Siemens EQ700 vs. EQ9 espressomaskiner: Hvad er forskellen?

Siemens EQ700 vs. EQ9 espressomaskiner: Hvad er forskellen?

Kender du forskellen på Siemens EQ700 og EQ9 espressomaskiner? Hvis ikke så får du svarene her.

Det kan være ekstremt svært at gennemskue, hvilken Siemens espressomaskine, du skal vælge, og hvilken der er bedst til dine behov. De mest solgte og populære espressomaskiner, er de fuldautomatiske espressomaskiner, som Siemens har fremstillet rigtig mange af. Grunden til den store popularitet er blandt andet, at en fuldautomatisk espressomaskine gør det meste af arbejdet for dig, når du skal brygge en god espresso eller cappuccino – det sker nemlig blot ved et enkelt tryk. Mange modeller er utroligt nemme at vedligeholde og rengøre i modsætning til mange semiautomatiske espressomaskiner, som kræver lidt mere arbejde. 

Før vi går i dybden med Siemens' bedste espressomaskiner – nemlig EQ700 og EQ9 modellerne, så lad os starte med at tjekke de helt klare forskelle ud. OBS. Siemens EQ9 er sidenhen udgået af sortiment, og er kommet i en opgraderet udgave, kaldet EQ900


Hvad er forskellene på Siemens EQ700 og EQ9?

Hvis vi helt overordnet skal kigge på, hvordan de to modeller differentiere sig fra hinanden, er det relevant at starte med at nævne displayet. EQ700 er udstyret med en farveskærm med touch-funktion, og ved EQ9 får du en TFT-farveskærm med tilhørende knapper. Det er altså op til dig at vurdere, hvad du mest er til. Touchdisplay eller display m. knapper. 

En anden fordel ved nogle af EQ9 modellerne er, at de er udstyret med to bønnebeholdere og naturligvis to kværne. Dette giver dig mulighed for at have to forskellige typer kaffebønner på maskinen samtidig. Med EQ9 modellerne får du derfor enten 1 bønnebeholder på 290g eller 2 bønnebeholdere på hhv 250g og 270g. På EQ700 får du én bønnebeholder på 350g. 

Designet på de to modeller EQ700 og EQ9 er naturligvis også noget, som man skal gøre op med sig selv: Hvilket look er du mest til? Hvilken espressomaskine vil passe bedst i dit køkken? Størrelsen på dem er næsten den samme. Det er altså op til dig at vurdere, hvilken Siemens espressomaskine der passer bedst til dine behov.


Hvorfor skal jeg vælge en Siemens EQ700?

Her får du 5 grunde til at vælge en Siemens EQ700 espressomaskine:

  • Innovativt og smart design - Vinder af Red Dot Design Award 2022

  • En fantastisk full-touch-skærm kombineret med et unikt operativsystem-iSelect Display

  • Specialkaffer med Home Connect, CoffeeWorld

  • Tre forskellige aromaprofiler at vælge imellem

  • Gem op til 15 individuelle kaffekreationer med "Favoritter"

Hvorfor skal jeg vælge en Siemens EQ9? 

Her får du 5 grunde til at vælge en Siemens EQ9 espressomaskine:

  • dualBean system - to bønnebeholdere & to kværne

  • Barista Mode med tilpasningsfunktioner

  • Kandefunktion

  • Specialkaffer med Home Connect, CoffeeWorld

  • TFT-farvedisplay m. knapper


Få et overblik over alle forskellene her:


Siemens EQ700 espressomaskiner – intuitiv, smart & elegant design

De nyeste Siemens modeller er EQ700 TP707R06 EQ700 og TQ705R03 EQ700. De er udstyret med et væld af funktioner og personlige indstillingsmuligheder.

I den nye Siemens EQ 700 Classic kombineres elegant design med intuitiv betjening. Ved hjælp af en fleksibel cappuccinatore – en mælkeslange koblet til espressomaskinen, som du kan stikke direkte i mælkekartonen eller en anden mælkebeholder – kan du ved et tryk på en knap få for eksempel en cappuccino eller latte med perfekt mælkeskum.

Espressomaskinen giver dig altid den perfekte version af din yndlingskaffe. Maskinen er udstyret med det innovative og smarte 5-tommer touch iSelect display, hvor du med blot ét tryk kan vælge fra espressomaskinens menu og derefter finjustere efter din personlige smag ved hjælp af aromaSelect. Maskinen er udstyret med 4 programmerbare kaffestyrker, hvor du med aromaSelect får mulighed for at justere hver enkelt kaffestyrke efter dine 3 aroma profiler.

Med Siemens Home Connect kan du tilslutte og styre espressomaskinen via WIFI med en app på din smartphone og tablet. Siemens coffeeWorld bringer den fantastiske smag af internationale kaffespecialiteter lige ind i dit hjem. Med op til 21 kaffevariationer fra mange forskellige lande tilbyder Siemens coffeeWorld dig en lang række kaffespecialiteter. Takket være CoffeePlaylist funktionen, kan du og dine gæster lave en playliste med hver sine ønsker, som maskinen efterfølgende brygger en for en.

Siemens EQ700 har desuden vundet en flot international designpris. Den er i 2022 blevet tildelt en Red Dot Award.

               Siemens EQ700 Classic Midnat                                                                                                           Siemens EQ700 Integral Stål

Forskellen mellem de to EQ700 modeller 

Forskellen mellem de to Siemens EQ700 modeller er naturligvis farven. Derudover har Siemens TQ705R03 Integral Stål integreret mælkebeholder. Ved Siemens TP707R06 Classic Midnat skal mælkebeholder tilkøbes ved siden af. Derimod har TP707R06 Classic Midnat aktiv kopvarmer.


Siemens EQ9 espressomaskiner – eksklusivitet, barista mode & smart design

Der findes flere forskellige Siemens EQ9 modeller:

  • TI9573X9RW - sort

  • TI9553X1RW - stål

  • TI923309RW- sort

  • TI9573X5RW - antracit


Lad os kigge på de tre første EQ9 modeller – Plus Connect s700, Plus Connect s500 og s300

Alle disse Siemens EQ9 modeller er smukke og elegante fuldautomatiske espressomaskiner og er teknologiske vidundere, der giver dig utallige indstillingsmuligheder og funktioner. De har alle MyCoffee funktion, ceramDrive kværn og automatisk mælkerensesystem. De helt store forskelle på espressomaskinerne er, at modellen Siemens EQ9 s300 ikke har Homeconnect, hvor du kan koble espressomaskinen op med din telefon via Wifi. Derudover har den heller ikke kandefunktion og aktiv kopvarmer – dog afspejles dette også i prisen, da du kan købe den en lidt anden pris end de to øvrige modeller.

                   Siemens EQ9 s300                                            Siemens EQ9 s500                                           Siemens EQ9 s700

Siemens EQ9 s500 og s700 kan stort set alt, som du vil efterspørge ved en fuldautomatisk espressomaskine. Maskinerne kan brygge stort set alle kaffedrikke – også cortado, ristretto, XL-kaffe og en hel kande kaffe, som ikke alle fuldautomatiske espressomaskiner kan. Siemens TI9573X9RW EQ9 Plus Connect s700 er en absolut topmodel, da den også har to bønnebeholdere. Det vil sige, at du og kæresten kan have jeres yndlingsbønne på maskinen på samme tid. Det er supersmart. Derudover kan du med den praktiske aftagelige mælkebeholder, hurtigt og let brygge lækre, cremede mælkedrikke som fx cappuccino og latte efter dine egne præferencer.

Du kan vælge kaffestyrke, forholdet mellem mælk og kaffe samt den totale mængde. Derudover har maskinen også 10 personlige profiler, som gør det muligt for dig at lave og gemme dine egne personlige indstillinger på alle drikke, samt på varm mælk, mælkeskum og varmt vand. Takket være OneTouch DoubleCup funktionen kan der brygges to kopper af alle typer kaffe- og mælkedrikke ad gangen.

XL Coffee gør det muligt at brygge en stor kop kaffe med den helt nye triple Shot-styrke, dvs. her maler og brygger maskinen kaffen over tre omgange, så der ekstraheres mest muligt smag og aroma uden bitterstoffer. Både Siemens EQ9 s700 og Siemens EQ9 s500 er udstyret med en praktisk kaffekande-funktion, så du kan brygge 2-6 kopper kaffe direkte i en kande - perfekt når du har gæster. Maskinen er brugervenlig og utroligt let at betjene uanset om du skal brygge kaffe eller vedligeholde maskinen med de indbyggede rengøringsprogrammer. Du skal naturligvis også slippe lidt flere bas-øre, hvis du gerne vil have denne super fede espressomaskine, men pengene er også givet utrolig godt ud, da du får hele pakken.


Lad os kigge på den sidste EQ9 model – Plus Edition s700 Børstet Antracit

Siemens EQ9 Plus Edition er en smuk og elegant fuldautomatisk espressomaskine med Home Connect og med to bønnebeholdere og kværne. Med Siemens Home Connect kan du tilslutte og styre espressomaskinen via WIFI med en app på din smartphone og tablet. App’en giver dig yderligere 15 forskellige internationale kaffespecialiteter at vælge i mellem via funktionen Coffee World.

Takket være coffeePlaylist funktionen, kan du og dine gæster lave en playliste med hver sine ønsker, som maskinen efterfølgende brygger en for en. Home Connect har desuden en masse spændende kaffeinformation om ristninger, bønnesorter, formaling osv. samt en række opskrifter, hvor kaffe indgår som ingrediens. Denne Siemens model er 2. generation af EQ9, og dermed en ny og forbedret version i forhold til tidligere udgaver. Her er naturligvis samme brugervenlighed og komfort, samt større bønnebeholder og grumsbeholder samt ny udformning af kaffe/mælkeudløbet. 

Siemens EQ9 Plus Edition er udstyret med Barista Mode, som giver dig endnu flere muligheder for at tilpasse din kaffe- eller mælkedrik, så den bliver præcis, som du ønsker. Barista Mode åbner bl.a. op for endnu flere kaffestyrker og muligheden for at indstille intensiteten på kaffen, dvs. om du ønsker at forlænge ekstraktionstiden, så der kommer mere smag og kraft med ud af bønnerne. Derudover kan temperaturen individuelt indstilles i 6 niveauer på alle kaffe- og mælkedrikke.

Derudover har du mulighed for at indstille på varm vands temperaturen, så du kan få den perfekte temperatur til din te. Med den praktiske aftagelige mælkebeholder, kan du hurtigt og let brygge lækre, cremede mælkedrikke som fx cappuccino og latte efter dine egne præferencer. Du kan vælge kaffestyrke, forholdet mellem mælk og kaffe samt den totale mængde. Derudover har maskinen også 10 personlige profiler, som gør det muligt for dig at lave og gemme dine egne personlige indstillinger på alle drikke, samt på varm mælk, mælkeskum og varmt vand. Takket være OneTouch DoubleCup funktionen kan der brygges to kopper af alle typer kaffe- og mælkedrikke ad gangen.

     Siemens TI9573X5RW EQ9 Plus Edition s700

Om du vælger en Siemens EQ700 eller en Siemens EQ9, er der ingen tvivl om, at du uanset hvad får en fed espressomaskine og en af de bedste Siemens espressomaskiner i markedet.

Del dette indlæg