Hvad kan vi hjælpe dig med?
Hvad er kaffe?
Kaffe er en betegnelse for både den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand og kaffetræet, som disse bær gror på. Kaffedrikken laves ved at udtrække det afhængighedsskabende og fysisk og psykisk virksomme stof koffein og en lang række af andre vandopløselige stoffer og æteriske olier fra kaffebønnerne i varmt vand.
Kaffesmagen dannes af de vandopløselige stoffer samt æteriske olier. Der er identificeret flere hundrede stoffer, der bidrager til smagen. Stofferne kommer fra forskellige led i kaffens produktion. Smagen afhænger derfor af både dyrkningen af kaffetræet, efterbehandlingen af kaffebærrene, ristningen og malingen af bønnerne og til sidst brygningen af drikken.