Nyhed
ECM Technika VI Espressomaskine Billigst på PriceRunner

Fra

ECM Technika VI Espressomaskine

Leveringstid 6-10 dage

23.495,00 DKK

Finansier med ViaBill eller Anyday (læs mere)

  • Hurtig opvarmningstid på kun 11 minutter
  • Legendarisk E61 gruppehoved
  • Dual boiler i rustfrit stål - bryg og steam på samme tid
  • Præcis, justerbar aktiv og passiv pre-infusion
  • Utroligt lydsvag og professionel rotationspumpe
  • PID-funktion til temperaturstyring af begge kedler
  • Programmerbare tænd/sluk tider
  • Påmindelse om rengøring af bryggegruppen
  • Vandtank eller direkte vandtilslutning

Produktbeskrivelse

ECM Technika VI er en exceptionel semiautomatisk espressomaskine af en helt særlig kaliber og kvalitet, der skal opleves!

ECM Technika VI er en avanceret semiautomatisk espressomaskine til hjemmebaristaen, der ønsker præcis temperaturstyring, høj dampkapacitet og stor kontrol over brygningen. Med dual boiler, rotationspumpe, PID-styring og Fast Heat-Up kombinerer Technika VI klassisk ECM-design med moderne funktioner – og ifølge ECM er maskinen klar til brygning på blot 11 minutter.

Maskinen er bygget op omkring et Dual Boiler-system med separate kedler til henholdsvis espresso og damp, som varmes op på samme tid. Maskinens PID-funktion gør det muligt at styre temperaturen på de to kedler individuelt, samtidig med at du kan brygge espresso og steame mælk på samme tid. Det giver gode muligheder for at eksperimentere med forskellige typer kaffe og finde den temperatur, der giver den ønskede balance mellem sødme, syrlighed og bitterhed.

Traditionelle espressomaskiner i denne klasse forbindes ofte med relativt lange opvarmningstider. Her skiller Technika VI sig ud med ECM's Fast Heat-Up-funktion. Sammen med samtidig opvarmning af de to kedler betyder det ifølge ECM, at maskinen kan være klar til brygning efter blot 11 minutter.

Det gør Technika VI mere fleksibel i hverdagen, hvor du ikke behøver at tænde maskinen lang tid før den første espresso.

Maskinen kan desuden programmeres med to automatiske tænd/sluk-tidspunkter om dagen. Du kan eksempelvis indstille Technika VI til at være klar til morgenkaffen og igen senere på dagen, så den passer bedre ind i dine daglige kafferutiner.

Technika VI giver gode muligheder for at arbejde målrettet med ekstraktionen. Via maskinens indstillinger kan tiden for både aktiv og passiv preinfusion justeres præcist.

Preinfusion fugter kaffen i portafilteret inden den egentlige ekstraktion. Ved at eksperimentere med preinfusionen kan du tilpasse bryggeforløbet til forskellige kaffebønner og ristningsgrader. Det gør funktionen særligt interessant for den erfarne hjemmebarista, der gerne vil arbejde mere detaljeret med sine espressoopskrifter.

Et diskret integreret display giver adgang til Technika VI's elektroniske funktioner uden at dominere maskinens klassiske udtryk.

Her finder du blandt andet PID-styring, ECO-funktion, temperaturvisning i enten °C eller °F samt offset-justering. Maskinen har desuden CLn-funktion, der minder dig om næste rengøring af bryggruppen, og FL-funktion, der giver besked, når det er tid til at udskifte vandfilteret.

Det er praktiske funktioner, som gør det lettere både at konfigurere og vedligeholde maskinen korrekt over tid.

ECM Technika VI er udstyret med en rotationspumpe. Denne pumpetype anvendes ofte i avancerede espressomaskiner og er blandt andet kendt for et lavere støjniveau end traditionelle vibrationspumper.

På fronten finder du separate manometre til henholdsvis pumpetryk og kedeltryk. Det giver dig mulighed for løbende at følge centrale parametre, mens maskinen arbejder. De blå manometre er samtidig med til at give Technika VI det karakteristiske og elegante ECM-udtryk.

Vandforsyningen kan ske fra den integrerede vandtank på ca. 3 liter. Ønsker du en mere permanent kaffeopsætning, understøtter Technika VI også direkte vandtilslutning, og der medfølger en metalslange til formålet.

Fast vandtilslutning kan især være interessant, hvis maskinen bruges mange gange i løbet af dagen, og du gerne vil slippe for løbende at fylde vandtanken.

ECM Technika VI er en ekstravagant maskine i et utroligt smukt design. Maskinen er udført i blankpoleret rustfrit stål med afrundede kanter og et elegant joystick system. Systemet kan du aktivere ved at dreje joystikket i en hvilken som helst retning.

Vi anbefaler at kombinere ECM Technika VI med en god espressokværn, så du kan justere formalingsgraden præcist og få det fulde udbytte af maskinens mange muligheder.


Denne maskine fra ECM er i særdeleshed en espressomaskine i en klasse for sig - her er kredset for alle detaljer og arbejdet med de absolut bedste komponenter - en helt fantastisk samhørighed af tysk kvalitet, teknik og design samt italiensk espressotradition.

Medfølgende tilbehør

  • Single spout portafilter
  • Double spout portafilter
  • Filterkurv single shot
  • Filterkurv dobbelt shot
  • Blindfilter
  • Tamper
  • Metalslange 1/8"–3/8" BSPP til andtilslutning
  • Rensebørste

Dual Boiler espressomaskine

En dual boiler espressomaskine er udstyret med to separate kedler til hhv. brygning af kaffe og steam/varmt vand. Typisk er bryggekedlens kapacitet mindre end steamkedlen, så indholdet hurtigere bruges, hvilket betyder, at der altid brygges med friskt vand.

Ved en dual boiler har man en utroligt stabil temperatur sammenlignet med maskiner med en varmeveksler, da temperaturen på kedlerne kan justeres individuelt.

Rotationspumpe

Rotationspumpen er en meget større, tungere og kraftigere pumpe end den klassiske vibrationspumpe, der anvendes i mange espressomaskiner. Rotationspumper blev tidligere kun brugt i professionelle maskiner, men fås i dag også i visse maskiner til privat brug. Fordelen ved denne type er bl.a. den meget lave støj samt hastigheden hvorpå den opnår det korrekte tryk.

E61 gruppehoved

E61 er designet og udviklet af det italienske firma Faema tilbage i 1961. Dette er et legendarisk gruppehoved, der er lavet af messing og vejer mellem 4 og 5kg - et solidt gruppehoved, hvor der konstant cirkulerer varmt vand igennem fra kedlen, hvilket sikrer en konstant varme.

E61 gruppehovedet gør det ligeledes muligt at preinfuse den malede kaffe i portafilteret. Dette sker ved at vand langsomt og ved lavt tryk føres ned i portafilteret ved hjælp af et cylinder i gruppehovedet, som får trykket til at stige langsomt. Når bønnerne fugtes inden brygningen, begynder smag og aroma at udvikle sig, så du får en endnu mere intens og lækker kaffeoplevelse.

Single eller dual boiler

Via det lille PID-display, har du muligheden for at slå steam kedlen til eller fra, hvilket sparer på maskinens strømforbrug og gør opvarmningen hurtigere.

Kraftig no-burn steamer

Steameren er isoleret, for at undgå at den bliver for varm for hurtigt, og så du undgår at brænde fingerene.

Takket være den dedikerede og 1L store steamkedel, er der fuld fart på steameren med hele 2 bar tryk, så du hurtigt og let kan skumme lækkert, cremet mælkeskum og servere lækre mælkedrikke.

Udtag til varmt vand

ECM Technika VI er udstyret med en hane til varmt vand, så du kan lave en ægte americano eller tappe vand til tebrygning.

2 trykmålere

De to integrerede trykmålere viser trykket for hhv. den interne pumpe og for kedlen.

3 liter vandtank

ECM Technika VI har en 3 liter stor vandtank, som er udstyret med en sensor, der automatisk slukker kedlen, hvis vandstanden er for lav. Dette er en sikkerhedsforanstaltning for at undgå, at kedlen løber tør for vand. Den orange lampe vil ligeledes begynde at lyse, hvis vandstanden er ved at være for lav.

Pas godt på din maskine

Det er vigtigt at passe godt på din maskine - sørg for at anvende rent, kalkfrit vand. Vi anbefaler, at man anvender en vandfilterkande eller et AquaGusto kalkfilter til filtrering af vandet. Maskinen skal ligeledes backflushes - dette bør gøres ca. hver 14. dag.

Bemærk: Ved tilslutning til direkte vand, anbefaler vi, at du anvender et XL Prof filter til filtrering af kalk.

Maskinkategori Semiautomatisk
Serie ECM Technika
Diameter filterkurv 58 mm
Kedeltype Dual Boiler
Pumpetype Rotationspumpe
PID-funktion Ja
3-vejs ventil Ja
E.S.E Pods Nej
Vandtank 3 L
Formalede bønner Ja
Single filterkurv Ja
Dobbelt filterkurv Ja
Blindfilter Ja
Mælkesystem Ja - steamer
Varm vand funktion Ja
Antal kopper pr. bryg (Kaffe) 1 - 2
Kopvarmer Overskudsvarme
Pumpetryk Op til 15
Farve front / kabinet Stål / Stål
Vandtilslutning Ja
Materiale Rustfrit stål
Strømforbrug (Effekt) 2600 W
Bredde 32,5 cm
Højde 38,5 cm
Dybde 47 cm
Vægt 28 kg
ECM

0 Anmeldelse

0.0 stjerner
(0 Anmeldelse)
5 ★★★★★ (0)
4 ★★★★☆ (0)
3 ★★★☆☆ (0)
2 ★★☆☆☆ (0)
1 ★☆☆☆☆ (0)
Du kan ikke skrive en anmeldelse, fordi du ikke er logget som kunde