Sådan plejer du din kaffekværn
Når man kværner ens kaffebønner umiddelbart før brug, er det for at fastholde så mange olier og smagsaromaer i kaffen som muligt. Dette betyder samtidig, at kværnbladene i din kaffekværn bliver fedtede af den kaffeolie som helt naturligt kommer på kværnbladene.
De store kværne med flade blade, kan oftest drejes helt fra hinanden, og på den måde kan du komme ind og rense kværnbladene med en rensebørste.
Der er dog en hurtigere og smartere metode, hvor du kører kværnrens i gennem kaffekværnen. Det du skal gøre, er ganske enkelt at tømme bønnebeholderen, og fylde en lille håndfyld af kværnrensepillerne på, og så ellers køre med kværnen indtil kværnen er helt tom.
Sådan gør du - Step by step
- Tøm kværnens bønnebeholder for kaffebønner.
- Kom en lille håndfyld af pillerne fra dåsen med kværnrens.
- Kør kværnen indtil den er tom.
- Kom kaffebønner i beholderen igen
- Kør med kværnen indtil der kun kommer malet kaffe ud.
Kværnrensen fungerer ved, at pillerne knuses og dermed går ind og suger den kaffeolie, der sidder i kværnen og på kværnbladene. Vi anbefaler, at du renser din kværn cirka hver 14 dag alt efter brug. Eller som en god rutine, du gør hver gang, du har tømt bønnebeholderen, inden du fylder nye bønner i. Du kan se vores plejeprodukter til kaffekværne her.