Hvordan brygger man kaffe på en stempelkande?
Vi anbefaler altid at anvende hele kaffebønner i stedet for formalet kaffe, når du skal brygge kaffe på en stempelkande. Det giver den absolut bedste smag. Kaffe rister man typisk tæt på forbrugeren, da den ellers kan miste for meget smag. Denne proces går endnu hurtigere ved formalede bønner. Og så kan du selvfølgelig altid finde masser af tilbud på den bedste kaffe hos os.
Når du brygger kaffe med en stempelkande, er det vigtigt, at kaffen males groft, da vandet skal i kontakt med den malede kaffe i flere minutter. Er kaffen for fint malet, vil den sive igennem filteret og ind i din kaffe. Det er der ingen som har lyst til.
Når du hælder vandet over kaffen, skal den være mellem 90 og 96 grader. Lad kaffen trække i ca. 4 minutter, hvor du bare kan slappe af, mens din kaffe brygger. Pres stemplet i bund for at adskille kaffegrums og kaffe, og nyd så din friskbryggede kaffe. Hvis du er vild med latte kan vi varmt anbefale dig at investere i en mælkeskummer, så du kan få lækkert, cremet skum i din stempelkaffe.
Der skal ikke nødvendigvis bruges en speciel kaffe til stempelkander, men du behøver måske ikke vælge den aller billigste kaffe. Du kan sagtens bruge de bønner, du plejer, men kaffen kommer sandsynligvis til at smage anderledes end med bryggemetoder som filterkaffe eller klassisk kaffemaskine.
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om, hvordan man brygger den perfekte stempelkandekaffe, og hvilke hele kaffebønner, vi anbefaler at bruge, så læs vores blogindlæg her.