Opskrift på 4 skønne og nemme julekaffer

19/11 2021 : Opskrifter
Opskrift på 4 skønne og nemme julekaffer

Her får du 4 forskellige kaffedrikke, som tilfredsstiller din søde tand

Julen er hjerternes fest, og den gør noget helt særligt ved os. Det er skønt at sidde og hygge med en dejlig kop varm kaffe eller kakao. Men hvorfor ikke spice den lidt op, nu hvor det er jul? Her får du 4 forskellige nemme opskrifter på julekaffer, som alle indeholder masser af sødme og smagsnoter af krydderier eller sirupper.  


Julekaffe med kanel

Ingredienser til 2 kopper:

  • 4 stk. stødt kanel

  • 4 kopper mælk

  • 4 tsk. vaniljesukker

  • 8 tsk. sukker

  • Knivspids salt

  • 2 kopper stærk kaffe (prøv Rigtig Kaffe Super Crema)

Fremgangsmåde:

Rist kanelen af i en lille tykbundet gryde ved svag varmen ved konstant at ryste gryden over varmen i ca. 2 minutter. Tilsæt mælken, vanilje, sukker og salt. Varm op indtil kanterne begynder at boble. Den må ikke koge for længe. Tilsæt den friskbryggede kaffe og skum lidt mælk i din mælkeskummer. Hæld kaffen i 2 kopper og fordel mælkeskummet mellem dem.  


Julekaffe med saltkaramel

Ingredienser til 2 kopper:

Fremgangsmåde:

Bland mælk, saltkaramelsirup og kakaopulver i en lille gryde. Varm op, så det bliver meget varmt, og rør godt rundt for at opløse karamelsirup og kakaopulver. Tilsæt den friskbryggede kaffe og brug en stavblender eller kom det i en blender, og blend blandingen til det er skummende. Hæld kaffen i et krus og top med flødeskum og pynt evt. med lidt karamelsirup. Er du ikke så vild med saltkaramel kan du bare anvende almindelig karamel sirup


Julekaffe med kardemomme (på Stempelkande)

Ingredienser til 2 kopper: 

  • 32 g stærk kaffe malet til stempelkande (prøv Rigtig Kaffe Super Crema)

  • 6 dl vand

  • 2 tsk. sukker

  • 2 stk. vaniljesukker

  • 1 tsk. kardemomme

  • Evt. lidt varmet mælk.

Fremgangsmåde:

Kom det malede kaffe, sukker, vaniljesukker og kardemomme i din stempelkande. Kog vandet og lad det stå i et par minutter. Hæld det derefter over kaffe- og krydderiblandingen. Lad kaffen dampe af og trække i et par minutter. Servér evt. kaffen med lidt varmet mælk. Mælken er med til at give kaffen mere sødme.  


Julekaffe med kanel og nelliker (på Stempelkande)

Ingredienser til 2 kopper:

  • 32 g stærk kaffe malet til stempelkande (prøv Rigtig Kaffe Super Crema)

  • 6 dl vand

  • 10 hele nelliker

  • 2 tsk. sukker

  • 2 stk. vaniljesukker

  • 1 tsk. stødt kanel

  • Evt. lidt varmet mælk.

Fremgangsmåde:

Kom det malede kaffe, nelliker, sukker, vaniljesukker og kanel i din stempelkande. Kog vandet og lad det stå i et par minutter. Hæld det derefter over kaffe- og krydderiblandingen. Lad kaffen dampe af og trække i et par minutter. Servér evt. kaffen med lidt varmet mælk. Mælken er med til at give kaffen mere sødme.  

Rigtig god fornøjelse! 

Del dette indlæg