Hvad kan vi hjælpe dig med?

Du kan også se alle vores FAQ kategorier forneden

Kan jeg være sikker på en øko-mærkning?

Der er meget stramme regler og grundig kontrol, for at du kan være sikker på en øko-mærkning. Hvis en fødevare har EU’s grønne økologimærke, betyder det, at den er økologisk og produceret og kontrolleret efter EU’s økologiforordning. 

For at kalde importvarer som kaffe økologiske efter europæiske standarder, skal kaffeplantagen jævnligt inspiceres af en EU-godkendt kontrollør. Økologisk kaffe skal være dyrket uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Med EU’s økologimærke er du sikker på at:

  • produktet er pakket og mærket i EU
  • mindst 95% af ingredienserne er økologiske
  • produktet kommer forseglet direkte fra producenten
  • produktet lever op til EU’s kontrolkrav

Ø-mærket er forbeholdt varer kontrolleret af danske myndigheder, og derfor er det kun kaffe pakket i Danmark, der kan få Ø-mærket. Det er frivilligt at bruge Ø-mærket, mens EU’s økologimærke er obligatorisk for økologiske fødevarer pakket indenfor EU.