Hvilken kaffekværn til hvilket formål

Hvilken kaffekværn bør du anvende?
Kaffebønner er en af de aller mest aromatiske fødevarer, med over 800 forskellige aroma komponenter. Når kaffebønnerne kværnes frigives denne aroma, og samtidig begynder aromaen af forsvinde stille og roligt.
Når du selv kværner dine kaffebønner umiddelbart før du skal bruge dem, så får du mange gange flere smagsaromaer med i brygningen og ned i koppen. Af denne simple årsag, anbefaler vi altid at man selv kværner bønnerne umiddelbart lige før brug.
Når du skal vælge kaffekværn, skal du tage udgangspunkt i hvilken bryggeform du bruger. Som tommelfingeregel, skal stempelkaffe være grovest, filterkaffe skal være medium og espresso skal være finest.
Til stempelkande og filterkaffe maskine anbefaler vi kaffekværne eller kaffemøller. Her gælder det at kværnen har en beholder/bakke hvor den malede kaffe samles op. Disse kan male kaffen grovest.
Kværn til espressomaskine
Når det gælder kværne til espressomaskinen er det især vigtigt, at man maler kaffebønnerne lige før du brygger med dem. Når du brygger med de optimale 9,2 bars tryk, opstår den lækre crema på toppen af espressoen, ved at kaffens olie binder sig til vandet. Olierne i kaffebønnerne forsvinder hurtigt efter bønnerne er kværnet.
Malingsgraden betyder utrolig meget for gennemløbstiden på din espressomaskine, og derfor er kværnen så vigtigt et redskab når det kommer til at ramme den rigtige espresso. Der er utrolig mange meninger om hvordan espresso skal brygges, og hvor lang gennemløbstiden skal være. Men hvis du som tommelfingerregel siger at 20 sekunders brygning skal give 30 ml. espresso. Det vil sige at at fra du tænder espressomaskinen tæller du 20 sekunder og måler hvor meget du har brygget.
Hvis du har brygget mere end 30 ml. skal du stille kværnen finere, og omvendt hvis du har brygget for lidt.
Husk, at dette er kun er vejledenden, hvis du gerne vil have 35 ml. på 20 sekunder eller 30 ml. på 22 sekunder, så er det lige præcis sådan du skal brygge din espresso.
Valg af espressokværn
Det er vigtigt at have en god kværn, som kan male jævnt og fint uden at udsætte kaffe for, alt for meget varme. Og når det kommet til valg af kværn, er det en god ide, at tage udgangspunkt i din espressomaskine. Mange af producenterne laver en kværn, som er designet til at matche espressomaskinen. Derfor er et godt udgangspunkt altid kværnen fra den samme producent som espressomaskinen.
Vil du gerne have en stor halv professionel kværn, anbefaler vi kværnene fra Macap, som er en af verdens største og ældste producenter af kaffekværne til espressobrygning.
Priser
Prisforskellen på de forskellige kværne er et udtryk for kraftige/store kværnene er. En ting, er hvilket materiale kværnen er lavet i, hvor stor bønnebeholder den har, men den væsentligste faktor er hvor store kværnblade den har.
Der findes to typer kværnblade, koniske og flade. Forskellen er egentlig meget indlysende, de koniske er et kværnblad med en akse i midten, og afstanden mellem disse to afgøre malingsgraden, størrelsen på de koniske er ofte mindre end de flade. At kværnbladene er flade betyder egentlig bare at det er to blade som ligger oven på hinanden, disse kan så drejes fra hinanden og derved øges malingsgraden.
Om man skal vælge flade eller koniske er meget en personlig sag. Men faktum er, at de flade ofte er større, kan kværne mere kaffe i timen og hurtigere. Derved er prisen på de flade ofte højere end på de koniske.
Du kan se alle vores kværne her.