Hvad kan vi hjælpe dig med?
Jeg har skiftet filter, og min Juramaskine siger "fill system - press rinse" - hvad gør jeg?
Den Jura espressomaskine er sandsynligvis blevet forstoppet. Det kan være et lille stykke kalk, der sidder og spærrer, og maskinen kan derfor ikke trække vand ind i slangerne.
Løsning: Du skal forsøge at få maskinen til at trække vand ind i systemet ved at bruge JURA’s afkalkningstabletter (firkantede).
Hvis du har filter i vandtanken, er det vigtigt, at dette først tages ud af vandtanken ➜ tøm vandtanken for vand og fyld den op med en opløsning, som om du ville afkalke din maskine (0,5 L varmt vand fra hanen og et sæt afkalkningstabletter, i alt 3 stk.) Når tabletterne er opløst, kan du forsøge at få maskinen til at trække opløsningen ind i maskinen ved at trykke på renseknappen (tryk max 10 gange).
Hvis maskinen begynder at spytte vand ud af dyserne og derefter skriver ”ready”, bør maskinen afkalkes efter maskinens afkalkningsprogram. Se spørgsmål: Jeg ønsker at afkalke min maskine, selvom jeg bruger filter (f.eks. til områder med meget hårdt vand eller maskiner der er blevet forstoppet eller ikke laver nok damp)?
Undgå det sker igen: Skift altid filteret når maskinen beder om det og sørg for, at filteret bliver skyllet igennem, når det skiftes. VIGTIGT FOR MASKINER DER BRUGER BLÅ ELLER HVIDE FILTRE: Sørg altid for at maskinen er programmeret i menuen til at køre med filter, såfremt der er filter i vandtanken. Maskinen kan ikke se/mærke, om der er filter i vandtanken, så derfor er det vigtigt, at du programmerer maskinen til at køre med filter.
Bruger din maskine Jura Claris Smart filtre (de grå/sorte), skal filteret ikke programmeres på maskinen da Smart filter og Jura maskinen er connected via mini-chip i bunden af hvert Smart filter.
Læs meget mere om vedligeholde af din Jura maskine her: Pas godt på din Jura espressomaskine