Sådan er de forskellige espressodrikke

18/01 2021 : Kaffeviden , Tips & guides
Sådan er de forskellige espressodrikke

Her får du en guide over nogle af de populære kaffedrikke

Espresso

Espresso er fundamentet for hele vores kaffekultur, også nar vi taler om lækre mælkebaserede drikke - herunder cappuccino, caffe latte, latte macchiato osv. En rigtig espresso som vi kender den fra sydens varme, er et “shot” meget koncentreret espresso, men brygger man mere får man en fantastik kaffe.

Herunder kan du læse om en lang række af de mest almindelig kendte espressobaserede drikke, som man selv kan lave på sin espressomaskine - ved fuldautomatiske espressomaskiner, er det lidt forskelligt, hvilke drikke, der kan brygges - dette afhænger af maskinens software.

Espresso brygges som udgangspunkt på mindst 7 gram malet kaffe, under 9 bars tryk og med en gennemløbstid på cirka 20-25 sekunder. Gennemløbstiden er den tid, som vandet er i berøring med den malede kaffe - jo længere den er i berøring, jo flere bitterstoffer trækker man med ud af kaffen, og dette påvirker resultatet markant. Afhængigt af espressoens størrelse, kalder man den for en ristretto, doppio eller lungo.


Ristretto

En ristretto er et meget koncentreret espressoshot. Ristretto er det modsatte af en lungo, da man stopper brygningen af shottet tidligere end normalt. Det medvirker til at give et meget fyldigt shot med mindre bitterhed. Denne drik er for den avancerede kaffedrikker, da du opnår en kaffeessens, der efterlader en stærk, langvarig eftersmagRistretto er perfekt for dig, som elsker smagen af espresso og ikke er vild med bitterheden. Her får du den reneste og fineste smagsoplevelse. Den er meget koncentreret, så du kan højst sandsynlig kun drikke en ad gangen.


Doppio

Doppio er italiensk for "dobbelt“, så her er der naturligvis tale om en dobbelt espresso - dvs. der køres to espressoshot ned i en kop. Normalvis anvender man ca. 14 gram malede kaffebønner og 60-75 ml vand for at lave en doppio. Du skal vælge en doppio, hvis du er vild med espresso smagen - her får du bare dobbelt op. En espresso indeholder også mere koffein end en almindelig kop sort kaffe og kan derfor virke mere opkvikkende.


Lungo

Lungo er en sort kop kaffe og betyder “lang” på italiensk. Drikken består af et langt espressoshot, dvs. et espressoshot, der har været i kontakt med vand i længere tid (ofte i mere end 1 minut - normalt espressoshot 25 sek.) Derfor er smagen ikke er lige så kraftig, som ved et almindeligt espressoshot. Lungo brygges altså helt modsat af en ristretto, hvor man ved en ristretto bruger meget lidt vand, så smagen bliver ultra koncentreret. Lungo  indeholder mere bitterhed end en espressoDu skal vælge en lungo, hvis du vil opnå en mildere og tyndere fylde på kaffen og som har mere bitterhed end en espresso.


Americano

En americano er noget af det tætteste, du kommer på en traditionel kop filterkaffe, hvis du skal brygge den på en espressomaskine. Her blandes et espresso shot med en lille smule varmt vand. Modsat en lungo, som et langt espressoshot, der har været i kontakt med vandet i længere tid, opnår man ved en americano en rundere og blødere kop kaffe, da man ikke forlænger gennemløbstiden, men blot tilføjer vand. Americano kan dog ikke sammenlignes direkte med en kop almindelig filterkaffe, da den har en helt andet crema på toppen, som gør den ekstra blød. Denne kop kaffe er perfekt til dig, hvis du kan lide din kaffe sort og synes en kop espresso er for stærk og for lille, men samtidig finder den almindelig filterkaffe for kedelig.


Cafe Creme

En cafe creme er en kop kaffe med dejlig crema ovenpå. Denne bløde crema kommer fra olien i kaffebønnerne. Den serveres ofte i en stor kop og er meget lig den traditionelle, danske filterkaffe - også alligevel ikke for det fyldige crema ovenpå en cafe creme sørger for at eftersmagen varer længere. Du skal vælge en cafe creme, hvis du er vild med en fyldig og lækker kop kaffe med dejlig crema på toppen.


Cappuccino

En cappuccino er en italiensk kaffedrik, der laves af lige dele espresso og mælkeskum. Cappuccino er en cremet og lækker drik med en mild og let sødmefuld smag takket være mælken. Drikken fremstilles ved et espressoshot i bunden af en cappuccinokop, derpå hældes den varme mælkeskum. Du får det mest cremede og luftige mælkeskum ved at anvende mælk med høj fedtprocent. Du skal vælge en cappuccino, hvis du er vild med, at smagen af espresso tydeligt toner frem, men stadig gerne vil have smagen af cremet, varm mælk. Denne kaffe er perfekt til dig, som synes caffe latten bliver en anelse for mælketung og gerne vil drikke din kaffe af en almindelig kop med hank.


Caffe Latte

En caffe latte laves med ⅓ espresso og ⅔ dampet mælk med ca. 5 mm mælkeskum på toppen. Den er en af de mest populære drikke på menukortet. En caffe latte er mildere i smagen end de andre espressobaserede opskrifter, og den serveres ofte i et højt glas med en lang ske. Du skal vælge en caffe latte, hvis du ikke er så glad for alt for meget mælkeskum som i en cappuccino eller synes, at den smager lidt for meget af espresso. Hvis du gerne vil have lidt mere espresso smag, men samtidig gerne vil beholde mængden af varm mælk, så kan du lave en caffe latte med double espressoshot. 


Skinny Latte

Skinny Latte er en “slank” caffe latte - det vil altså sige en caffe latte lavet på en mager mælketype (max 0,7 % fedt). På de fleste caféer serveres caffe latte og cappuccino på sød- eller letmælk, da det giver den absolut bedste mælkeskum og smag. Du kan dog vælge at spare lidt på kalorierne ved at lave din mælkedrik på skummetmælk, og derved op nå en skinny latte. 


Latte Macchiato

En latte macchiato er et espressoshot med lige dele varm mælk og mælkeskum. Denne drik er kendetegnet ved 3 flotte lag: Den lune mælk i bunden efterfulgt af kaffe og mælkeskum på toppen. Latte macchiato har altså et tykkere lag mælkeskum end en caffe latteHvis du er til en meget "mælket" kaffedrik, som samtidig også er cremet og blød pga. mængden af mælkeskum, så skal du vælge en latte macchiato.


Flat white

Flat white er en australsk drik, der blev opfundet som et modstykke til den italienske cappuccino. Flat white består af et espressoshot med fin mælkeskum - ligesom ved en cappuccino - men flat white har en mindre mængde af mælkeskum, dog den samme kraftige espresso smag. Det er vel grunden til kaffens navn, da de ønskede en mere “flad” drik, altså uden den store mængde skum på toppen. Hvis du godt kan lide en god kop kaffe med mælk og mælkeskum men ønsker, at den smager mere af espresso end en caffe latte, og at den ikke har den store mængde mælkeskum som en cappuccino, så er flat white et godt bud på en kaffe.


Espresso macchiato

En espresso macchiato - eller bare macchiato - er et espressoshot med en lille smule mælkeskum, der serveres i en lille kop. Macchiato er italiensk for “plettet”, og grunden til dette er, at man praktisk talt “pletter” kaffen med en smule mælkeskum. Skummet har den effekt, at det holder på varmen og kaffens aroma. En macchiato har den egenskab, at mælkeskummet og espressoens smag rammer din gane mere separat end andre kaffedrikke med mælkEn espresso macchiato er perfekt til dig, som nyder en god espresso og gerne vil “markere” espresso smagen med mælkeskum, frem for at “markere” mælken med lidt espresso.


Espresso con panna

Espresso con panna er en kaffedrik med espresso og en smule pisket fløde på toppen. Espresso son panna betyder “espresso med fløde” på italiensk.


Cortado

En cortado er en spansk espressodrik, der består af espresso med en lille smule varmet mælk. Når den serveres skal espressoens crema stadig ligge intakt på toppen af drikken. En cortado serveres ofte i et lille glas og uden mælkeskumDu skal vælge en Cortado, hvis du er vild med den intense smag af espresso, men gerne nyder din kaffe den med en lille smule mælk i.


Café au lait

Café au lait er fransk for “kaffe med mælk”. Den laves af én del kaffe og mindst tre dele varm mælk. I Frankrig serveres café au lait ofte i en lille skål i stedet for en kop, så det er lettere at dyppe croissanter og briocher deri. Den forveksles ofte med en caffe latte, men i en café au lait er der ingen mælkeskum i. Denne kop kaffe er perfekt til dig, hvis du elsker en god kop kaffe, hvor forholdet mellem kaffe og mælk er det samme. I stedet for bare at drikke en almindelig kop kaffe med kold mælk, vil opvarmning af mælken i en café au lait gøre sukkeret (laktose) mere opløseligt og derfor gøre at mælken – og den samlede drik – smager lidt sødere.


Frappé

Frappé er fransk og betyder “hit”. En frappé er en iskaffe, som mange nyder med vaniljeis, karamel- eller chokoladesauce og flødeskum.


Affogato

Affogato er en italiensk kaffedessert bestående af vaniljeis og stærk kaffe. Affogato betyder faktisk druknet på italiensk - en cremet kugle vaniljeis, der "druknes" i varm espresso.


Caffe Mocha

Denne kaffedrik - også kaldet en mochaccino - er en caffe latte eller en cappuccino, hvor du tilføjer chokolade. Du kan selv bestemme om det skal være mørk eller lys chokolade, eller måske en kombination af disse. Kaffe og chokolade er en klassisk smagskombination, og denne drik kan sagtens være en erstatning for desserten.   


Ice Latte

Ice latte er en kold kaffedrik - også kaldet iskaffe - der indeholder espressomælk og isterninger. Isterningerne kan enten være hele eller knuste. Mange nyder en ice latte med en smule sirup i.


Irish Coffee

Irish coffee er en irsk kaffedrik med alkohol. En klassisk irish coffee består af stærk kaffe, whiskey, brun farin og flødeskum på toppen. Den serveres ofte med sugerør, en lang ske og/eller en kandispind. 


Brug hele kaffebønner for at op nå den bedste kop kaffe

Kaffebønner

Her finder du alle vores kaffebønner, hvor der er mulighed for at vælge blandede pakker, så man kan smage sig frem til sin helt egen favorit. 


Espressomaskiner 

Måske er du allerede klar til, at lave de fantastiske kaffedrikke derhjemme, og vil vide lidt mere om de forskellige espressomaskiner. Vi har lavet en købsguide, som du kan læse her: Købsguide til espressomaskiner.


Skal kaffedrikke pryde din væg? 

Har du et kaffehjørne eller mangler du en dekorativ plakat over spisebordet? Så se vores kaffeplakater med bl.a. hele 37 forskellige kaffedrikke. Nogle er gamle kendinge, andre er mere specielle. Se alle plakater her.

Relaterede indlæg

Del dette indlæg