Gaggia Magenta Prestige OVER ICE er en fuldautomatisk espressomaskine, der ved blot et tryk på en knap brygger en fantastisk kop kaffe.
I anledning af 25-års jubilæet for Gaggias fuldautomatiske maskiner er sortimentet beriget med en specialudgave af de populære Gaggia Cadorna Prestige og Magenta Prestige. De velkendte modeller fås nu i en ny farvekombination med Moonlight Grey kabinet og sorte detaljer.
Der er hentet inspiration fra månens unikke nuancer, i året for 55-års jubilæet for Månelandingen. Ud over den nye farve tilbyder de to maskiner også en ny, lækker og forfriskende drik: Iskaffe.
Iskaffen bliver brygget ved en lavere temperatur og med en langsommere ekstraktionsproces sammenlignet med den traditionelle metode. Kaffen brygges i et glas med isterninger, hvilket giver en friskere, blødere og sødere smag.
Ønsker du en mere intens smagsoplevelse, kan du benytte coffee boost-funktionen, som giver en dobbelt formaling og dermed en kraftigere smag.
Du kan vælge mellem hele 12+1 forskellige kaffe- og mælkedrikke - autentisk italiensk kaffenydelse, når det er bedst!
Maskinen er utroligt let at anvende takket være det nye intuitive og brugervenlige TFT display og med touchknapper på begge sider af displayet, der guider dig igennem ethvert forløb - uanset om du skal brygge kaffe- og mælkedrikke eller rengøre og vedligeholde maskinen. Under displayet finder du fire store touchknapper til hhv. tænd/sluk, hjem, indstillinger samt start/stop - med andre ord, så er alle funktioner hurtige at tilgå.
Ved et tryk på knappen ud for en kaffe- eller mælkedrik, åbner du op for muligheden for at indstille kaffestyrken i fem forskellige trin, temperatur i tre trin, mælkemængde, kaffemængde samt om du ønsker at brygge en eller to kopper. På den måde kan du hurtigt og nemt tilpasse drikken, så du får præcis den kop, du bedst kan lide.
Magenta Prestige er desuden udstyret med en espresso-bakke i rustfrit stål, som sikrer den rigtige højde for at få upåklagelig espresso når som helst med et perfekt og ensartet crema-lag og ingen stænk under brygningen. Bakken er indkapslet i drypbakken og kan let trækkes ud med en simpel gestus og placeres i den rigtige højde.
Gaggia Magenta er fremstillet med en keramisk kværn, som sikrer den reneste aroma fra kaffebønnerne og forhindrer overophedning og forbrænding. Den keramiske kværn sikrer en lang levetid og det bedste resultat hver gang. Maskinen har desuden funktionen "Optiaroma", som giver dig mulighed for at justere aromaintensiteten i 5 niveauer og dermed opnå den perfekte kop kaffe.
Maskinen er udstyret med one-touch mælkesystem for at sikre, at dine mælkedrikke bliver perfekte hver gang. Den integrerede mælkebeholder skummer mælken to gange og fjerner alle bobler for at få det perfekte skum, altid ved den rette temperatur, med et enkelt tryk. Derudover gør den automatiske rengøringscyklus og muligheden for at opbevare mælkebeholderen i køleskabet den hygiejnisk og effektiv.
Gaggia Magenta Prestige er en elegant espressomaskine med vandtank, som betjenes ved at løfte låget øverst på maskinen og en grumsbeholder som betjenes i fronten. Maskinen er perfekt til dig, der ønsker en luksus, brugervenlig og bekvemmelig maskine, der brygger en fremragende kop kaffe.
Rigtigkaffe.dk er eneste officielle forhandler af Gaggia i Danmark, og har egen import af maskinerne direkte fra Milano og eget serviceværksted i Tilst, Aarhus.
OBS. Det er vigtigt at du anvender de rigtige plejeprodukter til din espressomaskine. Læs mere her