Hvad kan vi hjælpe dig med?
Mælken bliver ikke ordentlig varm på min Jura maskine - hvad gør jeg?
Hvis mælkeopskummeren på din Jura espressomaskine ikke er rengjort, eller hvis den er samlet forkert, så vil mælken enten blive kold eller ikke skumme. Maskinens varmelegeme kan også være kalket til, og kan derfor ikke varme ordentligt op når den skal producere damp. Et koldt glas/kop kan ”stjæle” op til 15 grader af temperaturen på din kaffedrik. Vær derfor opmærksom på om koppen er for kold.
Løsning: Prøv at skille mælkeopskummeren ad. Det er vigtigt, at opskummeren bliver rengjort, skilt ad og skyllet grundigt. På den måde undgås mælkebakterier og at mælkeproduktet ikke bliver ordenligt. Vær opmærksom på at opskummeren bliver samlet helt korrekt igen. Her kan du se hvordan det skal skilles ad.
Hvis ovenstående forslag ikke virker, kan du forsøge at afkalke din maskine. Det er altid en god idé at afkalke din maskine manuelt 1-2 gange om året, selvom maskinen kører med filter. Filteret fjerner ikke kalken 100%, så der vil med tiden sætte sig en lille smule kalk i maskinen. I nogle dele af landet, hvor vandets hårdhed overstiger 25dH, anbefales det, at man afkalker sin maskine manuelt 2-3 gange om året.
Undgå det sker igen: Mælkeopskummeren bør altid skilles ad og renses som vist ovenfor, når du slukker maskinen. På den måde undgår du, at gamle mælkerester størkner og sætter sig fast i opskummeren. Sørg for at koppen/glasset ikke er for koldt, du kan evt. varme det/den inden. Forholdet mellem varm mælk (ca. 50 grader) og kaffe (ca. 80 grader) kan også ændres, således at man øger kaffemængden og reducerer mælkemængden. For meget mælk kan resultere i et lunkent slutprodukt. Hvis ikke man ønsker en stærkere kaffesmag, kan man skrue ned for styrken på kaffen.