Koffein i kaffe: Information og fakta om koffein

25/09 2021 : Kaffeviden
Koffein i kaffe: Information og fakta om koffein

Hver eneste dag nydes kaffe verden over for sin smag og aroma - men også for den mildt stimulerende virkning, kaffen har på krop og sjæl. Det siges, at kaffen blev opdaget i Etiopien af gedehyrder for 1000 år siden. Kaffebusken er en tropisk, stedsegrøn busk, som får røde bær, der nærmest ligner kirsebær. Bærrene indeholder to kerner - de såkaldte kaffebønner. Hyrderne så, at deres geder var usædvanligt friske og energiske efter at have spist de røde kaffebær. 

Først i det 13. århundrede opdagede man, at kaffen bliver bedst, når den først bliver ristet og så brygget - og sådan bliver kaffen stadig drukket i dag. Omkring år 1615 kom den første ladning kaffe til Europa, og kaffehusene blev hurtigt populære mødesteder og nød voksende udbredelse i løbet af 1600-tallet. 

Men hvorfor har kaffebønnerne denne opkvikkende effekt? Det har de takket være deres indhold af koffein.

Hvad er koffein?

Koffein er et naturligt stof, der findes i mere end 60 forskellige planter - blandt andet kaffe, te, kakao og kolanødder. Det bliver også tilsat forskellige fødevarer som for eksempel energidrikke og kosttilskud. Koffein har mange gode effekter og er især populær på grund af sin opkvikkende virkning.

Koffein har en stimulerende effekt på centralnervesystemet og produktionen af adrenalin, hvorfor det har en opkvikkende virkning, og du vil føle dig mere årvågen og opmærksom. Koffeinen kan påvirke nogle af centralnervesystemets processer, blandt andet hukommelse, udholdenhed, koordination og en række mentale aspekter. 

Det får også blodkarrene til at trække sig sammen, og derfor øges pulsen og blodtrykket. Derudover vil koffein påvirke udskillelsen af dopamin, som giver os en følelse af velbehag. 

Der er meget få, som oplever alvorlige bivirkninger fra koffein, så længe det indtages i fornuftige doser.

Koffeinens kemi

Dette afsnit er lidt kringlet (og kedeligt), hvis man ikke lige er inde i kemiens verden - men vi lover, det er et meget kort afsnit!

Koffein hører til familien af heterocykliske forbindelser, der kaldes puriner. Koffein kan klassificeres som et alkaloid, som er en betegnelse for de stoffer, der er slutproduktet af kvælstofskiftet i nogle planter. 

Den kemiske formel for koffein er C8H10N4O2 og stoffet optræder som hvide krystaller i sin rene form. Det er opløseligt i vand. Man kan udvinde koffein fra naturlige kilder eller fremstille det ved syntese af urinsyre. 

Det var det! Du klarede dig igennem kaffens kemi - nu bliver det lidt nemmere at forstå for almindelige dødelige. 

Koffein i kaffe

Du kender nok bedst koffein fra kaffe - ja, de to ting er nærmest synonyme med hinanden. Mange af os kan dårligt komme i gang uden vores daglige koffein-fix i form af morgenkaffe. Uanset, om du drikker instantkaffe fra dit termokrus eller har købt en latte to-go, er du ikke den eneste, der skynder sig at få noget koffein indenbors på vej på arbejde. 

Afhængigt af din valgte bryggemetode kan en almindelig kop kaffe indeholde 27-68 mg koffein pr. dl - hvis du brygger kaffe på en espressomaskine, kan koffeinindholdet være omkring 5 gange så højt. Men hvorfor indeholder kaffebønnerne i det hele taget koffein?

I kaffens verden skelner man mellem to primære kaffesorter; Robusta og Arabica. Der er dobbelt så meget koffein i Robusta-kaffebønner sammenlignet med Arabica. Årsagen til dette er, at Robusta kan beskytte sig selv mod plantesygdomme og skadedyr ved hjælp af et højt koffeinindhold i bønnerne. Arabica-træer gror i højere luftlag og vokser langsommere, men det betyder, at de ikke har samme behov for at beskytte sig mod dyr og sygdomme.

Ren koffein blandet med vand har en påviseligt bedre effekt end en tilsvarende mængde koffein indtaget gennem kaffe. Kaffen er en kompleks væske, der indeholder langt over 100 forskellige stoffer. Noget tyder på, at et eller flere af disse stoffer sænker effekten af koffein.

Koffein i te og læskedrikke

Der er også koffein i te, men teen indeholder ydermere et stof, der hedder L-theanin, som hæmmer koffeinens virkning. Stærk, sort te kan dog indeholde samme mængde koffein som kaffe. Grøn te har omtrent halvt så meget koffein som sort te, og hvid te har et cirka halvt så stort koffeinindhold som grøn te. 

Cola er en af de mest berømte sodavand i verden. I begyndelsen markedsførte de sig som en opkvikkende drik, takket være indholdet af koffein fra kolanødderne og sukker - og kokain. Alt i alt en bombe af stimulanser i en velsmagende drik.

I dag må cola solgt i Danmark højest indeholde 15 mg koffein pr. dl, og det er en af de læskedrikke, som har det højeste koffeinindhold. 

Energidrikke er blevet meget populære; det er læskedrikke med et relativt højt koffeinindhold. I Danmark må energidrikke højest indeholde 32 mg koffein pr. dl, men de er til gengæld tit propfyldt med sukker - endda mere end sodavand. 

Man fraråder, at børn drikker energidrikke, da koffein i større mængder kan gøre børn og unge urolige, irritable og give koncentrationsbesvær. Samtidig kan børn, som har drukket energidrikke, få kvalme, hovedpine, mavesmerter, hjertebanken og muskelrystelser. De kan også blive rastløse og få svært ved at sove ordentligt. 

Koffeinindholdet i forskellige drikke

  • Espresso indeholder ca. 290 mg koffein pr. dl
  • Kaffemaskine-kaffe indeholder ca. 66 mg koffein pr. dl
  • Filterkaffe indeholder ca. 65 mg koffein pr. dl 
  • Caffe Latte indeholder ca. 60 mg koffein pr. dl 
  • Instant kaffe og stempelkaffe indeholder ca. 50 mg pr. dl
  • Energidrikke (i DK) må maks. indeholde 32 mg koffein pr. dl
  • Sort te indeholder ca. 30 mg koffein pr. dl - stærk te kan indeholde lige så meget koffein som kaffe, mens grøn og hvid te har et lavere koffeinindhold
  • Cola (i DK) må maks. indeholde 15 mg koffein pr. dl - der bruges ikke længere kolabønner i fremstillingen af Cola
  • Kakao og koffeinfri kaffe indeholder typisk 3-5 mg pr. dl

Et dagligt indtag af koffein på cirka 400 mg (svarende til omkring 5 kopper kaffe) er ikke usundt. Er du gravid, bør du dog begrænse dit koffeinindtag til maksimalt 300 mg pr. dag, da indtag af store mængder koffein er mistænkt for at øge risikoen for spontan abort og for tidlig fødsel.

Koffeinens positive egenskaber

Hvis du holder dit koffeinindtag på maksimalt 400 mg dagligt, har det faktisk primært positive effekter. Får du 3-5 kopper kaffe dagligt, kan denne mængde endda være med til at gavne din krop på længere sigt. Det skal dog nævnes, at det er meget individuelt, hvor meget man påvirkes af koffein.

  • Koffein har en stimulerende effekt på hjernen, er med til at øge hjernens aktivitet og derfor virker den opkvikkende, og du bliver mere opmærksom og årvågen.
  • Koffein kan påvirke fysiske præstationer i idræt, hvor du vil få øget udholdenhed og føle dig mindre udmattet.
  • Koffein kan have en positiv effekt på dit humør og give dig en følelse af velvære.
  • Kaffe kan påviseligt reducere Alzheimers og udvikling af Parkinsons sygdom, og man mener, det skyldes koffeinens evne til at øge hjerneaktiviteten.

Negative virkninger af koffein

Der er ikke blevet påvist nogen skadelige langtidseffekter af koffein, men indtag af meget høje doser vil sandsynligvis være skadeligt. Drikker du over 700 mg koffein dagligt (kategoriseret som et højt koffeinindtag), kan du opleve uro i kroppen og forstyrret søvn. Et indtag af over 5.000 mg (hvilket svarer til 50 kopper kaffe) kan være decideret giftigt.

  • Koffein kan have en vanddrivende effekt, hvis du ikke regelmæssigt får koffein. Ved dagligt koffeinindtag bliver den vanddrivende effekt dog så lille, at kaffe kan regnes med som væskeindtag.
  • Kaffetyper som kogekaffe, stempelkaffe og espresso øger din kolesterol, men det skyldes andre indholdsstoffer end koffein. I filterkaffe er disse stoffer blevet filtreret fra, og derfor påvirker denne kaffetype ikke blodets kolesterol. 
  • Du udvikler lynhurtigt en tolerance for koffein ved regelmæssigt indtag, og du skal indtage større mængder for at opnå samme effekt.
  • Har du indtaget koffein regelmæssigt i en længere periode, kan du få symptomer på abstinens, hvis du stopper dit koffeinindtag. Symptomerne kan blandt andet være hovedpine, angst, træthed og irritabilitet.
  • Hvis du er plaget af angst, hjerterytme-forstyrrelser eller problemer med maven, kan det blive forværret, hvis du drikker over 400 mg koffein dagligt.
  • Et højt forbrug af koffein kan desuden relatere til en øget risiko for knogleskørhed, da koffein øger udskillelsen af calcium - du kan dog kompensere for tabet ved at tilsætte 30 ml mælk pr. kop.
  • Større mængder koffein kan føre til kortvarig uro og hyperaktivitet hos nogle. Når koffeinmængden i blodet falder, vil uro, hyperaktivitet og påvirket søvnkvalitet ophøre, men koffein har en halveringstid på ca. 5 timer.

Koffein sammen med lægemidler

Koffein bliver hovedsageligt nedbrudt i leveren af et enzym. Det tager cirka 5 timer for at nedbryde halvdelen af koffeinen (halveringstid). 

Der findes to varianter af det enzym, som nedbryder koffein, og omkring halvdelen af os har det hurtigere enzym, og kan derfor nedbryde koffeinen hurtigere. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor koffein har forskellig effekt fra person til person.

Nogle typer af p-piller, psoriasismedicin, antidepressiva og antibiotika kan hæmme de enzymer, der nedbryder koffein, og den vil derfor være i kroppen længere. 

Koffein kan øge effekten af nogle lægemidler mod astma/KOL og skizofreni, hvilket betyder, at der kan komme for meget medicin i kroppen.

Der findes også enkelte typer beroligende medicin, hvor koffein decideret kan modvirke effekten.

Rygere har en højere koncentration af disse koffein-nedbrydende enzymer, og et rygestop kan medføre, at der kommer et højere koffeinindhold i kroppen - og koffeinen kan have en kraftigere virkning.

Er koffein skadeligt?

Det korte svar er nej - men… 

Du bør selvfølgelig ikke indtage overdrevne mængder kaffe, og du skal sørge for at supplere med en sund og varieret kost. 

Et råd, der gælder i alle aspekter af livet (og altså også koffeinindtag) er: Alt med måde.

Hvis du oplever, at du sover dårligt om natten og har uro i kroppen i løbet af dagen, bør du måske overveje at skære lidt ned på dit kaffeforbrug.

Kilde: sundhed.dk

6 korte FAQ'er

Er koffein sundt?

Hvis du indtager 400 mg koffein dagligt (svarende til 4-5 kopper) har det primært en positiv virkning på din sundhed. Ifølge sundhed.dk kan et indtag på 400 mg koffein dagligt indgå i en sund og afbalanceret kost.
Flere studier har bl.a. vist, at kaffe kan reducere Alzheimers og udvikling af Parkinsons sygdom.

Har koffein en negativ effekt på hjerte- og karsystemet?

Nej, det har det ikke.

Hvor findes koffein?

Der findes primært koffein i kaffe, te, cola og energidrikke.

Hvor meget koffein er der i en kop kaffe?

I en kop kaffe (2 dl) er der cirka 100 mg koffein.

Hvordan påvirker koffein kroppen?

Koffein stimulerer centralnervesystemet og produktionen af adrenalin. Det har en opkvikkende virkning, og du vil føle dig mere årvågen og opmærksom. Koffeinen kan påvirke hukommelse, udholdenhed, koordination og en række mentale aspekter. 

Det får også blodkarrene til at trække sig sammen, og derfor øges pulsen og blodtrykket. Derudover vil koffein påvirke udskillelsen af dopamin, som giver os en følelse af velbehag. 

Hvor længe er koffein i kroppen?

Koffein har en halveringstid på omkring 5 timer - det vil sige, at halvdelen af den mængde koffein, du har i kroppen, forsvinder hver 5. time. Nogle mennesker har et leverenzym, der kan nedbryde koffeinen hurtigere. 

Del dette indlæg