Sælger
Er du en passioneret kaffeelsker med flair for salg?
Hos Rigtig Kaffe leder vi efter en udadvendt og serviceminded sælger, der elsker at tale med kunder og har erfaring inden for salg og rådgivning. Hvis du også er nysgerrig på kaffens verden og har lyst til at lære mere om espressomaskiner og kaffeløsninger, så er du måske vores nye kollega!
Som sælger bliver din primære opgave at betjene og vejlede vores kunder i butikken samt via telefon. Du vil få ansvar for at rådgive og sælge kaffeløsninger til vores private kunder såvel som erhvervskunder. Du bliver en del af salgsteamet, hvor vi sætter en stor ære i at yde den bedste service og sikre en specialist rådgivning. Derfor er det afgørende, at du har lyst og interesse i at sætte dig ind i vores sortiment, og enten er eller har en kaffenørd gemt i dig.
Ansvarsområder:
- Betjening og vejledning af kunder i butikken
- Rådgivning og support via mail og telefon
- Håndtering af kundesager, service og reparationer
- Sikre en høj butikstandard med fokus på salg og indtjening
- Opfyldning af varer og vedligeholdelse af en dynamisk og salgsklar butik
Vi forventer, at du:
-
Taler flydende dansk
-
Har en solid salgsmæssig baggrund og erfaring fra lignende stillinger
-
Er serviceminded og elsker at yde god kundeservice
-
Er klar til at blive specialist i vores produkter
-
Er disciplineret, grundig og stabil
-
Har en positiv og smilende personlighed
-
Brænder for viden og god betjening
-
Har en god forståelse for IT
-
Er fleksibel og omstillingsparat, klar til at tage fat, når der er behov
-
Erfaring med kaffemaskiner og tilbehør er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring!
Vi tilbyder:
- En spændende mulighed for at være en del af en voksende virksomhed i en konkurrencepræget branche.
- En stilling som giver rig mulighed for indflydelse og personlig/faglig udvikling.
- Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og god energi, hvor der ikke er langt fra beslutning til eksekvering.
- Arbejdssted: Blomstervej 2B, 8381 Tilst
- Arbejdstid: alle hverdage fra 10.00 – 17.30 samt lørdage fra 10.00 – 15.00 (37 timer ugentligt)
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Løn: Efter kvalifikationer
Ansøgning:
Er dette jobbet for dig? Send os din ansøgning og CV til info@rigtigkaffe.dk. Vi vurderer ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge. Vi glæder os til at høre fra dig!