Vi har åbent som normalt i butikken i Skanderborg / man-fredag fra 9-17 & lørdag fra 10-14
Skanderborg
Godthåbsvej 73
8660 Skanderborg
Mandag - fredag: | 09.00-17.00 |
Lørdag: | 10.00-14.00 |
Udgivet:
14/06 2012
Kategorier:
Pleje til din maskine
Automatiske espressomaskiner er utrolig nemme at passe, og det er nogle ganske få procedure der skal køres igennem. Det adskiller sig lidt fra mærke til mærke hvordan rengøring og vedligeholdelse foretages.
Her har vi lavet en guide til hvordan det foregår når man skal vedligeholde sin Jura.
Guiden er til dig som har en Jura espressomaskine, og der måske er nogle små ting du er i tvivl om. Guiden er også til dig der overvejer en jura espressomaskine, her kan du få et indblik i hvor nemt det er at passe og pleje.
I guiden bruger vi en Jura Impressa J9 TFT espressomaskine, som er utrolig brugervenlig på grund af det store display, men grundlæggende gøres det på samme måde på alle Jura’s espressomaskiner.
Der er kun ganske få ting du selv skal gøre og der er 4 forskellige produkter du skal bruge til at vedligeholde espressomaskinen. Du kan købe produkterne enkeltvis, men vi har også lavet en smart Jura plejepakke, som indeholder alle produkterne. Du skal:
Når du tænder din Jura espressomaskine, skyller den automatisk rør og slanger igennem, således disse bliver renset og opvarmet.
Espressomaskinen vil selv give besked når spildbakken og/eller affaldsbeholderen er fyldte og skal tømmes. Espressomaskinen har en tæller, som nulstilles hver gang du tager spildbakken ud, derfor skal begge dele tømmes HVER gang du trækker spildbakken ud.
Når du tømmer spildbakken og affaldsbakken kan den del du trækker ud skilles i flere dele, således rengøringen er nemmere. Det er en god ide at skylde tingene af, husk dog at selve affaldsbeholderen ikke bør være våd når du sætter den i maskinen igen.
Jura Impressa J9 TFT og renseprodukterne.
|
Start med at tage spildbakken ud og tøm den.
|
|
Sørg for kontakterne er rene og tørre. |
Spildbakken kan skilles i flere dele. |
Når du laver cappuccino og latte på din Jura, er det vigtigt at du jævnligt, rengører mælkesystemet, ellers kan mælken komme til at samle sig, og med tiden stoppe udløbet. Selve rengøringen er utrolig nem, og Jura går grundigt til værks, og bruger en Jura Cappuccinorens til at opløse mælken.
Selve rengøringsprocessen tager 2 minutter, og udføres således:
Bland en hættefuld rensevæske med 250 ml rent vand i en kop eller lign.
|
Kør maskinens cappuccino clean program, hvor den først suger blandingen op. Bagefter tager du et glas med rent vand som maskinen skylder gennem systemet.
|
Hvis du bruger mælkesystemet dagligt, anbefaler vi at du rengører mælkesystemet dagligt. Er du kommet bagud med rengøringen, eller synes du mælkesystemet trænger til en grundig rengøring, kan du skille hele mælkesystemet fra hinanden, og ligge det i blød i en blanding af to hætter mælkerens og cirka 500 ml. vand. Lad delene ligge i blød i 30 minutter.
Mælkeskummeren kan let tages af maskinen.
|
Mælkeksummeren kan skilles ad i fire dele.
|
|
Har du en ældre type mælkeskummer? |
Så kan den også skilles i fire dele. |
Espressomaskinen kommer selv og beder om at blive rengjort, intervallet for rengøringen kommer helt an på hvor meget du bruger din maskine. Rent teknisk, beder maskinen om at blive renset efter 200 cyklusser. En cyklus er hver gang maskinen skyldes igennem eller den laver en kop. Du skal bruge en Jura rensepille til processen.
Når maskinen beder om rengøring, guider den dig hele vejen igennem processen, og beder selv om at du tømmer spildbakken, stiller en beholder under kaffeudløbet, aktivere selve processen, og komme rensepillen i. Det er vigtigt at rensepillen skal i kammeret til den formalede kaffe.
Selve processen tager 15-20 minutter.
Sørg for at have en beholder klar til opsamle det beskidte vand. |
Put rensepillen i kammeret til formalet kaffe. Lad maskinen kører programmet færdigt. |
Juras Claris filter beskytter maskinen for kalk og samtidig giver den kaffen en bedre smag, ved at filtrere vandet.
Når du starter din Jura espressomaskine op første gang, er det vigtigt at du aktiverer filtret og installerer det. Der findes to typer filtre til Jura’s espressomaskiner, Claris White og Claris Blue, hvor det sidste er det klart mest brugte. Der medfølger et filter til alle Juras espressomaskiner, og ud fra dette kan du se om din maskine bruger Claris Blue eller White.
Filtret er utrolig nemt at skifte, det eneste du skal være opmærksom på er, at den øverste del, er en filterholder, som du skal gemme og bruge til det sætte det næste filter i maskinen. Jura ENA serien bruger dog ikke filterforlænger.
Tag det gamle filter ud og sæt filterforlængeren på det nye filter. Filterforlængeren har samme farve som det filter du skal bruge. |
Sæt det i vandtanken og aktivér filteret i menu, så det bliver skyllet igennem. |
Espressomaskinen bør afkalkes cirka 1-2 gange om året, selv om du kører med Claris filter. Dette skyldes det meget hårde vand vi har i Danmark, og er med til at forlænge espressomaskinens levetid. Når du har Claris filter i maskinen, skal du selv huske, og aktivere afkalkningsproceduren. Dette gøres ved at deaktivere filtret i menuen, og så kommer Descale muligheden op under Maintenance. Nu skal du bruge Jura afkalkningspiller.
HUSK altid at afkalke uden filter i vandtanken, det er oplagt at afkalke espressomaskinen i forbindelse med udskiftning af filter.
Espressomaskinen klarer selv proceduren og guider dig igennem, hvad der skal gøres undervejs. Step by step er det, at man opløser 3 afkalkningspiller i 500 ml. vand. Hælder det i vandtanken, placerer en kande under cappuccino udløbet, og aktiverer processen.
Sørg forg at tage filteret af maskinen og deaktiver det i menuen.
|
Opløs 3 afkalkningspiller i ca. 500 ml vand. Hæld det i vandtanken når det er opløst. |
|
Aktivér afkalkningsfunktionen i menuen på maskinen.
|
Sørg for at have en beholder til at vandet. Tøm beholderen og fyld vandtanken når maskinen beder om det. |
God fornøjelse med din Jura maskine!