Hvad kan vi hjælpe dig med?
Min Jura espressomaskine laver hverken damp eller mælk - hvad gør jeg?
Grunden til, at din Jura maskine ikke kan producere damp, som bruges til at varme mælken, er sandsynligvis fordi den er forstoppet/kalket til.
Løsning: Forsøg med en afkalkning af maskinen. Du kan også skrue dampudløbsfatningen af og rense den med en metalclips (der kan sidde lidt kalk).
Undgå at det sker igen: Det er en god idé at afkalke din maskine manuelt 1-2 gange om året, selvom maskinen kører med filter. Filteret fjerner ikke kalken 100%, så der vil med tiden sætte sig en lille smule kalk i maskinen. I nogle dele af landet, hvor vandets hårdhed overstiger 25dH, anbefales det, at man afkalker sin maskine manuelt 2-3 gange om året.