concept-Art JoeFrex er et tysk firma, der er grundlagt af Jörg F. Rexroth tilbage i starten af 90’erne. Tanken og idéen bag firmaet startede som en hobby og passion, der grunder i Jörgs evner som håndværker og “gør-det-selv”.
I 1996 blev Jörg bedt om at bygge en knockbox til en vens espressomaskine og herefter spredte ordet sig. Et helt nyt marked og muligheder åbnede sig. Herefter specialiserede han sig i tilbehør til espressomaskiner og udover forskellige knockboxe, blev sortimentet ligeledes udvidet med tampere, mælkekander, baser, tamperstation, baristaudstyr og lignende.
Concept-Art er efterhånden blevet fast inventar hos rigtig mange espresso-elskere verden over - både i private hjem, professionelle baristaer og indenfor catering.
Som en del af den fortsatte succes og dedikationen til fortsat at skabe nye produkter, har Concept-Art indenfor de seneste år fået en ny og opdateret virksomhedsidentitet og kendes nu under navnet JoeFrex.