Hvilket land drikker mest kaffe? Top 10 mest kaffedrikkende lande

Indholdsfortegnelse
- Hvem drikker mest kaffe i verden?
- 1. Finland - 12 kg pr. indbygger
- 2. Norge - 9,9 kg pr. indbygger
- 3. Island - 9 kg pr. indbygger
- 4. Danmark - 8,7 kg pr. indbygger
- 5. Holland - 8,4 kg pr. indbygger
- 6. Sverige - 8,2 kg pr. indbygger
- 7. Schweiz - 7,9 kg pr. indbygger
- 8. Belgien - 6,8 kg pr. indbygger
- 9. Luxembourg - 6,5 kg pr. indbygger
- 10. Canada - 6,5 kg pr. indbygger
- Hvilket land drikker mest kaffe?
Kaffe er en af de mest elskede varme drikke i verden. Men hvem drikker egentlig mest?
Top 10-listen inkluderer intet mindre end 9 europæiske lande, og Skandinavien er stærkt repræsenteret. Canada skiller sig ud ved at være det eneste ikke-europæiske land, der er kommet med i top 10.
Italien - espressoens oprindelsessted og hjemsted for verdenskendte kafferisterier som Lavazza - kommer (måske overraskende) kun ind på en 13.-plads, og Brasilien, der står for størstedelen af verdens kaffeproduktion, er nummer 14.
Hvem drikker mest kaffe i verden?
Måler man kaffeforbruget pr. indbygger, fordeler placeringerne sig således:
1. Finland - 12 kg pr. indbygger
Finnerne drikker kaffe hele dagen hver dag, og kaffepauser er et krav fra de fleste fagforeninger. Bliver du inviteret ind i et finsk hjem, kan du godt regne med at blive budt på kaffe - og drop at bede om koffeinfri, det er nærmest ikke-eksisterende i Finland.
Til gengæld er en meget lys kafferistning den mest populære blandt finnerne; meget lysere end nogen andre steder i verden. Den traditionelle finske metode til kaffebrygning er en variation af tyrkisk kaffe, hvor vand og malede bønner bliver bragt tæt på kogepunktet flere gange.
Finland er verdensmester i kaffedrikning - hvis man ser på indtaget pr. indbygger. Finland har nemlig en relativt lille befolkning (5,5 millioner) og derfor udgør de kun omkring 2% af Europas samlede kaffeforbrug (svarende til 67.000 ton i 2017).
2. Norge - 9,9 kg pr. indbygger
Som i mange andre af de nordiske lande blev kaffe i begyndelsen populær blandt de rige tidligt i det 18. århundrede. På det tidspunkt var Norge under dansk styre, og det var fra Danmark, nordmændene fik deres kaffe.
I Norge bliver kaffen typisk serveret sort til morgenmaden og sammen med desserten efter aftensmad. Det er også helt almindeligt for nordmænd at invitere til kaffe - den bliver ofte serveret sammen med kage. 80% af de knap 5 millioner indbyggere drikker kaffe, mange af dem drikker 4-5 kopper dagligt.
3. Island - 9 kg pr. indbygger
Der er helt klart en sammenhæng mellem koldt klima og kaffedrikning; måske fordi en kop kaffe tilføjer et helt perfekt strejf af hygge, når man alligevel sidder inde på en kold, mørk dag.
I den islandske hovedstad, Reykjavik, finder du ingen kæmpe kaffekæder som for eksempel Starbucks; men der er ikke mangel på små, uafhængige caféer spredt ud over byen, og det er ikke ualmindeligt at finde flere caféer tæt på hinanden.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt islændingene tager deres kaffe alvorligt, kan det nævnes, at Island afholder konkurrencer, hvor baristaer og kafferistere konkurrerer i jagten på at finde landets bedste kop kaffe.
4. Danmark - 8,7 kg pr. indbygger
Hvis de nordiske lande er kaffens kongefamilie, er Danmark helt klart prins af den varme brune drik. Med vores relativt lille befolkning på 5,8 millioner får vi konsumeret over 50.000 tons kaffe om året.
Som i resten af Skandinavien bliver kaffen traditionelt serveret til eller efter et måltid. Bliver du inviteret på kaffe, er den til gengæld hovedpersonen og bliver akkompagneret af kage, wienerbrød, småkager eller lignende.
Som bonusinformation kan det nævnes, at vi i Danmark har verdens 6. dyreste kaffe.
5. Holland - 8,4 kg pr. indbygger
I 1616 var hollænderne de første europæere, der fik fat i levende kaffetræer. Pieter van den Broecke havde (stjålet) dem fra Mocha i Yemen. Det var bønnerne fra disse buske, der var starten for Hollands kaffeproduktion i deres kolonier, Java og Surinam, og med tiden blev de en vigtig leverandør af kaffe til Europa.
Holland har stadig en meget stærk kaffekultur, og hollænderne drikker i gennemsnit 2,4 kopper kaffe om dagen. De hollandske “coffee shops” er også verdenskendte for at servere en meget særlig ting ved siden af kaffen; marijuana.
Udover coffee shops, nydes kaffen i hjemmet til “Koffietijd” (kaffetid) - oftest med kage eller kiks serveret til. I den nordlige, protestantiske del af landet serveres kaffen typisk med en enkelt småkage som tegn på beskedenhed. Tager du sydpå, hvor befolkningen er overvejende romersk katolske, hører der typisk “vlaai” til kaffen (en sød tærte).
6. Sverige - 8,2 kg pr. indbygger
I Sverige har man et ord for at drikke kaffe: “fika”. Det inkluderer tit wienerbrød eller småkager, men der er flere situationer, som kan kaldes “fika” - det afgørende er, at der er kaffe.
For svenskerne er kaffen ikke bare en drik, men nærmest en livsstil. Selvom kaffe kan drikkes hjemme alene, ses det oftest som en del af social interaktion.
7. Schweiz - 7,9 kg pr. indbygger
I Schweiz er kaffe også nærmest en social aktivitet. Især espresso-baserede drikke er populære - inklusive “caffè crema”, som er en slags espresso, der minder om Americano. Det siges om denne type, at den oprindeligt kommer fra Schweiz i området omkring den italienske grænse.
I modsætning til mange af de skandinaviske lande er filterkaffe ikke særligt populært blandt schweizerne.
8. Belgien - 6,8 kg pr. indbygger
Belgien er kendt for vafler, øl og ikke mindst chokolade. Netop chokoladen bliver ofte serveret sammen med en kop kaffe.
Som tidligere kolonimagt havde Belgien rig mulighed for at forsyne befolkningen med både kakao- og kaffebønner. Kaffen blev dyrket i Congo og Rwanda.
9. Luxembourg - 6,5 kg pr. indbygger
Luxembourg er et lille land med stor kærlighed til kaffe. Caféerne serverer både filterkaffe og baristakaffe, og nogle espressodrikke er unikke for Luxembourg; blandt andet “lait Russe” (russisk mælk) som er en slags latte.
10. Canada - 6,5 kg pr. indbygger
Canada skiller sig ud ved at være det eneste ikke-europæiske land i top 10. Der er landsdækkende kaffekæder, men også et utal af små, uafhængige caféer i nærmest alle byer.
På trods af det store antal caféer foretrækker mange canadiere at drikke deres kaffe hjemme hos sig selv. Koldt vejr og lange vintre er en stærk trækkraft til at søge indendørs med en varm kop kaffe.
Hvilket land drikker mest kaffe?
USA er verdens 3. største land, så (på trods af at de ligger nr. 25 på kaffeindtag pr. indbygger) har de verdens højeste forbrug af hele kaffebønner - 1,4 millioner tons om året. Brasilien er en stærk konkurrent med sine 1,2 millioner tons kaffebønner årligt.
Selvom lande som Luxembourg og Island scorer højt på kaffeindtaget pr. indbygger, har de så lavt et befolkningstal, at landets samlede kaffeforbrug er relativt lille.
Placering |
Land |
Kg kaffe: pr. år pr. indbygger |
Befolkningstal (cirka) |
Landets samlede forbrug (cirka) |
1 |
Finland |
12 |
5,5 mio |
66.000 tons |
2 |
Norge |
9,9 |
5,3 mio |
52.470 tons |
3 |
Island |
9 |
0,4 mio |
3.600 tons |
4 |
Danmark |
8,7 |
5,8 mio |
50.460 tons |
5 |
Holland |
8,4 |
17,3 mio |
145.320 tons |
6 |
Sverige |
8,2 |
10,2 mio |
83.640 tons |
7 |
Schweiz |
7,9 |
8,5 mio |
67.150 tons |
8 |
Belgien |
6,8 |
11,5 mio |
78.200 tons |
9 |
Luxembourg |
6,5 |
0,6 mio |
3.900 tons |
10 |
Canada |
6,5 |
37,6 mio |
244.400 tons |
11 |
Bosnien-Herzegovina |
6,2 |
3,3 mio |
20.460 tons |
12 |
Østrig |
6,1 |
8,9 mio |
54.290 tons |
13 |
Italien |
5,9 |
60 mio |
354.000 tons |
14 |
Brasilien |
5,8 |
211 mio |
1.200.000 tons |
15 |
Slovenien |
5,8 |
2,1 mio |
12.180 tons |
16 |
Tyskland |
5,5 |
83,5 mio |
460.000 tons |
17 |
Grækenland |
5,4 |
10,7 mio |
57.780 tons |
18 |
Frankrig |
5,4 |
65 mio |
351.000 tons |
19 |
Kroatien |
5,1 |
4 mio |
20.400 tons |
20 |
Cypern |
4,9 |
0,9 mio |
4.410 tons |
21 |
Libanon |
4,8 |
6,9 mio |
33.120 tons |
22 |
Estland |
4,5 |
1,3 mio |
5.850 tons |
23 |
Spanien |
4,5 |
46,9 mio |
211.050 tons |
24 |
Portugal |
4,3 |
10,3 mio |
44.290 tons |
25 |
USA |
4,2 |
329 mio |
1.400.000 tons |
Danskernes kaffeforbrug
Vi har allerede set, at Danmark lægger sig på en fjerdeplads, hvad angår indtaget af kaffe, men lad os dykke en smule mere ned i tallene.
Ifølge Sundhed.dk så drikker danskerne i gennemsnit mellem 3-4 kopper kaffe om dagen, og der er flere mænd end kvinder, der drikker kaffe. Det er nemlig 86% af de danske mænd, som drikker kaffe, mens det “kun” er 76% af de danske kvinder. Udover dette, drikker mænd i gennemsnit også en enkelt kop kaffe mere om dagen end kvinder gør.
Blandt de 45-65 årige danskere, både mænd og kvinder, ses et stigende forbrug af kaffe, mens det er personer med videregående uddannelser, som drikker mindst kaffe.
Kilder:
https://www.worldatlas.com/articles/top-10-coffee-consuming-nations.html
Relaterede produkter
Rigtig Kaffe Mixpakke 8kg Hele kaffebønner

Rigtig Kaffe Bestsellers Mixpakke 4,6kg

Rigtig Kaffe Mixpakke 10 varianter Hele kaffebønner

Rigtig Kaffe Bestsellers Mixpakke 6kg Hele kaffebønner
