Kaffebønne test (2024): Vi tester 7 smagfulde kaffeblends

12/02 2024 : Anmeldelser & Test
Kaffebønne test (2024): Vi tester 7 smagfulde kaffeblends

Der findes et utal af forskellige kaffevarianter på markedet, og det kan virke uoverskueligt at vælge en, der vil falde i din smag. Smag og behag er selvfølgelig individuelt, men her har vi alligevel forsøgt at samle et bredt udvalg af forskellige kaffer, så der er noget til alle.

Lys-, mellem- eller mørkristede kaffebønner

Vi har valgt kaffer med forskellige afristninger, så du kan finde alt lige fra lysristede til de mellemristede til de mørkristede kaffeblends, der giver en dybere og mere intens smag. Hvis det ikke siger dig så meget, kan du læse vores introduktion til kafferistningerne

De fleste kaffebønner på det danske marked er mellemristede; foretrækker du din kaffe stærk og fyldig, bør du vælge en mørkere ristning, mens du skal gå efter en lysere ristning, hvis du foretrækker en let syrligere kaffe.

Hvis du ønsker at få uddybet baggrunden for kaffebønner, så anbefaler vi dig at læse vores købsguide om hele kaffebønner. Du kan finde den lige her.


Italiens fantastiske kafferisterier

Kaffen dyrkes i højtliggende områder omkring Ækvator. De grønne kaffebønner eksporteres til hele verden, men de skal ristes, inden de kan sælges til forbrugeren. Langt de fleste kaffebønner, du kan købe i Europa, er ristet på europæiske risterier og altså ikke samme sted, som de er dyrket.

Italien er espressoens hjemland, og derfor er det måske ikke nogen overraskelse, at mange af de kaffer, vi har testet, kommer fra italienske risterier. Italienernes lange tradition for kafferistning og -brygning giver dem et forspring i fremstillingen af fantastisk kaffe.


Vi har testet følgende 7 kaffeblends fra forskellige mærker:

Og husk: Uanset, hvilken kaffe du vælger, eller hvilken bryggemetode du bruger, anbefaler vi altid, at du bruger friskmalede hele kaffebønner, fordi det giver det allerbedste kafferesultat. Selv en ganske almindelig filterbryg kan blive taget til et helt nyt niveau, hvis du maler dine bønner selv, og du kan sagtens finde en billig kaffekværn til at starte med.

Desuden er det altid vigtigt at opbevare kaffen korrekt: Tørt, mørkt, køligt og i en lufttæt beholder.

Før vi går tættere på de forskellige kaffeblends, kan du her læse lidt omkring de forskellige mærker indenfor kaffe, som vi har med her i testen. 


Rigtig Kaffe - Vores egne kaffeserier

Vi er enormt stolte over at kunne præsentere vores helt egne kaffeblends - skabt af passionerede kaffeelskere. Vi har i efterhånden rigtig mange blends i eget navn, hvor den første serie blev lanceret i 2015. De forskellige kaffeblends er fordelt i udvalgte og eksklusive serier, hvoraf fire serier ristes i Danmark.

Serierne er skabt ud fra hver sit tema, men fælles for alle er, at bønnerne er nøje udvalgte og der er brugt lang tid på at smagsteste og finpudse inden lancering. Kaffebønnerne kommer fra hele verden og der er kaffebønner til enhver smag. Sortimentet byder bl.a. både på kaffeblends, som er økologiske, fairtrade, 100% arabica, lys-, mellem- eller mørkristet og i et væld af smagsnoter. Se hele vores udvalg af lækre kaffeblends.


Arcaffè - Omhyggelighed og bæredygtighed

Arcaffé er et speciality risteri i Italien, som med omhyggelighed og bæredygtighed rister noget af markedets bedste kaffe. Arcaffé har lange stolte traditioner for at riste kaffe af højeste kvalitet, og siden 1945 er ristningen foretaget med nøje udvalgte kaffebønner fra udelukkende CSC-certificerede farme.

Prunella Meschini repræsenterer den 5. generation af familiens arbejde, og i en kombination af traditioner og innovation, sigter Prunella efter at bringe den italienske ånd til verden: kundetilfredshed, traditioner, ekspertise samt livlighed.


Le Piantagioni Del Caffè - Italiensk Speciality Coffee

Le Piantagioni Del Caffè er et italiensk kafferisteri, som laver autentisk italiensk speciality coffee. Her får du noget af det ypperste indenfor kaffeverdenen; skabt af kaffeentusiaster, som absolut ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Le Piantagioni har passion for kaffe og stræber efter at opnå den højeste kvalitet indenfor espresso- og kaffebønner. 

Kaffen fra Le Piantagioni er “estate-kaffe”, som betyder, at hver pose bønner kan spores helt tilbage til, hvilken kaffefarm, den kommer fra. Risteriet er grundlagt af Enrico Meschini i 1994, men har rødder helt tilbage til 1895, hvor Enricos tipoldefar. 

I 1996 stiftede Enrico CSC - Certified Speciality Coffee - en standard, der garanterer dig kaffe af højeste kvalitet. Le Piantagioni har siden 2005 været en del af risteriet Arcaffe, hvor Enrico Meschini også er munden bag lækre kaffeblends.

I 2021 havde risteriet en meget enkel målsætning; de ville fungere som ledestjerne for kaffebranchen og bane vejen for lettilgængelig, god kaffe.


Lavazza - Italienernes favorit

Lavazza er det 7.-største kafferisteri i verden, og de står for næsten halvdelen af den kaffe, der bliver købt i Italien. Det er derfor ikke uden grund, at deres slogan er “Italy’s favourite coffee”.

Historien starter i Italien med Luigi Lavazza, der i 1895 købte en lille købmandsforretning, hvor han begyndte at riste kaffebønner. Han ristede og blandede bønnerne efter sine egne opskrifter og kundernes forespørgsler. 

Det er en fortælling om smag, kvalitet og innovation. I dag ejes virksomheden af 4. generation, og deres store interesse, viden og erfaring med kafferistning kan smages i resultaterne.


Lær meget mere om de udvalgte kaffeblends

Som vi nævnte indledningsvis er det meget individuelt, hvilke smagsnoter, ristning og dufte der falder i ens smag. Kaffe er en af verdens mest komplekse fødevare, og derfor findes der også så mange forskellige typer af kaffebønner og måder at forarbejde dem på, hvilket giver mulighed for at sammensætte forskellige smage. Herunder kan du få et udpluk af de udvalgte kaffebønners karakteristika og lære meget mere om de forskellige kaffeblends. 


Rigtig Kaffe Organic El Chebe - Økologisk & Fairtrade kaffe med en dyb smag og fyldighed (testvinder)

Kendetegn ved Organic El Chebe

Smagsnoter: Bær, citrus og chokolade

Body: Fyldig

Syrlighed: Medium

Ristning: Mellem-mørk

Oprindelse: Mexico

Kaffebønne: 100% arabica

Rigtig Kaffe Organic El Chebe er en økologisk og fairtrade certificeret kaffe med en dyb smag og god fyldighed. Du får en kaffe med en fyldig krop, forførende aroma med noter af bær og citrus samt svage hints af chokolade i eftersmagen. Du får en mellemristet (til den mørke side) kaffe fra Mexico. Kaffeposen indeholder 400g hele kaffebønner. 

El Chebe stammer fra vores økologiske kaffeserie, hvor vi ønsker at tage et ansvar. For dig, for hinanden og for vores fælles jord. Vi har samlet alt kærlighed til kaffe i disse skønne kaffeblends. Kaffen er dyrket på kaffeplantager rundt om i verden, der ikke bruger kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, men derimod naturgødning. Du tager altså et aktivt valg, når du køber økologiske kaffer og er med til at passe på dig selv og vores fælles jord. Læs mere om serien her


Arcaffé Rigtig Kaffe Gold Crema - til kræsne og kvalitetsbevidste kaffekendere

Kendetegn ved Gold Crema

Smagsnoter: Chokolade, hasselnød og malt

Body: Medium

Ristning: Mellem

Oprindelse: Brasilien

Kaffebønne: 100% arabica

Rigtig Kaffe Gold Crema blev skabt i 2015 i samarbejde med risteriet Arcaffé, og er en exceptionel, fantastisk kaffeblend. Den består af 100% Arabica-bønner fra tre af Brasiliens bedste Speciality kaffeplantager. Det er kaffe til den kræsne og kvalitetsbevidste kaffekender! 

Kaffeblenden er udviklet i et tæt samarbejde med Arcaffé, som har ristet kaffen og sørget for, at den er blevet præcis, som vi ønskede det. Arcaffé Rigtig Kaffe Gold Crema har en fantastisk flot crema og en fløjlsblød smag af hasselnød og malt med en dejlig eftersmag af chokolade. Blandingen er perfekt til espresso, cappuccino, latte og meget andet. 

Gold Crema er en kombination af 2 brasilianske kaffebønner, som er certificeret af BSCA (Brazil Specialty Coffee Association) samt en særligt udvalgt Premium arabica bønne, der stammer fra regionen Minas Gerais i Brasilien.


Rigtig Kaffe Super Crema - autentisk italiensk espressooplevelse

Kendetegn ved Super Crema

Smagsnoter: Chokolade og nødder

Body: Medium

Syrlighed: Medium

Ristning: Mellem

Oprindelse: Brasilien, Guatemala og Sumatra

Kaffebønne: 100% arabica

Rigtig Kaffe Super Crema er en 100% arabica kaffeblend bestående af nøje udvalgte bønner fra Brasilien, Sumatra og Guatemala. Du får en medium til mørkristet kaffe med en flot og fyldig smag og duft, hvor du vil opleve noter af chokolade og nødder. Eftersmagen er velafbalanceret med en let sødme. 

Super Crema er en utroligt spændende kaffe takket være kombinationen af arabicabønner fra Syd- og Mellemamerika samt Indonesien. Du får en kaffe med en god fylde og power, som giver en utroligt lækker espresso med en flot, tæt crema. Super Crema lever virkelig op til sit navn, og giver dig en utroligt autentisk italiensk espressooplevelse.

Rigtig Kaffes blå serie består af fire forskellige kaffeblends, som er skabt udfra en forståelse for, hvordan kaffe skal ristes og håndteres, for at få den absolut bedste oplevelse - uanset om man er til en dampende espresso eller en cremet latte.  Læs mere om serien her


Le Piantagioni Alto Palomar - en bemærkelsesværdig aroma, sød karakter og rund krop

Kendetegn ved Alto Palomar

Smagsnoter: Honning, kakao og mandler

Body: Medium

Syrlighed: Medium

Ristning: Mellem

Oprindelse: Peru

Kaffebønne: 100% arabica

Le Piantagioni Alto Palomar er en økologisk fairtrade kaffe, som har en bemærkelsesværdig aroma, en sød karakter, en fantastisk rund krop og et delikat syreindhold. Du får en kaffeblend med spændende smagsnoter af honning, mandel og kakao. 

Le Piantagioni Alto Palomar er en Single Estate kaffe, hvilket betyder, at den kun indeholder bønner fra en plantage. Langs den peruvianske del af Amazon-floden dyrkes Alto Palomar i skyggen af træerne. Plantagen består af en sammenslutning af 120 småbønder, som alle er medlem af CACE (Cooperativa Agraria Cafetalera Ecologica).

Alto Palomar er en økologisk kaffe, der hører under Fair Trade organisationen. Denne økologiske kaffe er nøje udvalgt af Le Piantagioni pga. dens ensartede kvalitet og fordi den dyrkes med respekt for de etiske, sociale og miljømæssige værdier for både området og beboerne.


Rigtig Kaffe Papua New Guinea No. 6 - en spændende kaffe med et eksotisk twist

Kendetegn ved Papua New Guinea No. 6

Smagsnoter: Abrikos, grapefrugt og nødder

Body: Medium

Syrlighed: Medium

Ristning: Mørk

Oprindelse: Papua New Guinea

Kaffebønne: 100% arabica

Rigtig Kaffe Papua New Guinea No. 6 er en økologisk 100% vasket arabica fra Papua New Guinea, som er den østlige halvdel af øen New Guinea - en spændende kaffe med et eksotisk twist!

Kaffen er mørkristet og giver en utroligt lækker, gylden crema på espressoen. Du får en kaffe med en flot syre og en medium fyldig body. Smagen er let eksotisk med sødmefulde noter af frugt herunder abrikos og grape, samt undertoner af nødder. Eftersmagen er lang og fyldig. Med mælk får man en utroligt lækker, fløjlsblød flødekaramel-agtig smag, som absolut bør prøves!

Rigtig Kaffes Verdenskaffer er nøje udvalgte og eksklusive arabica bønner fra en lang række lande i det kaffedyrkende bælte, som strækker sig over Central- og Sydamerika, Afrika, Indien og Asien. Hver enkelt kaffe i denne serie er skabt ud fra en forståelse for og med respekt for de karakteristika, som kaffebønnerne fra de enkelte lande har, og hvordan de ristes for at opnå den bedste smag. Læs mere om serien her.


Lavazza Super Crema - propfuld af personlighed og karakter

Kendetegn ved Super Crema

Smagsnoter: Chokolade, karamel, krydderier og malt

Body: Medium

Ristning: Medium

Oprindelse: Brasilien, Centralamerika og Indonesien

Kaffebønne: 80% arabica, 20% Robusta

Super Crema fra italienske Lavazza er en kaffe propfuld af personlighed og karakter. Den har en mild og delikat smag af krydderier, karamel, malt og mørk chokolade. Kaffen indeholder 80% Arabica og 20% Robusta-bønner i medium ristning. Denne blend er idéel til en god, fyldig espresso, og den har en lækker, tyk, fløjlsagtig og langvarig crema.  

Arabica kaffebønnerne stammer fra plantager i Brasilien og Centralamerika, mens Robusta bønnerne kommer fra Indonesien. Bønnerne er specielt udvalgte til denne blanding, og er i den fineste kvalitet, for at sikre en premium kaffeblend.


Rigtig Kaffe Fiorenza - en hyldest til kaffetraditionen i den norditalienske region Piemonte

Kendetegn ved Fiorenza 

Smagsnoter: Blomster, frugt og honning

Body: Medium

Syrlighed: Høj

Ristning: Lys

Oprindelse: Brasilien, Colombia og Sumatra

Kaffebønne: 100% arabica

Rigtig Kaffe Fiorenza er en spændende og raffineret kaffe - en hyldest til kaffetraditionen i den norditalienske region Piemonte. Du får en lysristet kaffeblend med en frisk og spændende smag takket være det høje syreindhold.

Fiorenza har en ren og overraskende smag, som giver en frisk, lækker og sofistikeret espresso, som smages bagerst i munden - præcis som man kender det fra syrligt slik. Kaffen har en let duft og mange spændende smagsnuancer af honning, blomster og frugt. Rigtig Kaffe Fiorenza er en kaffe med en stor personlighed, som opleves meget forskelligt afhængigt af om den drikkes sort eller med mælk. Med en smule sukker får du en espresso med mindre syre og mere fylde og med mælk glattes den syrlige smag ud så du får en cappuccino eller latte. Dette resulterer i en utroligt lækker mælkedrik med en balanceret sødme og smagsnoter af karamel.

Fiorenza er et italiensk pigenavn, som betyder blomstring, og kaffen har fået navnet pga smagens friske blomsternoter. Kaffen er en hyldest til den norditalienske region Piemonte, hvor kaffen er kendt for sin fine, lyse ristning, høje syrlighed og noter af blomster og frugt. Her får man typisk kaffe bestående af 100% arabica, som ofte stammer fra Centralamerika og Columbia.

Piemonte er kendt for at være regionen, der producerer nogle af de mest populære italienske vine, og den samme finesse og kvalitet findes også i ristning af kaffe herfra. Risterne arbejder med stor passion og tålmodighed for at finde den helt rigtige blanding og ristning, som giver en harmonisk, frisk kaffe med den karakteristiske syrlighed. 


Testvinder: Rigtig Kaffe Organic El Chebe

I denne test har vi valgt Rigtig Kaffe Organic El Chebe som testvinder. Denne kaffeblend er en økologisk og fairtrade certificeret kaffe med en dyb smag og god fyldighed. Kaffen byder på forførende aromaer med noter af bær og citrus samt svage hints af chokolade i eftersmagen. Kaffen er fremstillet af 100 % Arabica-bønner og er en mellemristet (til den mørke side) kaffe fra Mexico, Chiapas. 

I den sydøstlige del af Mexico ligger staten Chiapas, og her dyrkes mexikansk premium kaffe, som er kendt for sin søde, milde og delikate smag med noter af chokolade. El Chebe er en spændende kaffe, som gør sig godt til både espresso og mælkedrikke - bestemt en kaffe, der er værd at prøve!

El Chebe stammer fra vores egen brune serie, som er en økologisk serie, hvor vi ønsker at tage ansvar. Kaffen er dyrket på kaffeplantager rundt om i verden, der ikke bruger kemiske sprøjtemidler og kunstgødning, men derimod naturgødning. Du tager altså et aktivt valg, når du køber økologiske kaffer og er med til at passe på dig selv og vores fælles jord.

Er du blevet mere nysgerrig på hele kaffebønner, så kan du med fordel læse vores Hele kaffebønner købsguide.

Del dette indlæg