Opskrift på lækker konfekt med chokolade, marcipan og espresso!

Lækker konfekt med espresso, der vil skabe glæde!
I den skønne juletid skal der konfekt på bordet. Her får du en dejlig opskrift på konfekt med de klassiske ingredienser chokolade og marcipan hertil krydret med espresso. Velbekomme!
Konfekt med chokolade, marcipan og espresso
Til ca. 6-8 personer.
Ingredienser:
-
200 g mørk chokolade 70%
-
100 g blød nougat
-
½ dl stærk kaffe (gerne espresso) (prøv Rigtig Kaffe Super Crema)
-
1 spsk amaretto (italiensk mandellikør)
-
100 g ren rå marcipan
-
Evt. ristede mandler og hakkede kaffebønner som pynt
Fremgangsmåde:
-
Skær chokolade og nougat i små stykker, og smelt dem sammen med den varme kaffe. Rør amaretto i.
-
Skær marcipan i terninger, ca. 1 cm, og bland dem i chokolademassen.
-
Beklæd en lille firkantet form, ca. 10 x 20 cm, med film eller en opklippet frysepose.
-
Fyld den med chokolademassen og stil formen tildækket i køleskabet.
-
Pynt med mandler og/eller bønner og skær den stivnede chokoladekonfekt i snitter.