Miele CM 7750 er Mieles topmodel indenfor fritstående fuldautomatiske espressomaskiner - en super fed maskine med mange nyttige funktioner samt et intuitivt og brugervenligt C Touch-display, der gør kaffebrygningen til en leg.
Maskinen har plads til hele tre forskellige typer bønner, hvilket giver en hel anden form for fleksibilitet i forhold til kaffebrygningen - du kan med fordel have forskellige bønner til sort kaffe, til kaffe med mælk og eventuel en portion decaf, hvis du gerne vil nyde en kop koffeinfri kaffe om aftenen. I menuen kan du selv navngive hver bønnebeholder, så du let kan huske, hvilken type bønner, der er i hver beholder. Under standardindstillingerne har du mulighed for at vælge, hvilken bønnebeholder, der skal anvendes til hver enkelt kaffedrik, og takket være AromaticSystemFresh vil der ikke være rester fra tidligere brygninger tilbage i kværnen.
Miele CM 7750 har hele 13 forskellige kaffe- og mælkedrikke på programmet samt muligheden for at lave en portion varm mælk, mælkeskum eller vand. Takket være "Onetouch for Two"-funktionen kan du brygge to kopper på én gang både med og uden mælk - en praktisk og tidsbesparende funktion, når du fx skal servere kaffe for gæster.
Alle drikke kan tilpasses, så de bliver præcist, som du bedst kan lide - du kan bl.a. indstille temperatur, kaffestyrke samt mængden af hhv. kaffe, mælk og mælkeskum - lav fx en perfekt latte macchiato med 1/3 kaffe, 1/3 varm mælk og 1/3 mælkeskum.
Mælkesystemet på denne maskine er fuldautomatisk, hvilket vil sige, at maskinen selv sørger for at dosere mængden af mælk - du skal blot stikke slangen direkte ned i mælkekartonen eller anvende den medfølgende glas-mælkebeholder. Efter brygningen vil maskinen bede om at få skyllet mælkesystemet og mælkeslangen igennem - dette gøres ved blot et tryk på en knap, hvorefter slangen og mælkeudløbet skylles grundigt igennem. En hygiejnisk og praktisk funktion, der sikrer det bedste resultat ved hver eneste brygning.
Ved hjælp af dobbelt shot-funktion, kan du vælge at brygge én kop kaffe ad to omgange, hvilket giver en mere intens og kraftig kaffe. Ønsker du en endnu mere intens kop kaffe, kan du med fordel anvende Preinfusion-funktionen - her fugter maskinen den malede kaffe med en smule vand inden brygning, så aromastofferne lettere frigives.
Er man flere kaffedrikkere, der anvender maskinen, kan man med fordel gøre brug af de 10 individuelle profiler. Profilerne gør det muligt at tilpasse hver enkelt drik, så de bliver præcis, som man bedst kan lide dem, fx i forhold til kaffestyrke, mængden af mælk/kaffe samt hvilken kaffetype, der skal anvendes. På den måde har man altid sine foretrukne indstillinger klar og kan blot trykke på den ønskede drik, for at starte brygningen.
Med Miele@home-app'en kan du betjene din espressomaskine via din smartphone eller tablet. App’en giver dig mulighed for at fjernstyre maskinen, dvs sætte den i gang med at brygge kaffe. Du kan desuden ændre på drikkenes indstillinger, opdatere maskinen ved hjælp af RemoteUpdate-funktionen, se statistik og følge op på maskinens rengøringsstatus.
Som noget helt unikt, har Miele CM 7750 en AutoDescale-funktion, som automatisk sørger for at afkalke maskinen, når der er en afkalkningspatron i maskinen. Maskinen beregner selv udfra hvor ofte den anvendes, om og på hvilken dag, det automatiske program skal gennemføres. Hele programmet klares af maskinen, der selv doserer afkalkningsmidlet og skyller systemet igennem efterfølgende, så maskinen er klar til brug igen.
Must-have tilbehør
Tilbehør passer til Miele CM 7750 Obsidiansort Espressomaskine
Optimal komfortabel betjening: Med det intuitive touchdisplay kan du brygge din yndlingskaffe med få, korte berøringer.
Cupsensor - Automatisk tilpasning af kaffeudløbet
CupSensor gør håndteringen af din espressomaskine fra Miele nemmere. Takket være CupSensor registreres højden på din kop automatisk, så centraludløbet placeres i den rigtige position. Med den optimale afstand undgås sprøjt, og den optimale kaffetemperatur og en optimal crema opnås. Efter mælketilførslen placeres centraludløbet 1 cm højere oppe for at undgå tilsmudsning. Højden justeres mellem 8-16cm, så du kan anvende høje glas til eksempelvis en latte.
CoffeeSelect - Individuel nydelse
Maskinen er udstyret med CoffeeSelect-systemet, der gør det muligt at anvende hele tre forskellige slags kaffebønner. Bønnebeholderen er delt op i tre og du kan indstille, hvilket bønne, der skal anvendes til hver enkelt drik. Efter formaling af bønner, fejes og pustes kammeret rent inden næste brygning (max 0,02g kaffe vil ligge tilbage i kammeret).
AromaticSystemFresh - Altid friskmalet
Smag forskellen: Til hver eneste kop kaffe friskmales bønnerne i vores kegleformede maleenhed og brygges med det samme på en helt særlig måde, der skåner aromaen. Dette kan lade sig gøre, da maleenheden nu er placeret direkte oven over bryggeenheden. Fordelen: Efter malningen efterlades ingen kafferester i maleenheden, og du får en ren smagsoplevelse. Den nye kegleformede maleenhed er særdeles lydsvag, så du kan nyde din kaffe uforstyrret.
Brugerprofiler - Gem indstillingerne til dine favoritdrikke
Gem dine favoritdrikke i en af op til 10 personlige brugerprofiler, og lad din espressomaskine fra Miele give dig en personlig hilsen. I brugerprofilen er alle parametrene for din favoritdrik gemt: Malemængde, vandtemperatur, vandmængde og eventuel mælketilberedning. Individuel kaffenydelse.
Timer - Brug din espressomaskine, når du ønsker det
Espressomaskinens tænd- og slukfunktion kan programmeres individuelt efter behov. Du kan få en kop friskbrygget kaffe, lige når du står op, for espressomaskinen tændes automatisk til brygning af morgenkaffen og slukkes automatisk om aftenen. Espressomaskinen kan ligeledes indstilles til at slukke automatisk, hvis den ikke har været i brug i længere tid for at spare energi.
Kaffe- og tekande-funktion
Har du gæster? Som noget helt særligt, har Miele CM 7750 en smart og praktisk kaffe- og tekande-funktion, som gør det muligt at brygge op til 1 liter ad gangen (3-8 kopper) - perfekt, hvis du skal servere kaffe eller te for mange på én gang.
OneTouch for Two
Miele CM 7750 er udstyret med OneTouch for Two, som er et dobbeltbrygningssystem, der gør det muligt at brygge 1-2 kopper kaffe ad gangen - både med og uden mælk.
EkspertMode
Tilberedningsparametrene kan spontant tilpasses alt efter smag: I eksperttilstand kan malemængden og vandmængden stadig indstilles undervejs i processen. På den måde kan du altid byde dine gæster på den perfekte kop kaffe, uanset hvad de foretrækker.
DoubleShot-funktion - Mere aroma, færre bitterstoffer
Til alle, der elsker den kraftige kaffesmag: den nye DoubleShot-funktion på CM7. Med denne bliver drikken tilberedt med den dobbelte mængde kaffe/espresso, men med kortere ekstraktionstid. På den måde bliver der frigivet færre bitterstoffer fra kaffen. Resultatet er en utrolig fyldig og blød kaffearoma uden en bitter eftersmag. Perfekt som fx espresso, i cappuccino eller Flat White.
Cappuccinatore - Perfekt mælkeskum til kaffespecialiteter
Med Cappuccinatore kan du tilberede varm mælk eller mælkeskum i en håndevending. På få sekunder opvarmes eller skummes mælken direkte i koppen/glasset. Og til sidst kan den nemt rengøres i opvaskemaskinen.
20 forskellige drikkespecialiteter
Den nye CM7 byder på helt nye muligheder for nydelse: 20 forskellige varme drikke tilberedes helt automatisk. Og det bedste: CM7 behersker ikke kun det store udvalg af italienske kaffespecialiteter, men også den individuelle tilberedning af forskellige tesorter. Uanset om det er grøn eller sort te, urte- eller frugtte: Vandet bliver altid opvarmet til den optimale temperatur for at opnå den bedste tearoma.
Aktiv kopvarmer
Takket være maskinens indbyggede kopvarmer, kan du forvarme din kaffekopper inden brygning, så du undgår det varmetab, der vil opstå, når kaffen rammer den kolde kop. Kopvarmeren er en såkaldt aktiv kopvarmer, hvilket betyder at varmepladen på toppen af maskinen kan tændes og slukkes efter behov.
BrilliantLight: Kopbelysning ved brygning
Miele CM7 er udstyret med LED-kopbelysning, som aktiveres, så snart der brygges en kop kaffe eller lignende. Med et blødt LED-lys sørger BrilliantLight for smuk iscenesættelse af hver eneste kop.
Børnesikring - Med kun ét tryk på knappen
Børnesikringen kan indstilles på espressomaskinen ved et enkelt tryk på en knap.
Kaffepulverskuffe - To kaffesorter til individuelle ønsker
Ud over bønnebeholderen er Mieles espressomaskine med bønnesystem udstyret med en yderligere kaffepulverskuffe. Her kan du påfylde en anden kaffesort i pulverform.
Nem rengøring - rengøring med mere komfort
De intelligente Miele rengøringsprodukter klarer den daglige rengøring næsten helt alene. Efter hver tilberedning med mælk, skylles mælkerøret automatisk. Det eksklusive afkalkningsprogram AutoDescale i CM7 sikrer automatisk en lang levetid. Drypbakke, vandbeholder og grumsbeholder kan let tages ud og rengøres i opvaskemaskinen takket være ComfortClean. De effektive rengøringsfunktioner garanterer optimal hygiejne og en excellent kaffesmag.
AutoDescale - afkalker automatisk
Takket være det patenterede AutoDescale-system, sørger udvalgte modeller selv for at afkalke løbende ved hjælp af en afkalkningspatron, der monteres bagi maskinen. Afkalkningen foregår dagligt på et valgfrit tidspunkt, og du undgår dermed at kalk sætter sig i systemet.
ComfortClean: nem rengøring af løsdele
Takket være Miele ComfortClean er det let at rengøre maskinens løsdele - den aftagelige vandtank, drypbakke og grumsbeholder kan alle rengøres i opvaskemaskinen.
Automatiske skyllefunktioner/rengøringsprogrammer
En teknisk innovation som du får direkte glæde af. Sammen med den automatiske skyllefunktion sikrer de komfortable rengøringsprogrammer de bedste håndterings- og hygiejneresultater. Tilsmudsninger forhindres, inden de overhovedet opstår. Dette garanterer maskinens lange levetid og bidrager væsentligt til at bevare kvaliteten af din espressomaskine.
Nem udtagning af bryggeenheden
Bryggeenheden er "kernen" i espressomaskiner til friske bønner. En regelmæssig rengøring sikrer en konstant kaffekvalitet og upåklagelig hygiejne. Den let udtagelig bryggeenhed bør skylles en gang om ugen under den varme hane. Rengøringsmiddel er ikke nødvendigt.
Automatisk skylning af mælkerør - Et hygiejnisk plus
Efter brygning af kaffespecialiteter med mælk startes skylningen af alle mælkeledende komponenter med vand fra vandbeholderen automatisk. Dette garanterer højeste hygiejnekomfort.
Autotænd og -sluk
Miele CM 7750 har indbygget autotænd-funktion, hvilket betyder, at du kan indstille maskinen til fx at tænde om morgenen, når morgenkaffen skal nydes. Ligeledes har maskinen også en autosluk-funktion, som gør det muligt at indstille, hvor længe maskinen må stå i standby, inden den automatisk slukkes.
Lydsvag - Behageligt stille
Mieles espressomaskiner maler kaffen særligt lydsvagt og giver samtidig konstant perfekte resultater.
Smart opbevaring af mælkeslange
Bag døren, hvor du også finder bryggeenheden, har Miele lavet en smart opbevaringsløsning til mælkeslangen, hvor den let kan gemmes, når du ikke har brug for at brygge mælkedrikke. På den måde, har du altid mælkeslangen lige ved hånden.
Hele bønner eller malet kaffe
Maskinen har indbygget kværn og maler selv den mængde kaffe, der skal anvendes til den valgte kop kaffe - 6-14g pr. kop.
Stor vandtank & bønnebeholder
Miele CM 7750 er udstyret med en 2,2 liter stor vandtank, samt tre bønnebeholdere med en kapacitet på hhv. 210g, 180g og 150g bønner. Vandtanken kan let tages op af maskinen, så den kan fyldes direkte under hanen.
Testet til at holde til 25.000 brygninger
Mieles espressomaskiner er lavet i kvalitetsmaterialer og er testet til at holde til hele 25.000 brygninger - svarende til 20 års brug.
Pas godt på din Miele espressomaskine
Mieles espressomaskiner har automatiserede rengørings- og afkalkningsprogrammer, som gør det let for dig, at passe bedst muligt på den. Vi anbefaler, at du anvender filtreret vand, så du undgår at få kalk ind i maskinens system - brug fx en vandfilterkande.
Jura Professionel Aromakværn, som sikrer ca. 12% mere aroma
Nyt Fluid system muliggør tilberedningen Lungo- & Caffè
Det nye Fluid system sikrer også en endnu lettere og enkel mælkesystemrens (One-Touch)
Smart Mode (AI): Favoritterne vises på skærmen
Intelligent forvarmning af bryggekammeret
Extra Shot funktion - til når du ønsker en ekstra stærk...
Product Recognising Grinder (P.R.G.)
Cold Brew & Hot Brew
3D Bryggeteknologi & Smart mode (AI)
A.G.A. (Automatick Grinder Adjustment)
Intelligent forvarmning af bryggekammeret
4,3" Touchscreen-farvedisplay og rotationshjul
32 forskellige kaffespecialiteter, både Hot & Cold Brew
Product Recognising Grinder (P.R.G.)
Cold Brew & Hot Brew
3D Bryggeteknologi & Smart mode (AI)
A.G.A. (Automatick Grinder Adjustment)
Intelligent forvarmning af bryggekammeret
4,3" Touchscreen-farvedisplay og rotationshjul
32 forskellige kaffespecialiteter, både Hot & Cold Brew
Jura Professionel Aromakværn, som sikrer ca. 12% mere aroma
Nyt Fluid system muliggør tilberedningen Lungo- & Caffè
Det nye Fluid system sikrer også en endnu lettere og enkel mælkesystemrens (One-Touch)
Smart Mode (AI): Favoritterne vises på skærmen
Intelligent forvarmning af bryggekammeret
Extra Shot funktion - til når du ønsker en ekstra stærk...
Miele er en familieejet virksomhed, der er specialister i at producere husholdningsapparater af højeste kvalitet - hos Rigtig Kaffe finder du Mieles udvalg af espressomaskiner, pleje og tilbehør.
I dag er Mieles fokus på at fremstille husholdningsapparater til bl.a. køkkenet med høje standarder indenfor holdbarhed, ydeevne, brugervenlighed, energieffektivitet, design og service, præcis som hovedprincippet “Immer besser” indikerer.
Miele er en familieejet virksomhed, der er specialister i at producere husholdningsapparater af højeste kvalitet - hos Rigtig Kaffe finder du Mieles udvalg af espressomaskiner, pleje og tilbehør.
I dag er Mieles fokus på at fremstille husholdningsapparater til bl.a. køkkenet med høje standarder indenfor holdbarhed, ydeevne, brugervenlighed, energieffektivitet, design og service, præcis som hovedprincippet “Immer besser” indikerer.