Hvad kan vi hjælpe dig med?
Hvad skal jeg gøre med mit filter i min Jura maskine, når jeg skal på ferie?
For at undgå, at filteret tørrer ud, skal det altid stå i vand. Bunden af vandtanken bør altid være dækket med vand, og du kan med fordel stille vandtanken med vand og filter i køleskabet. Hvis du ikke har plads til det, kan du putte filteret i en plasticpose og lægge det i køleskabet. Således vil filteret stadig have virkning, og du er garanteret en optimal kaffekvalitet.
Når du er tilbage fra ferie, skal du skylle vandtanken og filteret samt skifte vandet i vandtanken. Derudover anbefaler vi, at tilberede 1-2 portioner varmt vand (min. 200 ml) for at få renset filteret. Hvis du er væk længere end en måned, skal et nyt filter tages i brug, og du bør ligeledes køre ”rinse” på maskinen, inden du tilbereder den første kop kaffe.