Daglig rengøring af din manuelle espressomaskine

En espressomaskine er ligesom enhver anden maskine - den kræver vedligeholdelse og rengøring.
Jo bedre du passer på din maskine, jo længere holder den. En semiautomatisk espressomaskine kræver en smule mere arbejde end en almindelig kaffemaskine. Det kan nemt virke overvældende til at starte med, men har du først gjort det et par gange, så bliver det hurtigt en vanesag.
Når du har brygget espresso
Når du har brygget en espresso på din semiautomatiske espressomaskine, skal du altid huske at flushe din maskine. At flushe betyder, at du kører vand igennem maskinen - du skyller simpelthen systemet igennem. Rent praktisk tænder du for brygknappen uden at du har filterholderen i.
Efter brygning
Filterholderen eller portafilteret bankes tom for kaffe efter hver brygning (kaffen i filterholderen kaldes for en "puck"). Til dette formål kan du bruge en knockbox som er specielt beregnet til dette formål. Du kan med fordel tørre din filterkurv af med en våd klud, så du får fjernet alle kafferester.
Når du har skummet mælk
Når du har skummet din mælk, skal du altid huske at tørre din steamarm af med det samme. Mælken brænder sommetider fast på steameren, og dette kan fjernes med en fugtig klud. Når du har gjort dette, skal du ganske kort tænde for steameren, så du blæser eventuelle mælkerester ud af systemet. Hvis ikke dette huskes, kan mælken stoppe hullerne i steamerarmen til og der vil ingen damp komme ud.
Hvis skaden er sket, og du ikke kan få damp ud, kan du skille steameren ad, lægge delene i en blanding af vand og mælkerens og derefter rense delene godt med en børste. Er din maskine udstyret med en "No-burn staemer", skal du ikke forsøge at skille den ad.
En gang om dagen skal gruppehovedet børstes. Det er vigtig at gøre dette inden kaffen tørrer alt for meget ind - så kan det være svært at fjerne. Der findes mange forskellige børster som du kan anvende, men det vigtigste er, at du sørger for, at du kommer godt rundt og får børstet hele gruppehovedet rent.
En gang om ugen skal du backflushe din maskine med et rensemiddel der er beregnet til den pågældende maskine. Det gælder dog kun maskiner, der har tre-vejsventil.
Relaterede produkter
Cafetto Plejepakke Organisk

Cafetto Evo Backflushpulver Green Organisk 500g

Cafetto Evo Backflushpulver Green Organisk 1kg

Rensebørste m. Ske Til Backflush

Cafetto Plejepakke Organisk - Stor

Cafetto Tevo Maxi Organiske Rensetabletter 150 stk

Cafetto Rensesæt - 5 dele
