Jura kalkfilter guide
I Danmark har vi meget hårdt og kalkholdigt vand, hvilket naturligvis ikke er godt for din espressomaskiner. Det er derfor utroligt vigtigt at beskytte sin maskine mod kalk, hvilket gøres ved brug af et Jura kalkfilter.
Kalk forårsager skade og påvirker smagen
Når vand opvarmes, dannes der kalk. Dette kan resultere i, at maskinens slanger bliver kalket så meget til, at den i sidste ende ikke kan trække vand igennem slangerne. Kalk påvirker også kaffens smag. Der skal dog helst være en lille smule kalk i vandet, til gavn for kaffens smag, men for meget kalk vil give en dårlig eftersmag og samtidig forhindre kaffens aroma i at udvikle sig til det fulde.
Vandets kvalitet har stor betydning for kaffens smag
Vandets kvalitet har stor betydning for kaffens smag, da 98% af kaffe består af vand. Ud over calcium, mineraler og fluorider, så indeholder vand fra mange områder spor af kobber, bly, klorin og aluminium. Vand af bedste kvalitet resulterer i et udsøgt kafferesultat hver eneste gang.
Hvilket filter skal jeg bruge?
Vi har lavet en lille guide til Juras filtertyper, så du let kan finde frem til, hvilket filter, der passer til din Jura maskine.
Når du sætter filteret i vandtanken er det vigtigt, at du aktiverer det i din maskines menu - se evt din maskines brugermanual for dette. Ved aktivering af filteret skylles det igennem og herefter er din maskine køreklar. Du bliver guidet igennem processen via maskinens display.
Jura Claris kalkfiltre - privatmaskiner
Jura har løbende videreudviklet på deres kalkfiltre, så der findes i alt tre typer i dag, hvoraf Claris Smart+ er det nyeste. Du kan altid tjekke hvilket filter, du skal bruge ved at kigge på indsatsen i vandtanken - er det hvidt, er det det hvide filter osv. Alle de fuldautomatiske espressomaskiner vi har i sortiment anvender Juras Claris Smart filter. Det er ofte de ældre modeller, der anvender Claris Blue og Claris White.
Jura Claris Pro kalkfiltre - erhvervsmaskiner
Til Juras erhvervsmaskiner findes der flere forskellige typer filtre. Claris Pro er fysisk større end filtrene til privatmaskiner. Dette betyder, at der er mere granulat i filteret, og det kan dermed filtrere mere vand. BWT Jura XL kalkfilter passer til maskiner med direkte vandtilslutning, og giver dig optimal rustbeskyttelse og beskyttelse mod kalk- eller gipsaflejringer.
Hvordan fungerer filteret?
Kalkfilteret filtrerer vandet inden det kommer ind i maskinen, og udover at beskytte din espressomaskine mod kalk, så giver det også en væsentlig bedre kaffesmag.
Efter 50 liter vand (Claris Pro-filtre 150 liter), ca hver 2. måned, skiftes filteret, da granulatet i filteret ikke længere kan binde kalken. Maskinen fortæller, når det er tid til at udskifte filteret, men kun hvis du har aktiveret filteret - det er kun nogle maskiner, du manuelt skal aktivere det på.
Det brugte filter kasseres og et nyt sættes i og aktiveres. Vi anbefaler, at man afkalker maskinen efter hvert 3. filterskift pga. det høje kalkindhold, vi har i vores vand. Regelmæssig afkalkning vil desuden forlænge maskinens levetid og sikre, at du får det bedste resultat ud af din maskine.
Jura Claris filtre
Jura Claris filter virker ud fra det professionelle up-flow princip og filtrerer altid den nøjagtige mængde vand til den enkelte kop. Takket være den banebrydende teknologi, er filteret fremstillet til at kunne bruges i alt slags vand verden over. Granulatet i filteret sørger altid for, at kalken i vandet filtreres til det optimale niveau (selv når vandets hårdhed er lav) og reducerer samtidig skadelige stoffer mere effektivt end nogensinde før. Mineraler og fluorider der er afgørende for vandets smag får stadig lov til at udvikle sig. Den optimale stabilisering af kalk og effektiv filtrering af skadelige stoffer resulterer altid i en optimal vandkvalitet og dertil perfekt smag af kaffe.
Jura Claris Smart+ filteret revolutionerer vandfiltreringen. Filteret anvender moderne RFID (Radio-frequency Identification) teknologi, så maskiner med I.W.S (Intelligent water system) automatisk registrerer, at et filter er sat i vandtanken.
Maskiner der anvender dette filter, vil automatisk aktivere filteret, skylle det igennem samt tilpasse sig vandets hårdhed. Maskinen indsamler kontinuerligt informationer omkring filterets brug og advarer dig i displayet, når filterets kapacitet er opbrugt. Filteret passer til alle Juras espressomaskiner, der er udstyret med I.W.S. (Intelligent Water System).
Den eneste forskel på Jura Claris Blue og Claris White er mundstykket, som sættes i vandtanken - et blåt filter er 6-kantet og et hvidt filter er rundt.
Erhvervsmaskiner |
Claris Pro Smart Maxi | Claris Pro Smart | BWT XL Filter |
Jura Giga X3 | Køb her | Køb her | |
Jura Giga X3c | Køb her | ||
Jura Giga X8 | Køb her | Køb her | |
Jura Giga X8c | Køb her | ||
Jura WE6 | Køb her | ||
Jura WE8 | Køb her | ||
Jura X6 | Køb her | Køb her | |
Jura X10 | Køb her | Køb her | |
Jura Giga W10 | Køb her |
Er din maskine ikke på listen?
Listen indeholder Juras aktuelle modeller, hvilket kan være grunden til, at din maskine ikke findes på listen.
Jura har designet deres espressomaskiner, således, at hvis der i vandtanken er et lyseblåt låg (og evt. en blå filterforlænger), så er det et Claris Blue filter, der skal anvendes. Det samme gør sig gældende for et gråt låg og filterforlænger - her anvendes et gråt filter.
Er du i tvivl er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på info@rigtigkaffe.dk.