Hvad kan vi hjælpe dig med?
Jeg vil afkalke min Jura espressomaskine, selvom jeg bruger filter - hvad gør jeg?
Ved brug af Jura Claris Blue og Jura Claris White filter.
Det kan være du ønsker dette, fordi du bor et sted med meget hårdt vand, din Jura maskine er blevet tilstoppet eller ikke laver nok damp. Derudover skal det nævnes, at det er en god idé at afkalke din maskine manuelt 1-2 gange om året, selvom maskinen kører med filter. Filteret fjerner ikke kalken 100%, så der vil med tiden sætte sig en lille smule kalk i maskinen. I nogle dele af landet, hvor vandets hårdhed overstiger 25dH, anbefales det, at man afkalker sin maskine manuelt 2-3 gange om året. Hvis filteret ikke er blevet skiftet til tiden, er det en også god ide at afkalke sin maskine, inden der sættes et nyt filter i. Dette bør gøres for at fjerne det kalk, der har sat sig, imens filteret ikke har haft virkning.
Løsning: Så længe at din maskine er programmeret til at køre med filter, vil maskinen aldrig bede om at blive afkalket ("Descale"). For at afkalke en maskine der er programmeret til at køre med filter, skal du ind i maskinens menu og slå filterfunktionen fra ("filter NO/inactive"). Når dette er gjort, vil du få mulighed for at afkalke maskinen, og først da kan du sætte processen i gang.
VIGTIGT: Filteret skal fjernes fra vandtanken – maskinen må ALDRIG afkalkes med et filter i maskinen. Derfor kan du med fordel vente med at afkalke din maskine, til du alligevel skal skifte filteret – dette sparer dig for et evt. halvbrugt filter der skal kasseres. Efter afkalkningen skal filterfunktionen aktiveres igen i menuen ("filter YES/active"). Husk at indsætte et nyt og ubrugt filter i maskinen.