Prisvindende italiensk kaffe

01/07 2016 : Anmeldelser & Test
Prisvindende italiensk kaffe

ItalCaffès Excelso Bar & Elite Bar

ItalCaffè er autentisk, italiensk kaffe - en serie bestående af 11 forskellige varianter, hvor to helt fantastiske kaffeblends har vundet guldmedaljer i konkurrencen "International Coffee Tasting". Vi præsenterer: ItalCaffès Excelso Bar og Elite Bar!

ItalCaffè Excelso Bar: guldmedalje i 2012

I 2012 blev den 4. udgave af International Coffee Tasting afholdt i den italienske by Brescia, og her vandt ItalCaffès prestigefyldte Excelso Bar en guldmedalje i kategorien "Italienske kaffeblends til espresso".

Hos Rigtig Kaffe har vi og besøgende i butikken taget utroligt godt imod ItalCaffè Excelso Bar. Her får du en utroligt lækker og spændende 90% arabica kaffe med en fremragende dybde og fylde med lækre noter af intens, mørk chokolade. De 10% robusta giver kaffen kant og intensitet samt en lang og fin eftersmag. Excelso Bar giver en flot espresso med en lækker crema og en dyb, mørk farve. Smagen og ristningen minder om den kaffe og kaffetradition, som man finder i Toscana. Her er kaffen kendt for sin medium/mørke ristning, den dybe smag med noter af chokolade og malt samt den lave syrlighed.

Kombineret med mælk træder Excelso Bar i karakter - kaffen komplimenterer mælken helt fantastisk og får en sødmefuld karamelsmag med god fylde. Du får en cappuccino eller latte, hvor kaffen smager igennem med en rundere og blødere smag end ved en espresso.

ItalCaffè Exelso Bar er en anbefalelsesværdig kaffe med kraft og karakter, som egner sig til espresso såvel som mælkedrikke.  

Latte og espresso på Jura Z6
 

ItalCaffè Elite Bar: guldmedalje i 2010

ItalCaffè Elite Bar vand i 2010 guldmedalje i International Coffee Tasting konkurrencen i kategorien "Italienske kaffeblends til espresso" - samme kategori, som Excelso Bar vandt to år efter.

Elite Bar er en 100% arabica kaffe med en frisk og meget fin smag med noter af blomster og frugt. Dette er en kaffe med en hel anden friskhed og syrlighed end Excelso Bar, som er dybere og en smule mørkere i sin smag. Som espresso er ItalCaffè Elite Bar en fremragende sanseoplevelse både i smag, duft og udseende. Espressoen har en fin crema og starter ud med en flot gyldenbrun farve under brygningen.

Ristningen og smagsprofilen på Elite Bar giver en kaffe, som man kender den fra den norditalienske region Piemonte. I denne del af Italien er kaffen kendt for sin let syrlige smag med smagsnoter som blomster og frugt.

Med mælk er Elite Bars syrlige smag glattet ud til en utroligt lækker og fin smag med noter af lys flødekaramel med en dejlig sødme. Du får en cappuccino eller latte med en smag i perfekt balance mellem mælk og kaffe - en raffineret kaffe, der formår at træde i karakter og smage igennem!

Excelso Bar og Elite Bar er to utroligt lækre kaffer med hver deres smagsprofil og karakter, som giver to meget forskellige kopper kaffe. Hos Rigtig Kaffe er vi enige: Excelso Bar og Elite Bar er to lækre og autentiske kaffeblends, der smager af Italien.

Relaterede indlæg

Del dette indlæg